Get latest jobs before others

Botilbudsleder til Verahus - Borgercenter Handicap | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Botilbudsleder til Verahus - Borgercenter Handicap
Er du klar til at sætte dit præg på fremtiden i et stort bodagtilbud, hvor dine faglige vinkler sætter retning for botilbuddets indsats?
Vil du skabe de bedste forudsætninger for det gode liv for borgerne på Verahus?

Hvem er vi?
Verahus er et specialiseret tilbud for voksne i aldersgruppen 18-65 år med kompleks erhvervet hjerneskade. Vi tilbyder længerevarende hverdagsrehabiliteringsforløb efter servicelovens § 105

Verahus overgår til Københavns Kommune fra Lions Neurocenter pr. 1. januar 2025, hvorefter Verahus bliver en del af et kommende center for erhvervet hjerneskade i Københavns Kommune.

Der vil være et tæt samarbejde med Viben, som er et bo- og dagtilbud for voksne borgere med erhvervet hjerneskade samt Sluseholmen, som er Københavns kommunes kommende højt specialiserede rehabiliteringstilbud til voksne borgere fra 18 år med erhvervet hjerneskade, inklusive både niveau 3- og 4-rehabilitering, state of the art genoptræningsfaciliteter og dagtilbud.

Stillingen er tilknyttet Fase 4, hvor vi har fokus på hverdagsrehabilitering. Der er samlet 33 pladser på tilbuddet, og vi modtager borgere fra både Københavns Kommune og andre kommuner.

Målgruppen er borgere med erhvervet hjerneskade med varierende grad af fysiske, psykiske og kognitive funktionsnedsættelser. Alle med et potentiale for udvikling efter neurorehabiliterende principper.

Borgercenterchef Jan Quist udtaler
"Med udsigt til etableringen af et nyt hjerneskadecenter i Københavns Kommune er samarbejdsrelationer ud af huset en central del af vores strategi. Vi vil bygge bro mellem Verahus og Viben samt det kommende Sluseholmen, som sammen skal udgøre det nye kraftcenter på området for erhvervet hjerneskade. Opgaven er klar: Vi skal drive Verahus videre med de mange gode ting, der allerede foregår, og samtidig stå i spidsen for den forandringsledelse, der skal bringe os ind i fremtiden.

På Verahus har vi i dag et stærkt fundament med dygtige og erfarne afdelingsledere, der bidrager til det vigtige udviklingsarbejde. Entusiasmen er stor, når man som team kan være med til at skabe noget nyt, og det er netop den rejse, vi er på her. Vi samler værdifuld viden inden for et højt specialiseret område – arbejdet med mennesker, der lever med hjerneskader – og vi gør det med en dyb alvor og respekt for den faglighed, det kræver.

Vores mål er at fastholde og styrke den høje faglighed og det tværfaglige samarbejde, som vi allerede gør så godt i dag. For os er det essentielt, at arbejdet giver mening, både for medarbejdere og beboere. Samtidig vil vi fortsat udvikle et godt arbejdsmiljø og sikre optimale fysiske rammer, hvor både trivsel og resultater kan blomstre.”

Verahus som arbejdsplads
Du får mulighed for at blive en del af en dynamisk arbejdsplads med en høj grad adfærdsfagligt samarbejde, fagligt engagement, høje ambitioner og et stærkt fokus på at lave den gode indsats omkring vores borgere og pårørende.

Vi er optaget af at være en lærende og tillidsbaseret organisation og en arbejdsplads med en sund kultur, hvor vi værdsætter mangfoldighed, ærlighed og respekt for individet.

Ledelsesopgaven
Overordnet er din rolle at være faglig, drifts- og strategisk leder. For at kunne løfte denne opgave kræver det gode samarbejdsrelationer til mange interessenter uden for Verahus, fx pårørende og de kommunale samarbejdspartnere.

Du vil få det fulde drifts- og budgetansvar for Verahus, og det bliver dermed også din opgave at styre økonomien med sikker hånd og med kompetent support fra vores dygtige økonomipartnere.

Samtidig er du garant for at sikre et velfungerende tværfagligt samarbejde på tværs af huset og faggrupper til gavn for borgerne. Som en synlig og stabil leder vil du skabe en åben og tillidsfuld samarbejdskultur, og du har fokus på det forpligtende arbejdsfællesskab, hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø er i centrum.

Du kommer til at indgå i centerledelsen for det nyopstartede Center for Længerevarende Botilbud, hvori indgår en række specialiserede tilbud inden for såvel handicap og psykiatri, og du vil særligt skulle indgå i et samarbejde med Viben og et kommende Sluseholmen, som er tilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade. Sammen vil vi skulle finde de gode synergier såvel som vi skal fastholde og udbygge de respektive specialer i centeret.

Vi søger dig, der

  • er god til at sætte retning og skabe følgeskab hos afdelingsledere og se potentialet i hele tiden at skabe videreudvikling og sammenhængskraft i et lederteam
  • har erfaring som tilbudsleder eller tilsvarende fra social- og døgnområdet
  • har erfaring med ledelse af ledere
  • har en solid lederuddannelse og erfaring med at tage ansvar i komplekse situationer
  • tager ansvar for at få både simple og svære opgaver til at fungere optimalt og ser løsninger, hvor andre ser udfordringer
  • trives med at samarbejde på tværs af teams og har flair for at opbygge og vedligeholde netværk

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. januar 2025 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte stabschef Anne Kristine Grosbøll på 60 81 30 40 eller udviklingskonsulent Tina Mou Jakobsen på 20 27 71 50.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning samt CV.

Søg via linket senest onsdag den 23. oktober 2024
Samtaler vil være i uge 43 og 44. I forbindelse med ansættelsessamtalerne bruger vi personlighedstest og case-opgave.

Om Borgercenter Handicap (BCH)
Borgercenter Handicaps kerneopgave er at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv. Som medarbejder i Borgercenter Handicap bliver du en del af et udviklende og stærkt fagligt fællesskab, hvor vi står sammen om at gøre en forskel for andre. Læs mere om BCH.

Søg jobbet
Område: Ledelse

Ansøgningsfrist: 23.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 23 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2665408//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.