Get latest jobs before others

Retskemisk afdeling, Retsmedicinsk Institut søger 1 laborant/bioanalytiker – fast stilling - vagtfri

Københavns Universitet (KU)



- vil du være en del af et dedikeret og fagligt kompetent laboratoriemiljø?

Stillingen som laborant/bioanalytiker ønskes besat fra den 1. februar 2025 eller efter aftale. Stillingen er vagtfri.

Stillingen
I tæt samarbejde med dine kolleger og kemikere i laboratoriet sikrer du, at kvaliteten af vores analyser lever op til myndighedernes forventninger. Din primære opgave vil være at udføre kemiske analyser på prøver modtaget fra retsvæsenet.

Laboratoriet har en høj grad af automatisering. De vigtigste analyseteknikker i laboratoriet er massespektrometri kombineret med væskekromatografi eller gaskromatografi (UHPLC-MS-TOF, UHPLC-MS/MS og GC-MS). Der er on-line opkobling til et laboratorieinformationssystem (LIMS). Til prøveforberedelse anvendes fuldautomatiserede robotsystemer, som er knyttet til LIMS. Analyserne udføres i humant biologisk materiale og på narkotika-effekter.

Erfaring med massespektrometrisk analyse og akkreditering (ISO 17025), herunder anvendelse af moderne, automatiseret udstyr, er en fordel men ingen betingelse.

Retskemisk Afdeling
Afdelingen udfører retskemiske undersøgelser (alkohol, medikamenter og euforiserende stoffer) for justitsvæsenet og andre offentlige myndigheder efter en ordning, der ligner indtægtsdækket virksomhed, og som udgør hovedparten af afdelingens aktiviteter. Der udføres årligt ca. 12.000 undersøgelser. Retskemisk Afdeling er en af tre afdelinger på Retsmedicinsk Institut, som varetager forsknings- og undervisningsopgaver efter almindelige universitetsregler.

Afdelingen er i en løbende udviklingsproces, hvor analysemetoder automatiseres ved robotanvendelse, og hvor udfærdigelsen af erklæringer effektiviseres gennem øget IT-anvendelse. Hertil kommer systematisk arbejde med metodeudvikling, validering og kvalitetssikring.

Afdelingen har ca. 35 ansatte, heraf 1 professor, 2 lektorer, 3 seniorforskere og 10 retskemikere, IT-medarbejder, 5 ph.d.-studerende, 10 laboranter og et antal specialestuderende. Afdelingen er veludstyret med moderne apparatur og er akkrediteret efter ISO 17025.

Vi tilbyder:

  • En spændende hverdag med både driftsmæssige rutineopgaver og forskellige adhoc-opgaver
  • En arbejdsplads med værdier som nøjagtighed, sikkerhed, fortrolighed og troværdighed
  • Rummelige rammer for tilrettelæggelse af opgaver og en fleksibel arbejdstid
  • Gratis parkering og andre personalegoder (fx massageordning, leje af feriebolig, kunst-og kulturtilbud samt motionstilbud).

Personen og kvalifikationer

  • Du er uddannet som laborant eller bioanalytiker
  • Du indgår i det daglige arbejde efter oplæring på lige fod med øvrige ansatte laboranter
  • Du er struktureret og går aldrig på kompromis med kvaliteten i dit arbejde.
  • Du trives med en høj grad af fleksibilitet og er parat til at tage imod de udfordringer og forandringer du stilles over for i hverdagen
  • Du har gode samarbejdsevner og kan arbejde både i teams og alene

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at du møder dagens udfordringer med et godt humør og en positiv indstilling.

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på Retmedicinsk Institut, Københavns Universitet. Stillingen er fuld tid (37 timer/uge), tidsubegrænset og kan tiltrædes 1. februar 2025.

Ansættelse som bioanalytiker sker efter overenskomst mellem Skatteministeriet og Danske Bioanalytikere.

Ansættelse som laborant sker efter fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og OAO (OAO-S-Fællesoverenskomst) og organisationsaftale med HK/STAT Laboranter med indplacering i løngruppe 3.

Der vil være mulighed for at forhandle et individuelt tillæg efter reglerne for ny løn.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakteafdelingsleder, professor, dr. med. Kristian Linnet, via e-mail [email protected] eller tlf.: 35 32 61 00.

Ansøgning
Du skal indsende din ansøgning elektronisk ved at klikke på "Søg stillingen" nedenfor.

Din ansøgning må gerne være skrevet på dansk/engelsk(max 1 side) og omfatte følgende:

  • Dit CV inkl. uddannelse, liste over metoder/teknikker du kan, tidligere ansættelser,
  • Sprogkundskaber og andre relevante kvalifikationer
  • Kopi af uddannelsesbevis

Ansøgningsfristen er 11. november 2024

Ansøgninger modtaget efter deadline vil ikke blive taget i betragtning.

Københavns Universitet ønsker at afspejle mangfoldigheden i samfundet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, handicap, køn, nationalitet, race, religion eller seksuel orientering. Udnævnelse vil alene være baseret på kvalifikationer.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Kristian Linnet
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 11-11-2024

Ansættelsesdato: 01-02-2025

Afdeling/Sted: Retsmedicinsk Institut

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Universitet (KU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2664478//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.