Get latest jobs before others

Bliv skoleleder på Vestergårdsskolen i Aarhus Kommune!

Aarhus Kommune



Kan du lede en skole, hvor mangfoldighed er en styrke? Lykkes du som leder med at skabe inkluderende læringsmiljøer? Vi søger en engageret skoleleder, der går forrest og inspirerer til udviklingen af skolens fællesskab og de professionelles pædagogiske praksis. Vi vil børnene – og vi vil være det naturlige skolevalg for lokalområdets familier!
Vi tilbyder et spændende og meningsgivende skolelederjob på en skole:

  • Hvor vi alle er en del af et stort og mangfoldigt fællesskab, der bygger på tillid, tryghed og gensidig respekt.
  • Hvor vi udlever vores børnesyn i ord og handling og tror på, at børn gerne vil, hvis de kan.
  • Hvor vi har en bred vifte af tilbud, så alle børn får mulighed for at lære, trives og udvikle sig.
  • Hvor vi mangler dig til at samle og stå i spidsen for vores fællesskab!

Om Vestergårdsskolen
Vestergårdsskolen er en folkeskole i Viby, i det sydlige Aarhus, med cirka 420 elever fra 0.-10. klasse. Skolen omfatter både almenklasser, specialklasser, et 10. klassecenter og Fokusskolen, som tilbyder særlige forløb for unge i 8.-9. klasse. SFO’en tilbyder et varieret fritidstilbud for cirka 125 børn.

Skolen er kendetegnet ved en elevsammensætning, der favner stor forskellighed, hvilket vi ser som en styrke. På Vestergårdsskolen er det naturligt, at der ikke er én rigtig måde at være på. Vi arbejder ud fra en stærk overbevisning om, at alle børn samarbejder – at børn gerne vil, hvis de kan.
Vi arbejder målrettet med at løfte elevernes faglige resultater, sikre god trivsel, mindske elevfravær og skabe en god overgang til ungdomsuddannelserne, og vi er i en positiv udvikling.

Det er skolens cirka 75 medarbejdere (lærere og pædagoger), der hver dag gør sig umage for at sikre god undervisning og fritid for børnene. Der er et stærkt samarbejde blandt medarbejderne, en høj social kapital og fokus på løbende at styrke og forbedre praksis.
Vestergårdsskolen har desuden et dedikeret Ressourceteam, der arbejder med eleverne gennem faglige, sociale og personlige udviklingsforløb – både som klasseindsatser og individuelle indsatser.

Ledelsesteamet på Vestergårdsskolen samarbejder tæt med medarbejderne om skolens dagligdag og udvikling. Det er et forholdsvis nyt ledelsesteam med ambitioner om et tæt samarbejde og en ledelsespraksis baseret på gensidig tillid og anerkendelse, hvor man tør bringe sig selv i spil – både fagligt og personligt.

På skolen møder du også forældre, der gerne bidrager og involverer sig, samt en engageret skolebestyrelse, som deler dine forventninger om et konstruktivt samarbejde.

Vestergårdsskolen har et godt samarbejde med de lokale dagtilbud i Viby, som sikrer sammenhæng i overgangen fra dagtilbud til skole. Derudover har skolen i flere år haft et tæt samarbejde med UngiAarhus, hvor fritids- og ungdomsklubben AKVA har til huse i nyindrettede lokaler på skolen.
Som noget nyt er Børn og Unge i gang med at etablere lokale klyngesamarbejder, der understøtter arbejdet med Bredere børnefællesskaber. Her samarbejder dagtilbud, skoler og UngiAarhus om en tidligere, koordineret og praksisnær indsats i et 0-18 års perspektiv.

Skolen samarbejder også med "Sammen om Viby" (Den Boligsociale Helhedsplan) og med Myrhuset (det lokale aktivitets- og kulturhus).

Om jobbet som skoleleder
Som skoleleder har du fokus på den samlede ledelsesopgave med børnene i centrum – både internt på skolen og eksternt i forhold til Børn og Unge, Aarhus Kommune samt andre samarbejdspartnere.

  • Du har ansvar for at understøtte en pædagogisk og didaktisk praksis på et højt fagligt niveau i overensstemmelse Folkeskoleloven og Børn og Unges politikker, herunder Børne- og ungepolitikken.
  • Du skal omsætte de fælles politiske og ledelsesmæssige visioner og beslutninger, så de giver mening og retning i den lokale kontekst.
  • Du skal sikre den daglige drift og har det overordnede ansvar for skoleårets planlægning, herunder fagfordeling, personaletilpasning, udviklings- og indsatsområder samt opfølgning på resultater.
  • Du skal lede den fortsatte udvikling af den pædagogiske praksis gennem klare prioriteringer, tydelige målsætninger og løbende kvalitetsopfølgning.
  • Du har det økonomiske ansvar og skal løbende følge de økonomiske og driftsmæssige data som grundlag for at prioritere og anvende ressourcerne bedst muligt i forhold til kerneopgaven.
  • Du har ansvar for samarbejdet med skolebestyrelsen.
  • Du skal lede dine ledere gennem systematisk sparring og opfølgning og lede dit lederteam som et læringsfællesskab, hvor I sammen reflekterer, prioriterer og beslutter drift og udvikling.
  • Du skal lede arbejdet med at skabe en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker og fastholder ledere og medarbejdere.

Du refererer til Rasmus Graff, Børn og Ungechef for Skoleområde Sydvest. Du bliver en del af Skoleområde Sydvest, hvor du får 12 skolelederkollegaer og 3 UngiAarhus-ledere som sparringspartnere. Sammen bidrager I til koordinering, sammenhæng og fælles praksis på tværs af området. I bidrager også med faglig viden, resultater og udfordringer fra praksis til udviklingen af Børn og Unges strategiske retning.

Som ny skoleleder på Vestergårdsskolen er det vigtigt, at du:

  • Styrker skolens profil, så Vestergårdsskolen bliver det naturlige skolevalg for familier i lokalområdet – du skal kunne skabe en tydelig fortælling om skolens styrker og muligheder, både internt og eksternt.
  • Fokuserer på fortsat at styrke skolens gode resultater, videreudvikle 10. klassecentret og sikre synlighed samt fagligt fokus på specialområdet.
  • Sikrer, at skolens økonomi kommer i balance og forvaltes bæredygtigt i samarbejde med ledelsesteamet, medarbejderne og skolebestyrelsen.

Om dig
Vi håber, at du kan genkende dig selv i følgende:

  • Du udlever vores børnesyn i ord og handling – du tror på, at børn gerne vil, hvis de kan, og du sikrer, at dette er grundlaget for hele skolens pædagogiske praksis.
  • Du bedriver tillidsbaseret ledelse – du er nærværende og inddragende, skaber gensidig tillid og fremmer et arbejdsmiljø præget af frihed under ansvar.
  • Du er stærk i relationer – du opbygger stærke relationer og skaber følgeskab blandt elever, medarbejdere og forældre, både i hverdagen og ved implementering af nye tiltag.
  • Du har stærke kommunikative evner – du kommunikerer tydeligt og anerkendende og formår at motivere og engagere gennem din klare formidling.
  • Du er målrettet og autentisk – du sætter handling bag ordene og møder alle i øjenhøjde i arbejdet med at omsætte visioner til konkrete handlinger.
  • Du er 'bæredygtig' – du motiveres af udfordringer og trives med kompleksitet, fordi du formår at prioritere og fokusere, og fordi du accepterer, at den næstbedste løsning nogle gange er den bedste.

Krav til stillingen
Du er læreruddannet og pædagogisk velfunderet. Kendskab til specialområdet er en fordel.
Du har ledelseserfaring fra skoleverdenen og har gennemført en lederuddannelse på minimum diplomniveau.
Hvis du ikke har erfaring med at lede ledere, er du parat til at tage det næste skridt og besidder det nødvendige potentiale.
Det forventes, at du har en god forståelse for IT, økonomi og administration.

Læs mere om os
Om Vestergårdsskolen: Vestergårdsskolen (aarhus.dk)
Om skole- og fritidsområdet: Skole, SFO og klub (aarhus.dk)
Om at arbejde i Børn og Unge: Arbejde i Børn og Unge (aarhus.dk)
Om Børne- og ungepolitikken: Børne- og ungepolitikken
Om Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber (aarhus.dk)
Om Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk)

Hvis du vil vide mere
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Børn og Ungechef Rasmus Graff. Send gerne en SMS til telefon 2834 9279, så ringer Rasmus tilbage.
Du kan også kontakte viceskoleleder Niels Birkebæk Møller på telefon 4185 8526 – også hvis du ønsker at besøge skolen.

Løn og ansættelse
Der er tale om en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Skoleledere ansættes i Børn og Unge som tjenestemænd. Du vil blive indplaceret i henhold til den gældende forhåndsaftale med Aarhus Skolelederforening. Stillingen er en fuldtidsstilling uden højeste tjenestetid og aflønnes på trin 51 med et årligt tillæg på aktuelt 59.000 kr., hvilket svarer til cirka 773.000 kr. årligt i nutidskroner. Der vil blive indhentet både børneattest og straffeattest.

Vi håber, at du kan starte den 1. januar 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Send os din ansøgning og relevante bilag elektronisk senest den 17. november 2024. Den 18. november udvælger vi de kandidater, vi inviterer til samtale. Første samtalerunde afholdes den 20. november fra kl. 15. En HR-konsulent vil deltage i ansættelsesprocessen, hvor der også vil blive anvendt færdigheds- og personlighedstest. Testene, testinterviewet og referencerne vil finde sted den 22. november. Anden samtalerunde afholdes den 27. november fra kl. 15.30.

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter markeret med * skal udfyldes. Du modtager en kvittering pr. e-mail, når vi har modtaget din ansøgning.

I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum.
Vi ønsker at give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og et tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet. Når du bliver en del af Aarhus Kommune, indgår du i en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer deles på tværs af professioner, medarbejdere og ledelsesniveauer. Vi tror på, at børn og unge altid gør deres bedste. Børnene er ikke problemet, men de viser problemet. I Aarhus Kommune tager de voksne ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Vestergårdsskolen

Ansøgningsfrist: 17 November 2024

Placering: Nordbyvej 25, 8260, Viby J

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2664124//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.