Get latest jobs before others

Faaborg-Midtfyn Kommune søger en sundhedskonsulent til Fællessekretariatet

Faaborg-Midtfyn Kommune



Brænder du for forebyggelses- og sundhedsområdet? Vil du arbejde tæt på kommunens politiske og administrative ledelse og understøtte videreudvikling af Faaborg-Midtfyn Kommunes forebyggende og sundhedsfremmende indsatser? Har du et tværfagligt- og tværsektorielt blik på sundhed og kan bringe dette aktivt i spil på tværs? Så skal du søge denne stilling!

Vi søger en sundhedskonsulent til en fuldtidsstilling fra den 1. januar 2025 eller snarest muligt derefter.

Om jobbet:
Som sundhedskonsulent bliver du en central figur i understøttelsen af den videre udvikling af forebyggelses- og sundhedsområdet. Forebyggelses- og sundhedsområdet er fordelt på forskellige fagområder (Kultur og Fritid, Opvækst & Læring, Social og Arbejdsmarked), men din primære opgave bliver understøttelsen af fagområdet Sundhed & Ældre. Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kommende sundhedsreform, øget fokus på forebyggelse samt brug af data kalder på nye løsninger og analytisk skarphed.

Vi tilbyder dig en spændende stilling som sundhedskonsulent med høj kompleksitet. Dine erfaringer og kompetencer vil være efterspurgt og dit faglige aftryk vil være tydeligt. Du skal være i stand til at matche borgeres, ledelsens og politikeres behov og medudvikle nye initiativer og projekter. Du skal have det tværfaglige blik på sundhedsområdet, være opsøgende på nationale sundhedsinitiativer samt koordinerende i forhold til det tværsektorielle samarbejde. Det er samtidig en stilling, hvor du bidrager til at understøtte de politiske, strategiske og organisatoriske mål og beslutninger.

Dine hovedopgaver vil være:

  • tovholder på bestillinger og tilrettelægge processer for indhentning af bidrag til sager på sundhedsområdet
  • at planlægge og facilitere formelle beslutningsmøder på både det politiske, strategiske og operationelle niveau i organisationen
  • at udarbejde sagsfremstillinger til politiske udvalg og ledelse, udarbejdelse af notater og analyser samt besvarelse af politiker- og direktørhenvendelser
  • at formidle kompleks information, bl.a. tilgængelige sundhedsdata omsat til ledelsesinformation, til chef og områdeledere

Vi søger dig, der:

  • Har indgående viden om sundhedsområdet via en relevant sundhedsvidenskabelig uddannelse, gerne på kandidatniveau eller professionsbachelor med en overbygning
  • Har stærke processuelle kompetencer og stor erfaring med projektledelse. Du kan planlægge, strukturere og koordinere opgaver og projekter
  • Har stærke kommunikative kompetencer såvel mundtligt som skriftligt, hvor du kan håndtere og skrive politiske sager og kan målrette kommunikation til forskellige målgrupper - fra ledelse til medarbejdere i driften
  • Kan begå dig og bevare overblikket i en politisk styret organisation, hvor forventningerne er høje, og hvor opgaverne kan komme hurtigt og med stor variation. Du tænker helhedsorienteret og på tværs og evner omstilling og ændring i prioriteringer
  • Er relationsstærk og imødekommende. Du kan samarbejde med mange forskellige personer og faggrupper, og du kan bygge bro mellem mange forskellige interessenter – både indenfor og udenfor kommunen
  • Har evne til at ”følge tingene til dørs” og høj grad af selvledelse i opgaven
  • Er en nysgerrig, venlig og imødekommende kollega, der vægter et godt kollegialt fællesskab med plads til både humor og professionel opgaveløsning

Der er tale om en meget alsidig stilling, som kræver et stort overblik. Det er væsentligt, at du trives med denne foranderlighed og kan se fordelen i at have mange bolde i luften på samme tid.

Velkommen til Fællessekretariatet
Du bliver en del af Fællessekretariatet, der består af ca. 42 medarbejdere, der dagligt understøtter Faaborg-Midtfyn Kommunes borgere og organisation på tværs af fagområderne Opvækst og Læring, Sundhed og Ældre samt Socialområdet. Du vil primært understøtte forebyggelses- og sundhedsområdet, der hører til fagområdet Sundhed & Ældre. Organisatorisk vil du referere til teamleder i Fællessekretariatet, mens de faglige opgaver vil koordineres i tæt samspil med chef for fagområdet Sundhed & Ældre. Vi glæder os til at byde dig velkommen og hvor du tilbydes:

  • en vigtig mission, som du har stor indflydelse på at løse
  • en vigtig rolle i samarbejdet med kolleger og ledere på tværs af fagområdet Sundhed & Ældre
  • verdens bedste kolleger og et dynamisk og alsidigt fagligt miljø med engagerede og kompetente ildsjæle, der brænder for gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune
  • en arbejdsplads med fokus på konkrete resultater, der har samfundsmæssig effekt og accept
  • en arbejdsplads, som prioriterer værdien af familie og fritid
  • 37 timers arbejdsuge inkl. frokost med flextid, attraktiv pensionsordning og mulighed for hjemmearbejde

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Anne Bøgegaard på tlf. 72 53 49 24.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Arbejdspladsen er fysisk placeret på Skolevej 6, 5856 Gislev, men mødeaktiviteter vil jævnligt foregå på tværs af kommunens geografi.
Vi forventer, at du har kørekort, da Faaborg-Midtfyn Kommune er en geografisk stor kommune.

Ansættelse sker som AC-fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af kvalifikationer.

Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder med en fleksibel tilgang til arbejdsplads og -tid, som vi oplever, giver værdi til såvel opgaveløsning som medarbejdere.

Ansøgning
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Din ansøgning skal være os i hænde senest d. 5. november 2024 kl. 12.00.

Der bliver afholdt 1. samtale tirsdag d. 12. november 2024 og 2. samtale tirsdag d. 19. november 2024, hvor der vil være en case.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.

Afdeling: Center Sundhed og Omsorg

Ansøgningsfrist: 05 November 2024

Placering: Gislev Fåborgvej 19

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Faaborg-Midtfyn Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 November 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Faaborg-Midtfyn Kommune

Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2664639//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.