Get latest jobs before others

Faglig stærk Financial Controller til regnskabsfunktion

Weibel Scientific A/S



Vil du være med til at lave Danmarks bedste månedsrapport i en virksomhed i vækst?
I Weibel bliver du en del af en projektvirksomhed, som udvikler og producerer radarsystemer til kunder i store dele af verden. Vi har i en årrække oplevet stor vækst i vores virksomhed, og for at kunne understøtte denne positive udvikling søger vi nu en fagligt stærk Financial Controller til vores Accounting team.

Accounting teamet har ansvaret for den løbende rapportering for alle koncernens selskaber, herunder også grundlæggende discipliner som bogføring, betalinger og lønninger. Accounting er drevet af processer og kvaliteten af den månedlige rapportering er lige så høj som til årsafslutning, som vi færdiggør til revision på 10 dage. Fagligheden i teamet er høj og det er ambitionerne også.

Serviceminded financial controller til rapportering og udvikling af processer
Vi søger en erfaren og service minded financial controller med en solid baggrund inden for regnskab.

Du vil komme til at arbejde med en bred palette af opgaver inden for regnskab og økonomi, hvor du får dine egne ansvarsområder. Du bliver en del af et inkluderende, kvalitetsbevidst og fagligt stolt team, hvor der er fokus på et godt arbejdsmiljø.

Som vores nye financial controller bliver dit primære ansvarsområde, at deltage i udarbejdelsen af den månedlige rapportering. Rapporteringen er af høj kvalitet, hvilket vi også forventer, at resultaterne af dit arbejde er.

Accounting teamet understøtter forretningen med rettidig, pålidelig rapportering, der gør det muligt for ledelsen at følge den økonomiske udvikling af virksomheden og træffe gode beslutninger baseret på et oplyst grundlag.

I det daglige vil du bl.a. arbejde med:

  • Analyser opgaver af månedens resultat med årsagsforklaringer i forhold til budgetter
  • Udvikling og vedligeholdelse af interne kontroller og procedurer
  • Månedsafslutning, herunder fokus på følgende områder:
    • Anlægskartotek
    • Opgørelse af varelagre sammen med øvrige controllere
    • Afstemning af tilgodehavender, herunder debitorrykning
    • Afstemning af mellemregninger i koncernen
    • Momsopgørelse og løbende momssandsynliggørelse
    • Poster indregnet under anden gæld
  • Forskellige af hoc opgaver, herunder være substitut for de andre kolleger i afdelingen.

Vi bruger derudover Power-BI, Excel samt andre softwareværktøjer til udarbejdelse af rapporter baseret på dataudtræk. Det er en fordel, hvis du har erfaring og interesse i brug af disse.

Weibel er i gang med at implementere nyt ERP-system, og du skal være med til, at vi får en god overgang fra vores nuværende Navision til vores nye system, Business Central.

Du vil efter introduktion til virksomheden og arbejdsopgaverne få tildelt en række faste opgaver, som du skal håndtere på løbende basis.

Om dig
Du har en relevant uddannelse og erfaring inden for økonomi, regnskab eller revision. Det er en forudsætning, at du har erfaring fra en lignende stilling som controller eller revisor og er vant til at arbejde i en regnskabsfunktion med samtidig fokus på overholdelse af deadlines og høj kvalitet.

Weibel er en teknologibaseret projektvirksomhed med egen produktion. Kendskab til denne type af virksomhed vil være en fordel for dig i dit daglige arbejde.

Tempoet i det daglige er ambitiøst, derfor er det vigtigt, at du formår at skabe gode relationer og at du på den måde etablerer et godt professionelt forhold til dine kolleger, idet teamfølelsen er nødvendig for succes i denne rolle.

Derudover er nedenstående kompetencer relevante for at blive en succes i dit nye job hos os:

  • Fagligt dygtig med en skarp analytisk sans
  • Arbejder effektivt, hurtigt, systematisk, selvstændigt og har blik for detaljerne
  • Fokus på sikre orden, kvalitet og effektivitet.
  • Gode kommunikationsevner både på dansk og engelsk.
  • Konstruktiv og positiv tilgang til dit arbejde og dine kolleger
  • Hands-on tilgang til jobbet, så du kan bidrage til opgaver sammen med dine kolleger i teamet.
  • Fokus på kontinuerlig forbedring af processer

Dit nye team
Du vil blive en del af vores Accounting team, der arbejder tæt sammen med vores Finance team om den løbende økonomiske styring af virksomheden. Finance og Accounting er en del af Business Support, der også omfatter IT, Facility, Legal og ESG. Et samlet team på mere end 30 kolleger.

Du vil i det daglige referere til Head of Accounting og arbejde på tværs af organisationen i den løbende opgaveløsning. Accounting består af Head of Accounting, dig som financial controller, yderligere én controller samt to Finance assistenter med primært fokus på kreditorbogholderi og lønninger.

Mere om Weibel
Weibel Scientific A/S er en profitabel dansk virksomhed fra 1977 i kraftig vækst. Vi udvikler højteknologiske radarer til brug i rumforskning, flyindustri, forsvar, missilforsvar samt beskyttelse af kritisk infrastruktur. Vi producerer selv alle de produkter, vi udvikler. Produktionen sker på in-house på vores adresse i Allerød i Danmark. Vi er familieejet og er verdens førende virksomhed inden for udvikling af Doppler-radarer. Weibel er en del af forsvarsindustrien og har over de senere år oplevet kraftig vækst. Væksten skyldes en kombination af nye produkter og hastigt voksende markeder. Weibel har de seneste 4 år investeret meget kraftigt i udvikling af nye produkter, udvikling af virksomheden. Vi har i denne periode fordoblet såvel antallet af ansatte til 400 som vores omsætning til 650 mio. kr. Vi forventer, at den kraftige vækst kommer til at fortsætte de kommende år. Vores ambition er at skabe arbejdspladser og gøre en forskel for vores kunder samt tage samfundsansvar. Vi tror på, at det skal gøres igennem vinderkultur, og en tro på at vi er stærke sammen. Læs mere på www.weibelradars.com

Weibel er primært beliggende i Allerød, som også bliver dit primære arbejdssted. Nogen fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde kan aftales, når det passer med arbejdsopgaverne og virksomhedens behov i øvrigt.

Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til denne stilling eller ønsker en uddybende samtale, er du meget velkommen til at kontakte Head of Accounting, Frank Lafrenz på +45 29 17 92 69 for at høre nærmere.

Ansøgningsfristen er 5. november, men kalder løbende interessante kandidater til samtale og gennemfører ansættelse, når vi har fundet den rette kandidat.

Vær opmærksom på, at det er en forudsætning for ansættelse, at du har ren straffeattest og vil kunne sikkerhedsgodkendes af en dansk efterretningstjeneste.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Solvang 30, lillerød

Lokation: Allerød

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Weibel Scientific A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Weibel Scientific A/S

Solvang 30, 3450 Allerød

As the leading global producer and exporter of continuous-wave Doppler radars, we deliver superior products to mostly public organizations in the aerospace, defense, forensic science, and automotive industry sectors.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2665272//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.