Get latest jobs before others

Syddanske Studerende søger chefarrangør til Institutdysten

Syddansk Universitet (SDU)



Syddanske Studerende søger en chefarrangør til Institutdysten, en stor idrætsdag, der afholdes hvert år på SDU i Odense. En stilling der giver dig meget og værdifuld erfaring til dit CV.

Institutdysten er en stor idræts- og festdag på SDU, som hvert år bliver afholdt på ’De Studerendes Dag’, der i 2025 falder d. 2. maj. En dag hvor kalenderen er ryddet for undervisning til fordel for intense dyste og sjove aktiviteter, Formålet med arrangementet er at styrke studiemiljøet og det sociale liv på universitetet. Vi leder efter en engageret studerende, der sammen med en styregruppe kan planlægge og eksekvere arrangementet. En såkaldt chefarrangør.

I Syddanske Studerende har vi et forretningsudvalg bestående af engagerede studerende, som står for den daglige drift af foreningen. Her sidder formandskabet, den ansvarlige for kommunikation, vores foreningskoordinator, Semesterstartsfesten chefarrangør, vores eventkoordinator, og naturligvis den ansvarlige for Institutdysten. Forretningsudvalget mødes hver uge i løbet af semestret og diskuterer og holder styr på foreningens aktiviteter, samt står til rådighed for sparring omkring alle de forskellige events, som Syddanske Studerende står i spidsen for. Syddanske Studerende er den største studenterorganisation på SDU, og vi står for en bred vifte af aktiviteter på universitetet. Stillingen er dermed ligesom foreningen en unik mulighed for at få erfaring til CV’et og dig selv som person.

Som chefarrangør for Institutdysten bliver dine primære opgaver at:

  • Sammensætte en styregruppe, der i fællesskab med dig skal stå for planlægningen og eksekveringen af Institutdysten
  • Vejlede og assistere styregruppemedlemmerne forløbet igennem
  • Fungere som tovholder og beslutningstager på projektet og sikre, at det forløber bedst muligt
  • Indgå i dialog med samarbejdspartnere og sponsorer
  • Være ansvarlig for at budgettet overholdes samt at det endelige regnskab afleveres
  • Afholde evaluering for styregruppe, samarbejdspartnere, sponsorer og andre frivillige

Vi leder derfor efter dig, som:

  • Kan bevare overblikket over mange igangværende og overlappende processer
  • Er struktureret og god til at administrere din egen tid
  • Er god til at samarbejde og har forståelse for (team)ledelse
  • Har lyst til at skabe en fantastisk social dag for de studerende på SDU
  • Er klar på at få en forsmag på event-branchen

Stillingen som chefarrangør for Institutdysten er estimeret til 30 timer pr. måned. Der vil dog være måneder uden så meget arbejde, hvorimod arbejdstiden formentlig overstiger de 30 timer i månederne op til arrangementet. Med stillingen følger også en plads Syddanske Studerendes forretningsudvalg, der varetager foreningens daglige drift.

Der er deadline for ansøgninger den 24. oktober, og vi forventer at afholde samtaler ugerne 44 og 45. Ønsker du at ansøge stillingen, skal du sende motiveret ansøgning, CV, og eksamensudskrift/karakterblad fra SDU.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Syddanske Studerendes forperson på: [email protected]. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Placering: Odense, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Syddansk Universitet (SDU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 24 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Syddansk Universitet (SDU)

Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2666101//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.