Get latest jobs before others

Genopslag: Gør en forskel som sygeplejerske på KTO og akutteam i Ikast-Brande kommune

Ikast-Brande Kommune



Vi fandt ikke det rette match i første opslag, og prøver derfor igen…
Vi har brug for dig der gerne vil bidrage til den faglige udvikling og det gode tværfaglige arbejdsfællesskab.
Som sygeplejerske på Akutfunktion og Korttidspladserne Bøgildlund vil du have opgaver både i huset og i akutfunktionen. Vagtplanen lægges, så der er en tydelig afklaring af, hvilke dage, man kører i akutfunktionen og hvornår man er inde i huset og varetager opgaver der.

Om korttidspladserne:
På korttidspladserne har vi primært ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, samt ergoterapeuter og fysioterapeuter og en servicegruppe.
Vi har 24 midlertidige pladser, og borgerforløb, som fagligt spænder vidt fra borgere med ortopædiske, kirurgiske, neurologiske og medicinske lidelser samt palliative forløb.
Vi arbejder med relationel koordinering og personcentreret omsorg i forhold til alle vores borgerforløb, så vores tværfaglige rehabiliterende indsatser lykkes og opleves som målrettede og sammenhængende indsatser såvel under opholdet som i hjemmet.

De dage man ikke kører i akutfunktionen, indgår man i helhedsplejen og den tværfaglige opgaveløsning omkring borgerforløbene internt i huset.

Om Akutfunktionen:
Akutteamet er i drift døgnet rundt på alle ugens dage og medvirker til, at borgeren oplever en sammenhængende indsats, der kan forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og unødvendige genindlæggelser.
Akutfunktionen yder sygepleje ved akut opstået behov for observation, pleje og behandling til borgere på Korttidspladserne, i eget hjem og på plejecentre. Desuden yder vi vejledning og sparring med kommunens øvrige sygeplejersker. Læs mere om Akutfunktionen på vores hjemmeside https://boegildlund.ikast-brande.dk/
Når akutsygeplejerskerne ikke er ude at køre, tilbyder man sin hjælp til opgaver på korttidspladserne. I hverdagene vil fremmødet af sygeplejersker typisk være, 1 akutsygeplejerske mens der er 2 sygeplejerske fordelt på de to afdelinger.

Vi tilbyder:

  • Uddannelse i akutsygepleje
  • Uddannelse i personcentreret omsorg
  • Akutsygeplejeopgaver i hele kommunen og udvikling af denne funktion
  • Tillæg for akutfunktionen på 15.000/år de første to år og herefter 20.000/år
  • Nøglepersonsfunktioner inden for f.eks. hygiejne, palliation, kompression m.v.
  • En vagtplan du har stor indflydelse på – weekend er dog fast hver 3. weekend i 8 timers vagter
  • Tværfagligt samarbejde og sparring med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere
  • Ledelse der går op i arbejdsmiljø og ønsker at inddrage hele arbejdspladsen som et team, hvor vi sammen sætter mål og arbejder fokuseret hen mod det samme

Vi ønsker:

  • Du har helst 2 års erfaring som sygeplejerske, og gerne erfaring fra det akutte
  • Du har lyst til at medvirke til synergi og tæt samarbejde, på tværs af sektorer og skabe sammenhæng
  • Du kan arbejde selvstændigt og i et tæt samarbejde med dine kolleger og samarbejdspartnere internt og eksternt
  • Du har lyst til, at arbejde rehabiliterende med en stor grad af borger/pårørende-deltagelse
  • Du kan skabe en god relation til borgere og pårørende i svære livssituationer
  • Gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt
  • Gerne kendskab til CURA
  • Forståelse for at dokumentation er en del af hverdagen og nødvendigt som en del af pleje og omsorg for den enkelte borger

Om stillingen:
Vi arbejder i to vagtlag. Vi søger primært til dag- og nattevagter, men der er åbenhed for ønske til alle vagtlag. Tiltrædelse snarest muligt. Vi arbejder hver 3. weekend og dette fastlægges sammen med dig.
Når vi ansætter personale ingen for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer men med mulighed for forhandling af antal timer.

Information:
For mere information om stillingerne, er du velkommen til at kontakte sygeplejefaglig leder Stine Lyng Thomsen, tlf. 20995393 eller terapeutfaglig leder Marianna Kronborg, tlf. 24915352

Ansøgningsfrist: d. 6. november 2024.

Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.

Afdeling: Akutfunktion og Korttidspladser

Ansøgningsfrist: 06 November 2024

Placering: Bøgildlund, 100, 7430, Ikast

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ikast-Brande Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ikast-Brande Kommune

Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2665629//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.