Get latest jobs before others

Teamleder til ambulant genoptræning

Herlev Kommune



Vi er i gang med en organisationsændring og søger i den forbindelse en teamleder til en nyoprettet stilling.

Du vil blive nærmeste daglige og faglige leder af ca. 12 ergo- og fysioterapeuter fordelt på to matrikler. Gruppen varetager ambulant genoptræning, primært efter sundhedslovens §140 inden for specialerne; ortopædkirurgi, reumatologi, neurologi, geriatri og hoved-hals-kræft.

Vi er en lille kommune, det er derfor vigtigt, at du både kan skabe motivation og engagement i eget team, men også kan være medvirkende til at opgaverne kan løses på tværs af teams.

Du vil blive en del af et lille lederteam bestående af afdelingsleder og en teamleder, der varetager ledelsen af pleje og terapeuter på de midlertidige pladser på Lærkegaard centret.

Ledelsesopgaverne vil være understøttelse af den daglige koordinering og faglige udvikling i afdelingen, herunder afvikling af MUS.

Dine kompetencer:
Du skal have mod på ledelse og måske have lidt erfaring med ledelse allerede.

Du skal have en bred erfaring fra genoptræningsområdet og gerne en akademisk overbygning og kunne se dig selv i et tværfagligt samarbejde med både terapeuter, andre faggrupper og andre afdelinger.

Du skal kunne trives i en travl hverdag, hvor der indimellem skal improviseres og jævnligt justeres i planerne. Vores mål er en stabil drift med et højt fagligt niveau i udførsel af opgaverne. Derudover må det gerne være sjovt at gå på arbejde, så nærvær og trivsel har også en høj prioritet.

Du skal være en teamplayer – på trods af eget ledelsesområde skal vi i ledergruppen kunne arbejde tæt sammen om en stabil drift i hverdagen og en sikker faglig udvikling af afdelingen.

Vi tilbyder:

  • Et dygtigt og engageret team
  • Stor indflydelse på egen hverdag og den afdeling, du arbejder i.
  • En arbejdsplads, der lægger vægt på, og giver mulighed for, faglig og personlig udvikling igennem intern- og ekstern undervisning, sparring og faglige diskussioner.
  • Gode muligheder for at præge udviklingen i egne opgaver
  • En god omgangstone og plads til et godt grin i hverdagen

Lidt om afdelingen:
Sundhedsfremme & Genoptræning er en del af Myndighed, Forebyggelse og Rehabilitering i Herlev Kommune. Vi består af 3 tværfaglige teams placeret på 3 forskellige matrikler, med en fælles afdelingsleder og to teamledere. Vi er ca. 30 medarbejdere fordelt på følgende fagligheder og funktioner:

  • Ergo- og fysioterapeuter
  • 1 klinisk diætisk
  • 1 klinisk underviser i fysioterapi og 1 hjerneskadekoordinator

Vi varetager genoptræning efter Sundhedslovens §140 og Servicelovens §86.1. Målgruppen er primært borgere over 18 år med ortopædkirurgiske, neurologiske, reumatologiske, geriatriske og medicinske diagnoser. Derudover varetager vi den sundhedsfremmende indsats i Herlev Kommune.

I Herlev Kommune arbejder vi ud fra en vision om at borgeren er ”kaptajn i eget liv”. Det betyder, at vi bestræber os på at inddrage borgeren mest muligt i planlægning og udførsel af forløbet. Samtidig har vi en forventning om, at borgeren deltager aktivt i den genoptræning vi tilbyder. Det gør vi med udgangspunkt i et aktivt fokus, hvor borgerne forventes at tage ejerskab for deres forløb, der i høj grad skal tilrettelægges så det kan foregå som en naturlig del af borgernes hverdag. Det vil sige, at det i løbet af et genoptræningsforløb skal vurderes om det træningsbehov borgeren har, kan varetages på anden vis end vi traditionelt har gjort det, f.eks. i eksisterende foreninger eller andre frivillige tilbud.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Linda Hergott Andersen på telefon 5144 1895. Her kan ligeledes rekvireres en funktionsbeskrivelse til stillingen.

Stillingen er på 37 timer/ugen og til besættelse hurtigst muligt og gerne den 1. november 2024

Ansøgningsfristen er 23.10.24 . Ansættelsessamtale forventes afholdt i løbet af uge 43.

Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Afdeling: Genoptræning og Forebyggelse

Ansøgningsfrist: 23 October 2024

Placering: Genoptræning og Forebyggelse / Persillehaven, 28, 2730, Herlev

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Herlev Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 23 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Herlev Kommune

Herlev Bygade 90, 2730 Herlev

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2665581//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.