Get latest jobs before others

Jurist til lovarbejde og politikudvikling på jernbanen søges til Transportministeriets departement

Transportministeriet



I Transportministeriet er vi i fuld gang med mange store projekter. Senest blev der med den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035 afsat 160 mia. kr. til investeringer i infrastrukturen frem mod 2035. Togkontoret i departementet er centralt placeret i planlægningen og implementeringen af aftalen, som bl.a. skal sikre at den danske jernbane bliver CO2-neutral. Samtidig har Togkontoret også det overordnede ansvar for DSB, herunder indkøbet af nye elektriske tog og den planlagte automatisering af S-banen, hvor sidstnævnte kræver udarbejdelsen af et eller flere lovforslag.

Et job i Togkontoret vil være spændende for dig, som ønsker at arbejde med politik og sager som ofte står højt på den politiske dagsorden. Du vil få ansvar for egne sager, faglige udfordringer og et arbejde tæt på den politiske beslutningsproces. Dette indebærer deltagelse på møder i de politiske forligskredse samt møder med departementschefen og transportministeren, hvis dine sager skal drøftes.

Dagligdagen i Togkontoret er præget af en blanding af opfølgning på politiske aftaler, længerevarende analyseprojekter, lovforslag til brug for bl.a. udbygning af jernbaneinfrastrukturen samt løbende ministerbetjening og bidrag til pressesager.

Vi søger en medarbejder, som

  • er cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • kan være enten nyuddannet eller med erfaring fra andre ministerier eller brancher
  • er god til at formulere sig skriftligt og mundtligt
  • kan samarbejde konstruktivt både internt og eksternt

Vi lægger vægt på, at du bliver en del af stærkt jurafagligt miljø på tværs af departementet. Dette med henblik på at du samtidig med opgaveløsningen også udvikler din beslutningsdygtighed og din juridiske dømmekraft og metode. Du vil samtidig få et solidt kendskab til processerne på Slotsholmen.

Hovedvægten af opgaverne vil have juridisk karakter, men du vil også få mulighed for at beskæftige dig med ministerbetjening, herunder udarbejdelse af beredskaber og politiske oplæg. Stillingen skal derfor være for dig som jurist, der ønsker at bruge dine juridiske kompetencer, samtidig med at du også har lyst til at arbejde med andet end paragraffer.

Hvad er Togkontoret?
Vi er i Togkontoret ni medarbejdere og en student. Vi har et engageret arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på at have en uhøjtidelig omgangstone, og hvor der er plads til nye idéer og tilgange til området. Vi har desuden et tæt fagligt samarbejde med Banedanmark, DSB og Trafikstyrelsen, hvor du oftest som sagsbehandler i departementet vil deltage i møder med ledelserne og være der, hvor der bliver truffet de strategiske beslutninger på området, bl.a. på baggrund af din juridiske rådgivning.

Vi bestræber os på at sikre en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vores mobilitet på tværs af ministerområdet betyder, at vi kan rokere mellem kontorer, selskaber og styrelser, hvilket skaber en arbejdsplads med mange karriereveje.

Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning sker efter overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lars Olsen. Departementets telefonnummer er 41 71 27 00.

Din ansøgning
Send din ansøgning med kopi af eksamensbevis med karakterudskrift fra både bachelor- og kandidatgraden senest søndag den 8. december 2024. Du ansøger via et link, som du finder nederst i stillingsopslaget på vores hjemmeside, www.trm.dk.

Vi indkalder løbende til samtale og håber at have fundet vores endelige kandidat inden jul med henblik på ansættelse snarest muligt derefter. Både nyuddannede og erfarne ansøgere vil komme i betragtning, og det er ikke en forudsætning, at du kender til transportområdet i forvejen.

Transportministeriet ser mangfoldighed som en ressource og ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Departementet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Afdeling:
Frederiksholms Kanal 27 F, København K

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Transportministeriet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Transportministeriet

Frederiksholms Kanal 27F, 1220 København K

Transportministeriet arbejder med planlægning, anlæg, drift og vedligehold af det statslige infrastruktur på transportområdet samt regulering af og tilsyn med det samlede danske transportsystem. Ministeriet opfører, vedligeholder og administrerer endvidere statens ejendomme på kontor- og universitetsområdet samt regulerer rammevilkårene for byggeriet og byggebranchen i Danmark.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2665349//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.