Get latest jobs before others

Teknisk byggeleder søges til byggeprojekter i Vest- & Nordvestjylland

OK a.m.b.a.



Er du konstruktør eller ingeniør med en bred håndværksmæssig forståelse og vil du være med til at opføre, modernisere og vedligeholde OKs anlæg, vaskehaller og bygninger? Så læs endelig videre.
Vi søger nemlig en byggeleder til at indgå i vores teknisk afdeling, hvor du kan nyde godt af en fleksibel hverdag, hvor du tilbringer dine dage på hjemmekontoret og ude på byggepladserne.
Som teknisk byggeleder kommer du til at lede projekter og byggeprocesser i dit geografiske område igennem hele deres livscyklus – kort sagt; fra idé til idriftsættelse. Vi har lige nu stort fokus på opførelse af nye vaskehaller og etablering af lade-infrastruktur, men ellers vil opgaverne typisk være modernisering og renovering af tankanlæg, butikker samt truckanlæg. Projekterne er ofte af relativ kort varighed, så du skal trives med at styre flere forskellige projekter på samme tid.

Du vil opleve en hverdag, hvor du selv står for at tilrettelægge din arbejdsdag på byggepladserne og hjemmekontoret. Du er i daglig dialog med håndværkere, entreprenører, leverandører og den enkelte forhandler. Dine opgaver vil være:

  • Idégenerering og skitsering af byggesager i samarbejde med din kollega på vores tegnestue
  • Kalkulation af byggesager
  • Projektering og myndighedsbehandling
  • Udbud og indgåelse af aftaler med entreprenører
  • Føre tilsyn og sikre styring af byggesagerne
  • Kvalitetssikring samt opfølgning og rapportering omkring økonomi og projektstatus
  • Idriftsættelse af anlæg
  • Sikre drift og vedligehold på dine byggeprojekter
  • Teknisk rådgiver over for vores samarbejdspartner så som Brugsforeninger, COOP, men også andre eksterne

Struktureret byggeleder med et godt overblik
Vi forventer, at du har nogle års erfaring med at lede bygge- og anlægsprojekter og er uddannet enten ingeniør eller konstruktør med god håndværksmæssig forståelse. Det er ikke afgørende, at du har kendskab til den type projekter, vi beskæftiger os med, men at du trives med de faglige opgaver, som knytter sig til området. Du kan lide at arbejde med faglige problemstillinger, hvor du kommer bredt omkring både el, VVS, konstruktioner, rørføring, jord- og betonarbejder mm.

Som person er du organiseret og struktureret i måden, du arbejder på, og du er god til at skabe og holde overblikket over flere byggesager samtidig. Du har gode kommunikationsevner og trives med at være i dialog med både kollegaer og mange forskellige interessenter. Sidst men ikke mindst kan du stille din egen bil til rådighed – du får naturligvis kørselsgodtgørelse, og hvad du i øvrigt skal bruge for at have et velfungerende hjemmekontor

Et stort fællesskab med et bredt og tæt fagligt samarbejde
Du bliver en del af teknisk afdeling med 11 gode projektlederkollegaer, som alle sidder med samme rolle som dig, men i andre geografiske områder. Teknisk afdeling bistår med viden og sparring inden for mange bygge- og driftsopgaver, som opstår i OK. Vi er med i dialogen om kommende investeringer og afklaringen om udformningen af vores anlæg. Dette gør, at vi arbejder meget på tværs i organisationen og indgår, hvor der er behov.

I afdelingen arbejder vi tæt sammen og hjælper hinanden på tværs af geografien, da vi har forskellige spidskompetencer og faglige interesser. Vi har et tæt samarbejde med vores tegnestue, som bistår med projektering og byggeregnskab - her vil du få tilknyttet en fast kollega til dit område. Hertil kommer hele baglandet i OK, hvor du samarbejder med både sælgere og teknikere, samt vores nye afdeling for e-mobilitet. I starten vil vi sikre, at du har en fast sparringpartner i en af de andre projektledere, så du kommer godt ind i dit område.

”Du kommer til at kunne planlægge og styre din egen hverdag med frihed under ansvar. Og så bliver du en del af en meget velfungerende gruppe med både nye og erfarne kolleger, der har et stærkt fagligt fællesskab – og hvor du vil opleve stor imødekommenhed i forhold til sparring,” fortæller Dennis Kaab Erichsen, afdelingsleder og din nye chef.

I OK-koncernen ved vi, at vores medarbejdere er rygraden i forretningen. Derfor værner vi om deres trivsel ved at tilbyde en attraktiv pensionsordning og festlige sociale arrangementer. Samtidig har vi fokus på vores medarbejderes professionelle udvikling med tilbud om forskellige former for efteruddannelse, så fagligheden altid er i top.

Skal du være en del af holdet?
Skynd dig at sende os en ansøgning og dit CV ved at klikke på “søg stillingen”. Ansøgningsfristen er 1. november 2024, og vi forventer at holde 1. samtale i uge 45-46 samt 2. samtale i uge 47.

Har du spørgsmål til stillingen? Tag endelig fat i Afdelingsleder Dennis Kaab Erichsen på 2254 5366 eller [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig!

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at OK a.m.b.a.



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


OK a.m.b.a.

Åhave Parkvej 11, 8260 Viby J

OK er meget mere end tankstationer og sjove reklamer på TV. OK er 600 dygtige medarbejdere, som hver dag spiller sammen for at opfylde danskernes energibehov. I OK er vi dygtige til at omstille os – faktisk har vi mere end 100 års erfaring på energimarkedet. Vi har fokus på forbrugernes behov, og derfor er vi med på rejsen mod flere alternative energiformer.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2665843//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.