Get latest jobs before others

Ambulatoriet/Klinik for Led- og Knoglekirurgi, Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, søger 2 sygeplejersker mellem 32- 37 timer ugentlig i et års vik

Region Hovedstaden



Vi er et stort velfungerende ambulatorie med 26 meget engagerede sygeplejersker og en uundværlig sekretær. Vi har en stor sygeplejefaglig stolthed, og arbejder særligt for at sikre, at patienterne oplever høj faglig ekspertise med kontinuitet i patientforløbet.

Vi har 18 undersøgelsesstuer, 3 operationslejer til operationer i lokal anæstesi, en observationsstue med plads til 2 patienter samt 1 gipse –og bandageringsstue med 4 gipseteknikere tilknyttet.

Arbejdstiden er primært dag tid, herudover ca. 3 arbejdsdage om måneden fra kl. 8 til 19.

Vi lægger stor vægt på den gode sygepleje, arbejdsglæde, højt informationsniveau, tillid, åbenhed, medindflydelse og medansvar og ikke mindst et godt tværfagligt samarbejde.

Sygeplejen i vores ambulatorie er meget alsidigt og afvekslende.

Vi varetager patientkonsultationer i samarbejde med vores læger, vi assisterer til operationer, vi udfører behovssamtaler, vi har sygeplejeambulatorier og sygeplejetelefonkonsultationer, vi forbereder patienter til indlæggelse og operationer samt vi har et stort samarbejde med primær sektor.

Vi modtager daglig ca. 180 patienter i alle aldre.

  • Det Plastikkirurgiske speciale som omfatter primært:

Undersøgelse og behandling af patienter med en række medfødte misdannelser, ondartede og godartede sygdomme i huden og i bindevævet, brandsår og kemiske skader på huden. Der behandles kropsdeformiteter og defekter som følge af kræftbehandling for eksempel brystrekonstruktioner efter brystkræft, infektioner, vævsdød, trafik -eller faldulykker eller af anden tidligere behandling.

  • Det Led- og Knoglekirurgiske speciale omfatter primært:

Patienter med større og mindre tumorer i knogler og/eller bløddele. Scoliosekirurgi og metastasekirurgi. Patienter med et eller flere brud efter ulykke. Traumatiske og iskæmiske amputationer og patienter med nekrotiserende fascitis. Patienter med komplekse problemstillinger i forhold til knæ og hoftealloplastik. Patienter med sene- og nerveskader på hænder og håndled, samt behandling af børn med medfødtemisdannelser.

Vi søger en sygeplejerske som gerne kan opfylde et eller gerne flere af nedenstående punkter

  • Erfaring fra ambulatorium
  • Specialuddannelse i kræftsygepleje eller erfaring med onkologiske patienter
  • Erfaring med kirurgiske patienter
  • Operationserfaring
  • Erfaring med børn

Desuden forventer vi:

  • Du bidrager til det gode arbejdsmiljø.
  • Du varetager arbejdsopgaver både i ortopædkirurgien og plastikkirurgien.
  • Du involverer dig aktivt i ambulatoriets kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.
  • Du deltager i arbejdet med vores sygeplejestuderende samt social -og sundhedsassistentelever.
  • Du deltager i mødeaktivitet ca. en gang månedligt til kl. 18

Som nyansat sygeplejerske bliver du tilknyttet vores sengeafsnit for Led og Knoglekirurgi. Her vil du skulle indgå i vagtarbejdet i weekender hver 6. uge, samt arbejde 2 helligdage om året. Du har mulighed for at få indflydelse på, hvornår du ønsker dine vagter, da det er vigtigt for os, at der er balance mellem dit privat- og arbejdsliv.

Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Der er udarbejdet et 6. uger introduktionsprogram til sengeafsnittet.

Der bliver planlagt et individuelt introduktionsprogram, med udgangspunkt i dine kvalifikationer.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at ringe til afdelingssygeplejerske Ulla Rechnagel tlf. 35450500 eller tlf. 42731260

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 30. oktober 2024

Ansøgningsfrist søndag d. 27. oktober 2024
Afdelingen er omfattet af bekendtgørelsen om indhentelses af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer:

  • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 27 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2664606//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.