Get latest jobs before others

SPS- og studievejleder

Erhvervsakademi Sjælland



Er du vores nye SPS- og studievejleder?
Vil du være med til at gøre en forskel for studerendes trivsel på Zealand? Så er det måske dig, vi søger.

Vi styrker den specialpædagogiske indsats på erhvervsakademiet Zealand, og søger 2 nye kolleger til teamet for Studievejledning og SPS.

Zealand er en organisation i udvikling, og du vil få indflydelse på arbejdsopgaverne og mulighed for at løbe med gode idéer. Vi er i tæt kontakt med vores studerende og bestræber os på at yde en god vejledning og service til hver enkelt.

Stillingerne er nyoprettede stillinger og giver dig stor mulighed for at forme arbejdet med faglig studiestøtte på tværs af Zealand.

Du vil i arbejdet få et meget tæt samarbejde med undervisere, der har faglig studiestøtte som en mindre opgave ved siden af deres undervisning og studieledere samt dine øvrige kolleger i Studievejledning og SPS. Du vil dele din arbejdstid mellem 2-3 af Zealands lokationer i region Sjælland.

Jobbet
Dine opgaver vil være delt mellem SPS-faglig studiestøtte og studievejledning, konkret:

  • At afklare støttebehov hos vores studerende med funktionsnedsættelser
  • At tilrettelægge individuelle og eventuel gruppe-støtteforløb for unge med psykiske funktionsnedsættelser
  • At yde faglig støtte og vejledning til vores SPS-studerende så de udvikler kompenserende studiestrategier og -vaner, der støtter indlæring og fastholder faglig viden, som fx:
    • Understøtte selvstudie og opgaveskrivning med fokus på strukturering af det faglige indhold, overblik, opdeling og igangsættelse
    • Hjælpe med fastholdelse af koncentration, motivation og tro på egne evner
    • Understøtte eksamensforberedelse med fokus på overblik og strategi samt mental sundhed
    • Støtte den studerende i studielivets sociale aspekter
  • Understøtte opkvalificering af og videndeling blandt andre støttegivere på Zealand. Fx vejlede om rammer for og metoder i studiestøtte eller brug af GAI i studiestøtte.
  • Varetage administrative opgaver, som fx at formulere ansøgninger og efterfølgende rapportering i forbindelse med bevilling af SPS-støtte.
  • At indgå i studievejledningen og tilbyde bred gennemførselsvejledning til Zealands studerende

Vi forestiller os, at den ene stilling hovedsageligt understøtter studerende på Zealands tekniske uddannelser med Roskilde og Slagelse som primære adresser, mens den anden stilling især vil understøtte studerende på Zealands merkantile uddannelser med Roskilde og Køge som primære adresser.

Om dig og dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en uddannelse i vejledning, pædagogik eller psykologi. Måske har du en baggrund som social/specialpædagog eller socialrådgiver og har taget en efteruddannelse. Du kan også have fungeret som lærer eller underviser og have efteruddannet dig inden for det terapeutiske område.

Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring. Det tæller positivt, hvis du har erfaring med at yde studiestøtte eller studievejledning.

Vigtigst er, at du er engageret i at støtte studerendes trivsel og indgå i et fagligt fællesskab om at tilbyde studiestøtte og studievejledning af høj kvalitet.

Praktiske oplysninger
Stillingerne er på fuldtid (37 timer) og med tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. januar 2025.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg.

Arbejdsstedet er Zealand - Sjællands Erhvervsakademi og det er forventningen, at du primært vil blive tilknyttet vores afdelinger i enten Roskilde (Maglegårdsvej 2) og Slagelse (Bredahlsgade 1A) eller Roskilde (Maglegårdsvej 2) og Køge (Lyngvej 21).

Har du spørgsmål?
Spørgsmål til stillingerne kan stiles til leder af Studieliv og Karriere Susan Thomsen Varmer på tlf. 50762805 eller mail [email protected].

Søg allerede nu
Ansøgning, CV, kopi af eksamensbeviser, samt anden relevant dokumentation sendes elektronisk via siden her – klik på knappen ”søg jobbet” nederst på siden for at ansøge om jobbet.

Send os din ansøgning allerede nu og senest 27. oktober 2024.

Vi holder 1. samtaler 29. oktober 2024 og 2. samtaler 6. november 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig

Vi opfordrer alle ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger

Bliv en del af Zealand
På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.

Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Erhvervsakademi Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 27 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Erhvervsakademi Sjælland

Campusbuen 23, 4600 Køge

På Zealand udbyder vi videregående uddannelser på fuld tid og deltid. Vi sikrer løbende uddannelsernes aktualitet og kvalitet i samarbejde og dialog med regionens virksomheder – de virksomheder, som vores dimittender er i praktik i og får job i.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2665250//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.