Get latest jobs before others

1 – 2 Læger (trin 1) søges til Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser Skejby, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, RegionMidt

Region Midtjylland



Vi søger 1 – 2 kollegaer til Klinik for Spiseforstyrrelser, Team Skejby. Arbejdet vil bestå i deltagelse i konferencer, somatisk monitorering af patienter og behandlingsopgaver. Erfaring med spiseforstyrrelser er et plus.

Stillingerne ønskes besat pr 1/12-24 eller snarest derefter og ophører efter et år.

Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (PKS)
PKS varetager sammen med Sengeafsnit 3 for Spiseforstyrrelser, den hospitalsbaserede tværfaglige psykiatriske behandling af spiseforstyrrelser i hele Region Midtjylland for børn og unge. Afsnittet varetager undersøgelse og behandling på hovedfunktion, regionsfunktion og højtspecialiseret niveau. Fundamentet i behandlingen er familiebaseret psykoterapeutisk, med individuelle familier såvel som i gruppe. Der arbejdes overordnet med en trinvis indsats, hvor standardbehandlingen kan udvides med hjemmebesøg, spiseværksted og endelig døgnindlæggelse.

PKS består af ambulatorier lokaliseret i Skejby og Gødstrup. Der er ansat følgende faggrupper: læge, sygeplejerske, psykolog, socialrådgiver, fysioterapeut, diætist og ergoterapeut.

Dine arbejdsopgaver vil bestå i at deltage i udredning og behandling af børn og unge med spiseforstyrrelser.

  • lave somatisk undersøgelse, konferere med relevante somatiske samarbejdspartnere og dokumentere selvstændige behandlingsforløb
  • "go-to"-funktion med blodprøver, sparring med kolleger ift. lægefaglige spørgsmål

Du vil blive oplært i undersøgelsen og der vil være mulighed for sparring ved speciallæge før / efter udførsel af somatisk undersøgelse.

Vi kan tilbyde

  • En spændende og udfordrende stilling blandt dygtige kolleger i et tværfagligt miljø
  • Altid mulighed for sparring med erfarne medarbejdere inden for specialet, her specielt speciallæge
  • Oplæring i udredning og behandling af spiseforstyrrelser
  • Et godt ungt arbejdsmiljø
  • Godt kollegialt sammenhold
  • Introduktionsprogram

Ansøgers kvalifikationer

  • Læge (trin 1), som minimum fuldført KBU, gerne med fuldført introduktionsstilling i BU-psykiatri.
  • Gerne erfaring med spiseforstyrrelser
  • Erfaring med børne- og ungdomspsykiatri prioriteres.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger.

Yderligere oplysninger
Ledende overlæge Line Ranzau Hansen tlf. 21336522.
Afdelingslæge Cecilie Alver tlf. 20373263 eller afdelingslæge Lea Nørr tlf. 21694284.

Ansøgningsfrist: 21. oktober 2024
Ansættelsessamtaler: 25. oktober 2024

Yderligere beskrivelse af klinikken findes på www.spiseforstyrrelser.net og www.bua.rm.dk

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.

BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.

Afdelingen modtog i 2022 5.337 eksterne henvisninger og havde kontakt med omkring 10.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2022 et nettobudget på godt 300 mio. kr. og pr. 1/1-2023 514,5 årsværk fordelt på 556 medarbejdere.

I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: BUA Sekretær Gødstrup

Ansøgningsfrist: 21 October 2024

Placering: Hospitalsparken 15, 7400, Herning, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2665724//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.