Get latest jobs before others

Sygeplejerske til dagvagt på moderne specialplejehjem i Solgaven Valby | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Sygeplejerske til dagvagt på moderne specialplejehjem i Solgaven Valby
Vil du medvirke til at gøre en forskel på et trygt og fagligt unikt plejecenter for ældre borgere med synshandicap? Så søg stillingen hos os!
Vi søger en fagligt dygtig sygeplejerske, der i tæt samarbejde med sygeplejekollega, udviklingssygeplejerske og afdelingsledere vil arbejde for at indfri vores faglige ambitioner. Stillingen er en 37-timersstilling i dagvagt med mødetid fra kl. 7.30.

Solgaven Valby åbnede i 2019 med 93 plejeboliger i et særligt indrettet hus. I tilknytning til plejehjemmet er også 26 ældreboliger for personer med synshandicap og et aktivitetscenter for ældre borgere med synshandicap og en åben café.

Som vores nye sygeplejerske på Solgaven Valby skal du være med til at skabe et fælles sprog og høj faglighed i huset, så beboere og medarbejdere oplever sammenhæng, tryghed og faglig kvalitet i hverdagen. Du arbejder bredt på tværs af vores tre afdelinger, og du udfører sygeplejeopgaver tæt på borgerne med selvstændige opgaver og et overordnet koordinerende ansvar. Du vil også få en aktiv rolle i udviklingsprojekter i hele huset – blandt andet triagering og tidlig opsporing.

Vi tilbyder introduktion til specialet og oplæring med udgangspunkt i dine kompetencer og en grunduddannelse i specialet inden for de første 2 år. Du har også mulighed for at videreuddanne dig indenfor specialiserede områder, afhængig af din interesse og plejecenterets behov, eller uddanne dig til klinisk vejleder.

Vil du høre mere? Så ring til afdelingsleder Birgith Larsen på 21 34 75 76. Du er velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning.

Dine opgaver og fokusområder
I det daglige arbejde har du som sygeplejerske et tæt samarbejde med leder og medarbejderne i afdelingerne og medansvar for den faglige kvalitet i opgaveløsningen, herunder den sundhedsfaglige dokumentation i vores omsorgssystem, Cura.

Vi arbejder målrettet med opgaveoverdragelse og sikring af de rette kompetencer til opgaverne. Vores fokus er rehabiliterende, forebyggende og sundhedsfremmende med særlig fokus på triagering og tidlig opsporing.

Vi har en fast struktur for møder med fagligt indhold og netværk for nøglepersoner inden for ernæring, hygiejne og medicin. Og vi arbejder ud fra forbedringsmodellen med brug af data fra bl.a. auditeringer og til at målrette vores faglige indsatser. Vores ambition er at flere bliver uddannede forbedringsagenter, og vi vil derfor også tilbyde dig samme uddannelse.

Du får et tæt monofagligt samarbejde med din sygeplejekollega og vores udviklingssygeplejerske, hvor I sammen løser opgaver omkring kompetenceudvikling af kollegaer og varetagelse af uddannelsesopgaven for sygeplejestuderende. Lysten til og interesse for supervision, pædagogik og vejledning er derfor en nødvendighed.

Derudover tilbyder vi

  • en anerkendende arbejdsplads med fokus på høj faglighed og kompetenceudvikling
  • engagerede og fagligt nysgerrige kollegaer som sparringspartnere
  • at blive en del af et sygeplejerskefællesskab med fokus på udvikling og faglighed
  • mange personaletilbud i Københavns kommune
  • røgfri arbejdstid

Om dig
Du er fagligt ambitiøs, vedholdende og kan følge opgaver til dørs. Du er god til at bevare overblikket i akutte situationer. Du kan strukturere og sætte rammer både i udviklingsprocesser og i hverdagen, så effektfuld implementering af sygeplejefaglige tiltag kan gå hånd i hånd med arbejdsglæde.

Derudover håber vi, at du kan sige ”ja” til følgende udsagn:

  • Jeg kan arbejde selvstændigt og tage initiativ og ansvar men også samarbejde tæt med kollegaer
  • Jeg finder glæde og motivation i at varetage sygeplejeopgaverne med beboerne i centrum
  • Jeg ser undervisning i sygeplejefaglige emner, sparring og supervision af mine kollegaer som vigtigt, udfordrende og spændende

Om Solgaven Valby: Et landsdækkende tilbud
Solgaven Valby er en selvejende institution under Dansk Blindesamfund beliggende i Valby tæt på s-togstationen København Syd (se ruteplan til Solgaven Valby).

På Solgaven Valby er vi ca. 123 medarbejdere på tværs af ti faggrupper. Som noget særligt har vi også mobility-instruktører, der blandt andet underviser personalet i ledsagerteknik, måltidsteknik, øjensygdomme og den verbale guidnings betydning.

Vi har driftoverenskomst med Københavns Kommune, og organisatorisk er Solgaven placeret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Område Syd, som er en organisation med visioner og højt ambitionsniveau for ældreområde og mulighed for at blive understøttet af sundhedsfaglige konsulenter, pårørendevejledere, økonomikonsulenter og rekrutteringskonsulenter.

Som selvejende plejehjem har vi en bestyrelse, som er øverste ansvarlige for plejehjemmet, mens forstanderen står for den daglige drift og ledelse. Vi har et tæt samarbejde med de øvrige Solgavehjem under Dansk Blindesamfund, og Dansk Blindesamfund er repræsenteret i bestyrelsen.

Læs mere om Solgaven Valby

Ansættelsesvilkår
Vi vil gerne tilbyde dig en fuldtidsstilling på 37 timer. Vi håber, du kan starte den 1. december 2024 eller hurtigst muligt derefter. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Løn og arbejdsforhold efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsesproceduren indhenter vi referencer fra tidligere leder.

Søg via linket senest søndag den 27. oktober 2024
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Søg jobbet
Område: Pleje

Undervisning

Ansøgningsfrist: 27.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 27 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2665419//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.