Get latest jobs before others

Skarp administrativ medarbejder til Center for Dagtilbud og Skole søges

Næstved Kommune



Er du en haj til stort set alle typer administrative opgaver, og kan du håndtere mange bolde i luften? Har du samtidig interesse for udvikling af dagtilbuds- og skoleområdet i Næstved Kommune, så er du måske vores nye administrative medarbejder.

Den ledige stilling har hovedvægt på skoleområdet, og du vil skulle medvirke til løsning af en række spændende opgaver som f.eks. håndtering af aktindsigter, klagebesvarelser og øvrige forvaltningsmæssige opgaver. I samarbejde med leder og kollegaer kan der løbende ske justeringer i de konkrete opgaver, du er med til at løse.

Du vil blive en del af centrets administrative team, hvor vi løfter i flok, hvorfor godt humør og gode samarbejdsevner er et must.

Det administrative team understøtter opgaveløsningen på både dagtilbuds- og skoleområdet. Vi leverer ydelser til både skoler og dagtilbud samt direktionen, og varetager politisk betjening af Børne- og Uddannelsesudvalget.

Der sker p.t. organisatoriske forandringer i Center for Dagtilbud og Skole, og nye opgaver kommer til, hvorfor det er vigtigt, at du er omstillingsparat og klar på at gribe nye udfordringer.

Dit arbejde vil primært være at

  • klagesagsbehandle og besvare aktindsigter
  • betjene borgere og samarbejdspartnere både på telefon og mail
  • løse administrative opgaver i samarbejde med kolleger og bidrage til optimering af administrative arbejdsgange
  • understøtte ledelsen med diverse opgaver
  • bidrage til serviceringen af faglige udvalg, herunder forberedelse og opfølgning på politiske drøftelser

Vi lægger vægt på, at du

  • er en holdspiller med godt humør og sætter pris på godt kollegaskab, hvor det er naturligt at give en ekstra hånd med, når situationen kræver det
  • kan varetage en bred opgaveportefølje på en spændende og alsidig arbejdsplads
  • er erfaren bruger af digitale løsninger (I Næstved Kommune bruges bl.a. Microsoft Office, eDoc, Teams, KMD-systemer, Tabulex m.fl.)
  • har erfaring fra lignende opgaver eller lignende stilling – meget gerne, men ikke nødvendigvis, forvaltningserfaring fra skoleområdet
  • kan agere tværfagligt, når der skal samarbejdes med kommunes borgere, øvrige forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere
  • er vant til at have mange bolde i luften og formår at gribe dem
  • har en interesse for dagtilbud og skolers udvikling og samfundsbetydning

Vi tilbyder

  • et spændende job med udviklingsmuligheder og mulighed for kompetenceudvikling
  • et godt arbejdsmiljø og gode kollegaer som muliggør tæt faglig sparring
  • stor frihed under ansvar, hvor du har mulighed for selv at planlægge dine opgaver
  • indflydelse på arbejdstidens placering og mulighed for hjemmearbejde
  • at være en del af kommunens største center med ca. 2.000 fastansatte medarbejdere i kommunens dagtilbud, skoler og forebyggende foranstaltninger

Næstved Kommune er en stor arbejdsplads, hvor vi hver især arbejder på at imødekomme borgernes behov, herunder bidrager Center for Dagtilbud og Skole særligt til, at vores virksomheder kan løse de nære opgaver med udvikling og uddannelse af børn og unge.

Du kan læse mere om Næstved Kommune og Center for Dagtilbud og Skole på vores hjemmeside. Her finder du også kommunes værdigrundlag og medarbejdergrundlag.

Du kan se job- og personprofilen her.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse den 1. december 2024, eller efter aftale.

Arbejdstid pr. uge 30 timer.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Henrik Brink-Olesen, Center for Dagtilbud og Skole på tlf. 5588 3086 for yderligere information.

Ansøgningsfrist er tirsdag den 22. oktober 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 25. oktober 2024. Evt. anden samtale afholdes tirsdag den 29. oktober 2024.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Center for Dagtilbud og Skole

Ansøgningsfrist: 22 October 2024

Placering: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Næstved Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 22 October 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Næstved Kommune

Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2665190//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.