Get latest jobs before others

Vi søger en presse- og kommunikationskonsulent med skarpt blik for den gode historie

Region Sjælland



Kan du gøre historier om sundhed og forebyggelse levende og meningsfulde for omverdenen? Og vil du være med til at sætte fokus på diabetesområdet i en region med store fysiske afstande og mange sårbare med diabetes?

Steno Diabetes Center Sjælland laver udviklingsprojekter for at forbedre diabetesbehandlingen i hele Region Sjælland. Vi har særligt fokus på at skabe mere lighed i sundhed, mere sammenhæng på tværs af sektorer og et mere ensartet behandlingstilbud i hele regionen. Vi søger en dygtig og skarp presse- og kommunikationskonsulent, som kan være med til at udbrede kendskabet til vores arbejde på tværs af platforme.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Finde og fortælle de gode historier om vores projekter, initiativer og samarbejder.
  • Udvikle indhold til vores SoMe-kanaler – gerne både via skrift, billede, video og lyd.
  • Redaktionelt ansvar for planlægning og eksekvering af vores historier på hjemmeside og sociale medier.
  • Håndtere pressehenvendelser og selv være opsøgende hos medier med gode historier.
  • Rådgive bl.a. vores projektledere, programchefer og centerledelse om kommunikationsfaglige spørgsmål.
  • Bidrage til branding og det strategiske kommunikationsarbejde i centeret.

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant kandidatuddannelse inden for fx journalistik eller kommunikation
  • har redaktionel erfaring, stor kærlighed til det skrevne ord og skriver let og ubesværet
  • er iderig og kan tænke historier på tværs af kanaler
  • er god til at planlægge nyhedsindholdet og samtidig kunne eksekvere på de enkelte historier
  • kan skabe et godt samarbejde med journalister og medier om få historierne ud over rampen
  • kan lide at arbejde i et lille, men svært hyggeligt team, der vægter samarbejde højt
  • kan begå dig i en stor organisation med snitflader til mange faggrupper og samarbejdspartnere.

Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af en afdeling fuld af passionerede mennesker, der synes, kommunikation er vigtigt. På kommunikationsområdet har vi ansvar for blandt andet nyhedsbreve, hjemmeside, SoMe, presse, kommunikationsrådgivning, (employer) branding, visuel kommunikation og meget mere. Lige nu er vi én kommunikationsansvarlig, én kommunikationskonsulent og én studentermedhjælper. Du vil derudover have tæt sparring både med centerdirektøren og resten af afdelingen om løsning af opgaverne.

Der er fleksibel arbejdstid og mulighed for at arbejde hjemmefra.

Ansættelsesvilkår og ansættelsessted
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Du vil blive ansat i den regionale enhed i Steno Diabetes Center Sjælland, der er placeret på Holbæk Sygehus. Du vil referere til vores stabschef, Louise Arnskov Voldby. Den daglige koordinering sker med vores kommunikationsansvarlige.

Da vi er et decentralt center, kan der være arbejdsdage på andre geografier i regionen.

Tiltrædelse snarest muligt, senest 1. januar 2025.

Hvis du vil vide mere
Hvis du har spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Line Visby Nielsen på telefon, 93 57 68 04, eller mail, [email protected].

Søg jobbet
Send en ansøgning, CV og et par eksempler på dit redaktionelle arbejde, der viser, hvad du kan (gerne på tværs af kanaler) via linket i annoncen.

Ansøgningsfrist mandag den 4. november kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 46.

Der vil være en lille skriveopgave tilknyttet jobsamtalen.

Om Steno Diabetes Center Sjælland
SDCS er et decentralt center, som understøtter og udvikler behandlingen af diabetes ude på de enkelte sygehuse og i almen praksis i hele Region Sjælland.

Vi er en del af alle de sygehusafdelinger i Region Sjælland, der arbejder med diabetes, og vi samarbejder med dem om at udbrede viden og nye behandlings- og forebyggelsestiltag. SDCS fungerer også som samarbejdspartner for almen praksis og kommuner.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Line Visby Nielsen

Email
[email protected]

Stilling
Chefkonsulent

ARBEJDSSTED
Holbæk Sygehus

QUICKNR.
037734

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
9. oktober 2024

ANSØGNINGSFRIST
4. november 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 04 November 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2665390//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.