Get latest jobs before others

Kontorchef til udvikling af hele statens økonomi-systemer

Økonomistyrelsen



Kontorchef til udvikling af hele statens økonomi-systemer

Vil du være med til at udvikle den digitale understøttelse af arbejdsgangene i over 400 statslige og selvejende institutioner? Kan du drive vores portefølje af økonomi-systemer ind i fremtiden? Og har du evnen til at lede og motivere et stort kontor med 39 dedikerede medarbejdere? Så er denne stilling som kontorchef i Økonomistyrelsen måske noget for dig.

Om stillingen
Sammen med to erfarne souschefer vil du få ansvar for en vigtig og bred portefølje af digitale løsninger inden for økonomi-disciplinerne: regnskab (Navision Stat), budgettering (Statens Budgetsystem), Indkøb (Statens Digitale Indkøb/IndFak), udlæg- og rejseafregning (RejsUd), samt finanslov og statsregnskab (Statens Bevilling- og Regnskabsløsning).

Foruden at sikre en stabil drift af løsningerne, vil du skulle lede og bidrage til at sætte den fortsatte retning for den fremadrettede udvikling af løsningerne. Med en række igangværende og fremadrettede udviklingsprojekter, vil der være rig mulighed for at du kan sætte dit præg på udviklingen.

Om dig
For at lykkes i stillingen skal du brænde for god styring i offentlige institutioner og særligt for digital understøttelse og automatisering af økonomiprocesser. Og så skal du have visionerne og evnerne til at kunne stå i spidsen for komplekse it-projekter.

Det kendetegner dig som kontorchef, at du:

  • er en dygtig personaleleder med et strategisk blik og fokus på motiverende ledelse
  • nysgerrig på og har forståelse for offentlige institutioners styringsbehov
  • kompetent inden for digitalisering, med en god teknologiforståelse og nysgerrighed på teknologitrends – særligt på ERP- og data-området
  • erfaren i rollen med at drive store it-projekter og drift af større it-løsninger
  • kan navigere og skabe gode løsninger i et stort interessentlandskab

Om os
I Økonomistyrelsen arbejder vi for, at statslige institutioner drives så enkelt og effektivt som muligt, så medarbejderne kan bruge tiden på kerneopgaverne. Vi udbyder blandt andet 10 administrative digitale løsninger og tilhørende støttesystemer, som mere end 400 statslige og selvejende institutioner anvender.

Kontoret er en del af et stærkt fagligt miljø i Økonomistyrelsen, som blandt andet har en særlig viden inden for digital understøttelse og god styring i offentlige institutioner. Vi kan tilbyde et arbejdsmiljø med høj trivsel blandt chefer og medarbejdere, en dagligdag præget af godt humør samt et højt fagligt ambitionsniveau.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Stillingen ønskes besat på åremål på overenskomstvilkår. Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du er velkommen til at kontakte vicedirektør Simon Schulian på tlf. 23820570 eller [email protected].

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest mandag d. 28. oktober 2024. Hvis du er tjenestemand, skal din ansøgning stiles til kongen. Forventet ansættelse pr. 1. januar 2025.

Du skal være indstillet på at gennemgå tests som en del af ansættelsesforløbet.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling:
Landgreven 4, København K

Lokation: København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Økonomistyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 28 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Økonomistyrelsen

Landgreven 4, 1301 København

I Økonomistyrelsen er vi ca. 300 ansatte, der hver dag arbejder for at gøre det nemmere og mere enkelt for statslige og offentlige institutioner at løse deres kerneopgaver effektivt til gavn for borgerne. Vi har ansvar for økonomistyring, Statens Indkøbsprogram og en række af statens it-systemer.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2666021//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.