Erfaren udviklingskonsulent søges til spændende stilling med fokus på kompetenceudvikling på det højt specialiserede socialområde
Region Sjælland
Vil du bidrage til udvikling på det højt specialiserede socialområde? Har du erfaring med kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere samt datadrevne udviklings- og forbedringsprojekter? Har du lyst til at indgå i et dynamisk tværfagligt samarbejde? Så er denne stilling helt sikkert noget for dig!
Dine opgaver vil i første omgang have til formål at samarbejde med professionshøjskoler om at tilbyde ledere med personaleansvar en lederuddannelse på diplomniveau. Derudover skal du udvikle og vedligeholde kompetenceudviklingsmuligheder for medarbejdere på tilbuddene.
Du bliver en del af Socialafdelingen, hvor vi er 20 medarbejdere, der arbejder med driftsledelse, udvikling og politikformulering på det regionale socialområde. Sammen med de øvrige udviklingskonsulenter kommer du til at bistå tilbuddene med implementering af strategien samt kvalitetssikring af driften. Det sker blandt andet via forbedringsprojekter.
Dine opgaver vil variere over tid og vil i den kommende periode indeholde:
- Lede udviklingen og implementeringen af lederuddannelse på diplomniveau for ca. 100 ledere.
- Facilitering af netværksmøder, hvor ledere kan dele erfaringer og arbejde med ledelsesinformation.
- Udvikle og sikre driften af tilpassede uddannelses- og efteruddannelsestilbud til medarbejdere på tilbuddene
- Repræsentere Socialområdet i samarbejdet med uddannelsesinstitutioner i regionen
- Facilitere datadrevne udviklings- og forbedringsprojekter på tilbuddene
- Bidrage til løsning af øvrige opgaver tilknyttet strategien for det sociale område
Vi søger en kandidat, der:
- Har erfaring med kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere, gerne inden for socialområdet
- Har erfaring med projektledelse og facilitering af datadrevne udviklingsprojekter
- Har en lang videregående uddannelse
Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende stilling, hvor du kan gøre en reel forskel, når du er med til at forme fremtidens kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere. Du kommer til at arbejde både selvstændigt og i teams, og dit arbejde bliver afvekslende med plads til udvikling af personlige og professionelle kompetencer samt mulighed for efteruddannelse.
Som udviklingskonsulent får du en central opgave i Socialafdelingen, hvor du bl.a. skal arbejde projektorienteret i rollen som både projektleder, -deltager samt proceskonsulent. Vi lægger vægt på at koordinere og sparre med hinanden, så der sikres sammenhæng i opgaveløsningen.
Om det regionale socialområde
Socialområdet er en spændende arbejdsplads med engagerede medarbejdere, der arbejder målrettet for at yde den bedste indsats til de mest udsatte borgere. Socialområdet består af 13 specialiserede tilbud til børn, unge og voksne inden for handicap, udsatte, socialpsykiatri og sikrede institutioner samt den centrale administration Socialafdelingen.
Socialafdelingen er beliggende i Sorø med gode transportmuligheder, gratis parkering og en medarbejderkantine af høj kvalitet. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage.
De 13 sociale tilbud er fordelt over hele Region Sjælland og det er derfor en fordel, at du har kørekort til almindelig bil.
Læs mere om Socialområdet og de 13 socialtilbud på www.regionsjaelland.dk under Social.
Ansøgning
Vi ønsker stillingen besat d. 1. januar 2025. Ansøgningsfrist er 5. november 2024.
Samtaler forventes afholdt 11. november 2024 og evt. anden samtale 14. november 2024.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt Chef for faglig udvikling Helle Lund telefon 2179 0034 eller chefkonsulent Lisa Holck 5164 7672.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Helle Wegener Lund Stokholm
Email
[email protected]
Stilling
Chef for faglig udvikling
Telefon
21790034
Navn
Lisa Holck Andersen
Email
[email protected]
Stilling
Chefkonsulent
Telefon
51647672
ARBEJDSSTED
Regionshuset
QUICKNR.
037753
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
9. oktober 2024
ANSØGNINGSFRIST
5. november 2024
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2025
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: