Get latest jobs before others

RUSMIDDELCENTER AARHUS SØGER SYGEPLEJERSKE TIL BARSELSVIKARIAT

Aarhus Kommune



Heroinklinikken i Rusmiddelcenter Aarhus (RCA) søger en barselsvikar fra 1. januar 2025. Du arbejder 37 timer om ugen på Rusmiddelcenterets adresse på Sumatravej 3, 8000 Aarhus C. Arbejdstiden er hverdage 8-16, og weekendvagter hver 4. uge.

Om jobbet:
Heroinklinikken er et behandlingstilbud med lægeordineret heroin i kombination med metadon til en gruppe stofafhængige, som på trods af konventionel substitutionsbehandling fortsat har et betydeligt iv-misbrug af opioider. Kerneopgaven i Heroinklinikken er at sikre at borgerne til bydes den rette behandling med henblik på, at fastholde borgeren i et stabilt forløb, hvor fokus er skadesreduktion og øget livskvalitet.

Heroinklinikken bemandes af 8 sygeplejersker, som arbejder i et tæt tværfagligt samarbejde med Rusmiddelcentrets læger og socialfaglige behandlere. Arbejdet med borgerne er komplekst og fokus er på vurderingen af somatisk tilstand, medicinsk og helbredsmæssig vejledning bl.a. i samarbejde med socialfaglige behandler, psykiatrien, mestringsvejleder, hjemmeplejen, arresthuse, praktiserende læger og sygehuse.

Vores fremtidige fokus er en tættere opfølgning af borgerne, hvor du som sygeplejerske har opfølgende samtaler, både med nyopstartede borgere i klinikken samt med de allerede indskrevne borgere. Ligeledes arbejdes der på at udbrede kendskabet til klinikken og behandlingstilbuddet, så vi får borgerne i behandling rettidigt. Som sygeplejerske betyder det formidlingsopgaver både hos samarbejdspartnere og andre relevante aktører.

Vi søger en kollega der er fagligt velfunderet og i stand til at bevare overblikket i pressede situationer. samt har borgeren i fokus.

Opgaverne

  • Supervision i injektionsteknik til brugerne
  • Medicinhåndtering
  • Sårpleje
  • Varetagelse af akutte og kroniske somatiske tilstande
  • Følgeopgaver
  • Tværfagligt samarbejde med læger, socialfagligt personale, praktiserende læger, hospitaler mv.
  • Deltagelse i tværfaglige behandlingskonferencer
  • Udføre sundhedsundersøgelser

Derudover en bred vifte af sundhedsfaglige opgaver

Din profil:
Vi forventer at du er uddannet sygeplejerske.

Derudover er det en fordel at du:

  • Er systematisk i din tilgang til arbejdet, samt i stand til at prioritere og bevare overblik over dine opgaver.
  • Har grundlæggende kendskab til substitutionsbehandling og erfaring med addiktiv sygepleje
  • Har kendskab til fysisk og psykisk komorbiditet ved stofmisbrug
  • Har erfaring med akut behandling ved livstruende tilstande
  • Har erfaring og interesse i at arbejde tværfagligt
  • Er rummelig og tålmodig samt har gode samarbejdsevner

Har erfaring i konflikthåndtering og deeskalering

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:

  • Et fagligt spændende, udfordrende og ansvarsfuldt job
  • Spændende og alsidige opgaver inden for det socialsygeplejefaglige felt
  • Et job med et dynamisk og udviklingsorienteret tilbud
  • Et job hvor du gør en forskel for borgerne og hjælper dem til en bedre hverdag
  • Recovery-orienteret tilgang
  • Den nødvendige oplæring
  • Supervision
  • Et professionelt team af engagerede kolleger

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er et barselsvikariat med tiltrædelse 1. januar 2025. Slutdato for vikariatet meddeles, når der er indgået barselsaftale for den barslende. Stillingen er i gennemsnit 37 timer om ugen, hvor arbejdstiden er placeret inden for tidsrummet 8-16 på hverdage, dog med weekendarbejde hver 4. weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sundhedsfaglig leder Thomas Sørensen på tlf. 2331 3806. Læs mere om centret på RCAs hjemmeside: RCA.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Du skal vedlægge ansøgning, cv samt relevante eksamensbeviser, udtalelser mm.

Ansøgningsfrist: 31-10-2024

Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 7. november 2024 kl. 9-16.

Om os
Rusmiddelcenter Aarhus er Aarhus Kommunes gratis rådgivnings- og behandlingstilbud til borgere over 18 år, der har stof- eller alkoholproblemer. Behandlingstilgangen er evidensbaseret og består af både kognitiv terapi, social-, sundheds- og lægefaglig behandling. Behandlingen foregår i tæt samarbejde med pårørende og andre kommunale og regionale indsatser. RCAs kerneopgave er at bidrage til forandring af stof- og alkoholrelaterede udfordringer. Vi er 120 medarbejdere i RCA.

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

31-10-2024

Afdeling: Rusmiddelcenter Aarhus

Ansøgningsfrist: 31 October 2024

Placering: Sumatravej 3A, 8000, Aarhus C, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 31 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2666007//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.