Get latest jobs before others

Bygningsstyrelsen søger økonomimedarbejder med fokus på regnskab og flerbrugerejendomme

Bygningsstyrelsen



Er du skarp på regnskab og økonomi, og har du lyst til at arbejde med administrationen af nogle af Danmarks mest betydningsfulde ejendomme? Vi tilbyder en stilling, hvor du kan fordybe dig i den regnskabsmæssige håndtering og styring af Bygningsstyrelsens ejendomsportefølje, som omfatter både kontorbygninger og universitetsbygninger til en samlet værdi af 60 mia. kr.

Om stillingen
Du bliver en del af et dedikeret team i Bygningsstyrelsen, som er Danmarks største offentlige ejendomsvirksomhed. Her vil du både arbejde selvstændigt og indgå i tæt samarbejde med dine kolleger i vores regnskabsteam. Sammen fokuserer vi på at levere præcise regnskaber, mens vi sikrer en høj faglig standard og en god arbejdsdag hvor faglig udvikling og trivsel er højt prioriteret. Vi værdsætter initiativ og opfordrer til at dele din egen viden og idéer. I denne stilling vil du blandt andet få ansvaret for at implementere nye rutiner og kontroller for den regnskabsmæssige administration af vores anlæg, hvor du bidrager til at sikre korrekt registrering af omkostninger i vores regnskabssystem. Desuden vil du være med til at indføre nye procedurer for mindre aktiver og sikre, at de håndteres efter gældende statslige regler. Dine primære opgaver vil omfatte:

  • Månedlig regnskabskontrol og afstemning.
  • Opgaver relateret til den regnskabsmæssige administration af anlæg, herunder implementering af nye rutiner for flerbrugerejendomme.
  • Sikring af korrekt registrering og værdiansættelse af mindre ejendomsrelaterede aktiver.
  • Løbende brug af Excel og Navision Stat til økonomiske opfølgning og rapportering.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Du bliver en del af et team, hvor samarbejde, sparring og et godt arbejdsmiljø er i fokus. Vi tilbyder dig en stilling med ansvar og udviklingsmuligheder, hvor du kan arbejde med komplekse regnskabsopgaver i statens største ejendomsvirksomhed, bygherre og leverandør af statslige arbejdsplader. Her er en uformel omgangstone, og vi lægger vægt på både faglig dygtighed og et godt kollegaskab. I Bygningsstyrelsen har vi ønske om at udvikle vores medarbejdere. Du får derfor mulighed for at deltage i kurser, som bidrager til både din faglige og personlige udvikling.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har flere års erfaring med regnskabsarbejde, gerne fra en offentlig institution, og at du har en god forståelse for regnskabsprincipper. Som en del af vores store fællesskab er det afgørende, at du kan kommunikere klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt, og at du sætter en ære i at levere god service. Vi ser desuden gerne, at du:

  • Er rutineret i Excel og fortrolig med Microsoft Office.
  • Har erfaring med Navision, gerne Navision Stat.
  • Har kendskab til statslige regnskabsvejledninger og den statslige kontoplan.
  • Du arbejder struktureret og bevarer overblikket i en til tider travl hverdag.

Ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalen mellem staten og HK. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med tilhørende styrelser. Dit daglige arbejdssted vil være på Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V. I Bygningsstyrelsen arbejder vi aktivitetsbaseret. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning og en positiv tilgang til delvis hjemmearbejde, fordi vi ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling, skabe bedre mulighed for fordybelse samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og fleksibilitet i hverdagen. Du kan læse mere om det

HER
. Vi arbejder for at skabe en inkluderende arbejdsplads, som understøtter mangfoldighed. Derfor har vi en politik for diversitet, ligestilling og inklusion (den kan du finde på siden

HER
), og vi har løbende indsatser, der skal gøre vores arbejdsplads tilgængelig for alle. Bl.a. har vi etableret et refleksionsrum, som kan bruges af medarbejdere, der har brug for pause eller bøn undervejs i arbejdsdagen.

Søg jobbet
Passer profilen på dig, så send os din ansøgning, CV og relevante dokumenter senest

den 4. november 2024
her:

www.bygst.dk/job
eller søg ved at klikke på linket til højre. Når du har søgt, modtager du en kvittering på, at vi har modtaget din ansøgning. Vi forventer at holde samtaler løbende og ansættelsen vil være med forventelig startdato

den 1. januar 2025
. Har du spørgsmål du stillingen, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Pernille Lund Siegumfeldt på tlf. 41 70 14 18. Du kan også høre Pernille fortælle, hvorfor du skal søge hos os i videoen.

Om os
Bygningsstyrelsen er en ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne. Vi har ansvar for at levere attraktive og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder – universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen – kan koncentrere sig om kerneopgaverne. Vil du læse mere om, hvem vi er og hvad vi gør, kan du gøre det

HER
og du kan ligeledes læse om vores medarbejderes karrierehistorier

HER
.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Bygningsstyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 04 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Bygningsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Bygningsstyrelsen er statens største ejendomsvirksomhed, bygherre og leverandør af statslige arbejdspladser.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2665140//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.