Get latest jobs before others

Pædagogisk personale søges til nattevagtsstilling i Specialaflastning Skovbo

Norddjurs Kommune



Nu har du en enestående mulighed for at blive en del af BUCN’s Specialaflastning.
BUCN søger en pædagogisk medarbejder pr. 1.december 2024 til en fast deltidsstilling, som nattevagt i vores Specialaflastning Skovbo.

Skovbo er et fleksibelt døgn- og aflastningstilbud beliggende i Grenaa, som tilbyder aflastning til børn og unge i alderen 5-18 år, der har betydelige og varigt nedsatte funktionsevner. Herunder børn og unge med udviklingshæmning, opmærksomheds- og udviklingsforstyrrelser.

Om jobbet
I Skovbo lægger vi stor vægt på at skabe et trygt og hjemligt miljø for vores børn og unge. Vi arbejder på at skabe en struktureret, forudsigelig og genkendelig hverdag, der danner fundamentet for trivsel, udvikling og læring.

Vi arbejder med autismepædagogik, Low arousal og Alternativ Supplerende Kommunikation (ASK) samt elementer fra KRAP.

Dine opgaver bliver

  • At føre tilsyn med børnene om natten
  • At udføre praktiske opgaver i huset, mens børnene sover, herunder rengøring og madlavning
  • At sørge for at børnene får en tryg og rolig start på dagen, herunder servere morgenmad, hjælpe dem i tøjet og hjælpe dem med at blive klar til dagens aktiviteter

Skovbos børn og unge har meget forskellige personlige og sociale behov, som vi tilgodeser. Vi har fokus på det enkelte barns styrker og kompetencer og samarbejder tæt, med både skoletilbud, forældre og plejeforældre.

Din arbejdstid:
Deltids nattevagtsstilling på 20-25 timer. Arbejdstiden er hovedsageligt weekendarbejde, placeret i de ulige uger fra torsdag til søndag/mandag, dertil kommer 2 månedlige personalemøder.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring fra lignende stilling
  • Har et inkluderende menneskesyn og er nærværende og omsorgsfuld
  • Tager et aktivt medansvar for at tilegne dig et højt fagligt niveau. Herved forstås, at du kan observere, reflektere over, tilrettelægge, igangsætte, gennemføre, dokumentere og evaluere den pædagogiske praksis indenfor området
  • Har overblik og kan arbejde struktureret
  • Er fleksibel og omstillingsparat
  • Har godt kendskab til IT- da dokumentation varetages i Nexus-platform
  • Bidrager med godt humør og er aktiv ind i at skabe et godt arbejdsmiljø
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med autisme pædagogik, LA og KRAP

Skovbo tilbyder dig:

  • Et job på en spændende og krævende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et ambitiøst og velfungerende team
  • Dygtige kolleger, hvor fagligheden danner rammen for opgaveløsningen
  • At deltage i professionelle læringsfællesskaber
  • En afdeling med plads til kreativitet og humor
  • En arbejdsplads med faglig ledelse tæt på din hverdag
  • En arbejdsplads med fast sagssupervision
  • Muligheden for personlig og faglig udvikling

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

  • Fagkoordinator Heidi Møller Petersen på telefon 24 64 26 57 eller
  • Afdelingsleder Søren Johanson på telefon 23 24 80 38

Ansøgningsfrist søndag d. 27. oktober 2024.
Samtaler afholdes onsdag d. 30. oktober 2024 i tidsrummet kl. 9-14

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

Afdeling: Børne- og ungecentret Norddjurs

Ansøgningsfrist: 27 October 2024

Placering: Trekanten 34, 8500, Grenaa

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Norddjurs Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 27 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Norddjurs Kommune

Torvet 3, 8500 Grenaa

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2664285//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.