Get latest jobs before others

Institutionsleder i den selvejende daginstitution Stokrosen

Aalborg Kommune



Institutionsleder i den selvejende daginstitution Stokrosen

Del jobopslag ved at kopiere linket

Den selvejende daginstitution Stokrosen Vestbjerg søger ny leder
Stokrosen er en mindre selvejende institution beliggende i Vestbjerg. Daginstitutionen tilbyder både vuggestue og børnehave med plads til henholdsvis 12 børn og 25 børn. Der er 10 engagerede medarbejdere tilknyttet institutionen, og Stokrosen har i mange år været eftertragtet blandt småbørnsfamilier.

I Stokrosen værner vi om en hyggelig atmosfære, hvor nærvær er i højsæde. Hos os er der plads til alle. Vi tror på, at samspillet mellem leder, kollegaer, forældre og børn er afgørende for trivsel.

Vi søger en ny leder til institutionen, der kan fortsætte arbejdet med at skabe rammerne for et trygt og udviklende børneliv. Hos os er det vigtigt, at alle børn bliver set og hørt, og den vigtigste opgave består i at understøtte deres udvikling i omfavnende rammer. Dette skabes bl.a. igennem høj faglighed, nærværende og synlig ledelse samt stor forældreinvolvering.

Som leder i Stokrosen forventes det, at:

  • du har en pædagogisk baggrund og gerne en lederuddannelse
  • du står i spidsen for den pædagogiske, økonomiske og administrative drift og udvikling
  • du nysgerrigt lytter til og inddrager både personale, forældre og børn i udviklingen af Stokrosen
  • du skaber rammerne for en fantastisk daginstitution og arbejdsplads
  • du sætter tydelig retning for institutionens personale og går forrest
  • du er en teamplayer, og du er klar til at give en hånd med på gulvet. Du har fast 7 timer ugentligt på stuerne
  • du understøtter og faciliterer personlig og faglig udvikling af institutionens personale
  • du fastholder og plejer de tætte bånd til forældrene via åbenhed og dialog

Som menneske forventes det, at:

  • du er imødekommende og empatisk af natur
  • du er tydelig i din kommunikation i både skrift og tale
  • du arbejder struktureret
  • du er lydhør og reflekterende
  • du kan lide at have forskelligartede og alsidige opgaver

Stokrosen er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Aalborg Kommune. Som selvejende institution er det den forældrevalgte bestyrelse, der fungerer som arbejdsgiver for institutionens leder. I vil derfor indgå i et tæt samarbejde og sammen sætte den strategiske retning for institutionen.

Da Stokrosen er en selvejende institution, har Stokrosen sit eget selvstændige budget og sin egen souschef, og institutionen har derigennem generelt en større grad af frihed.

Du vil blive optaget i et ledernetværk sammen med andre ledere fra selvejende institutioner i Aalborg Kommune. Her vil du også få en mentor, som kan hjælpe dig godt i gang med opgaven. Udover dette netværk af kompetente kolleger, har institutionen også et medlemskab af DLO, der altid står klar til at rådgive ved behov. Som leder forventes det også, at du plejer relationen til Aalborg Kommune, da institutionen har et tæt, langt og godt samarbejde med kommunen.

Yderligere information:

Stokrosens perspektivplan Hent PDF her

Stokrosens hjemmeside https://daginstitutionenstokrosen.aula.dk/user/237

Stillingen ønskes besat pr. 15. januar 2025. Stillingen er en fuldtidsstilling. Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende overenskomst på området.

Der vil blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest inden ansættelse.

Ansøgningsfrist er 1. november 2024, og der vil blive afholdt samtaler løbende.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os

Bemærk
Ansøgningsfrist
01.11.2024

Kontaktperson
Hanne Mary Høy Larsen +4598296338

Stillingskategori
Ledelse

Arbejdstid
Fuldtid

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aalborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aalborg Kommune

Boulevarden 13, 9000 Aalborg

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2664563//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.