Get latest jobs before others

Beskæftigelsesrådgivere til Jobcenter Vejle

Vejle Kommune



Center for Job & Erhverv søger to beskæftigelsesrådgivere til afsnittet Fleksjob

Den ene stilling er i teamet, som arbejder med ledige borgere omkring deres jobsøgningsproces, så de hurtigst muligt er tilbage på arbejdsmarkedet.
Den anden stilling er i teamet, som arbejder med borgere i job i forhold til progression i ansættelsen og fastholde borgeren i jobbet.

Noter i din ansøgning, hvilke af stillingerne du ser dig selv i, i forhold til dine kompetencer.

I afsnittet Fleksjob er vi fordelt på 4 teams: 7 kollegaer arbejder med de ledige borgere, 9 kollegaer arbejder med de ansatte, 3 virksomhedskonsulenter og 2 medarbejdere løser opgaver vedrørende førtidspensionister. Derudover har vi 1 socialrådgiver studerende samt en afsnitsleder og 2 faglige konsulenter, som bl.a. understøtter fleksjobområdet.

Arbejdsopgaver i teamet – ledige:

  • Afholde jobsamtaler med ledige borgere med en motiverende tilgang, hvor du understøtter borgeren i at få beskrevet deres kompetencer bedst muligt – bl.a. via vores IT-platform CANDENO
  • Opsøge virksomheder i forhold til fleksjob og virksomhedspraktikker
  • Samarbejde med afdelingens 3 virksomhedskonsulenter og anden aktør i forhold til de borgere, som har brug for ekstra støtte i deres jobsøgningsproces
  • Udarbejde ansøgning om seniorpension
  • Arbejde med sager, som skal foreligges rehabiliteringsteamet
  • Rådgive både borgere og virksomheder om fleksjobordningen

Arbejdsopgaver i teamet – ansatte:

  • Arbejde med at fastholde borgerne i deres fleksjob gennem et koordineret samarbejde med virksomheder og borger, herunder justering af arbejdsopgaver / timenedsættelser
  • Arbejde med progression i forhold til øgning af timetallet hos borgere, som er ansat på få timer
  • Rådgive og vejlede borgere samt virksomheder i forhold til rekruttering af medarbejdere i samarbejde med afsnittets øvrige kolleger
  • Foretage løbende, meningsfulde og effektive opfølgninger – hvor fokus er progression og fastholdelse i jobbet
  • Samarbejde med kollegaerne i sygedagpengeafdelingen i forhold til sygemeldte borgere

Fælles for stillingerne:

  • Understøtte den enkelte borger i forhold til en positiv udvikling
  • Myndighedsopgaver
  • Administrative opgaver i sagsbehandlingen
  • Sikre kvalificeret arbejdskraft til arbejdsmarkedet
  • Gode kompetencer i forhold til samarbejde
  • Arbejde med digitale platforme – CANDENO og Forum

Vi er en ambitiøs afdeling, og vi deler en fælles interesse og begejstring for området med tro på, at enhver borger kan bidrage værdifuldt på arbejdsmarkedet.

I vores afdeling tror vi på, at det enkelte menneske er unik, og at der er plads til alle på arbejdsmarkedet. Det betyder at du skal have et skarpt blik for den enkeltes kompetencer og arbejdsmarkedets behov, så den ledige kan ansættes i det rigtige fleksjob og forblive ansat i det.

Vi har en forventning om at du:

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • besidder et tydeligt fokus på samarbejde – både i forhold til borgere og virksomheder, men også med kollegaerne på tværs af afdelingerne i Jobcentret
  • har fokus på den jobrettet indsats
  • har et bredt og solidt kendskab til beskæftigelseslovgivningen – gerne erfaring med at arbejde med selvstændige
  • gerne har erfaring med at arbejde med ledige borgere, som står længere fra arbejdsmarkedet
  • har gode evner i forhold til kommunikation – både mundtlig og skriftlig, og har fokus på at kommunikere i øjenhøjde
  • har evner og interesse i at arbejde med digitale løsninger

Hvad kan vi tilbyde:

  • Du bliver en del af en afdeling, hvor vi hjælper hinanden med at finde fælles løsninger, og hvor vi går langt for hinanden
  • Du bliver en del af en afdeling, hvor vi kan lide at dygtiggøre og have fokus på faglig udvikling
  • Vi har flekstid og efter aftale mulighed for hjemmearbejde – når opgaver og bemandingen i afdelingen tillader det
  • I Jobcenter Vejle er vi ved at lægge sidste hånd på et stort tværgående læringsforløb, hvor alle medarbejdere i Jobcentret deltager
  • Vi har frugtordning og gratis kaffe / the
  • Du bliver en del af en afdeling, hvor rammerne er frie, miljøet kreativt, og hvor der er fokus på høj faglighed, og hvor vi har fokus på et godt arbejdsmiljø
  • Afdelingen er i gang med et pilotprojekt med 4 dages arbejdsuge og flydende arbejdsplads – vi har fokus på work life balance
  • Vi vægter humor og at det skal være sjovt at gå på arbejde
  • Vi har et stærkt arbejdsfællesskab med høj faglighed og en VI-kultur.
  • Vi vægter en åben og ærlig dialog
  • Et grundigt introforløb

Ansættelsesvilkår:
Der er tale om 2 faste stillinger på fuld tid, gerne med tiltrædelse 1. december 2024 eller snarest derefter.
Løn i henhold til ny løn og gældende overenskomst.
Vejle Kommune er en røgfri Kommune.

Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål til de ledige stillinger, er du velkommen til, at kontakte Afsnitsleder Bettina Sørensen på tlf. 21 78 58 35 – eller send en mail til [email protected] med dine spørgsmål.

Ansøgningsfrist og samtale:
Vi skal have din ansøgning senest den 24. oktober 2024
Vi forventer at samtalerne finder sted den 29. oktober 2024

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, hvor du har lagt vægt på konkrete kvalifikationer og erfaringer med ovennævnte arbejdsopgaver.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Vejle Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 24 October 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Vejle Kommune

Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2665569//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.