Get latest jobs before others

Pædagogisk afdelingsleder til Verninge Landsbyordning

Assens Kommune



Pædagogisk afdelingsleder til Verninge Landsbyordning

Hos Landsbyordningen Verninge søger vi en pædagogisk afdelingsleder.

Stillingen er på fuld tid med forventet ansættelse pr. 1. december 2024 eller snarest muligt.

Hvem er vi
I smukke landlige og naturskønne omgivelser på Vestfyn ligger Verninge Landsbyordning. Landsbyordningen består af to matrikler.

Fuglekilden er vores Naturvuggestue og børnehave med børn i alderen 0. – 6. år.

Skolen er fra 0. – 6. klasse med en SFO, som elever fra 0. – 3. klasse benytter.

Tilsammen er der 15 pædagoger tilknyttet Verninge Landsbyordning.

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og den enkelte familie.

Vi vægter samarbejdet højt og tror på, at en åben og tæt dialog er bærende for et godt forældresamarbejde.

Samtidig vægter vi nærvær, omsorg, anerkendelse og engagement både for det enkelte barn og for fællesskabet.

Vi er stolte af vores fællesskab, hvor den røde tråd giver vores børn og forældre en tryg overgang fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole.

Vi er ambitiøse og stiller høje krav til os selv og hinanden. Vi tror på, at trivsel og læring går hånd i hånd, og at et tæt samarbejde forældre og personale imellem højner det enkelte barns læring.

Om jobbet
Som pædagogisk afdelingsleder vil du være tæt på medarbejdere, børn og familier i hverdagen, og du skal være rammesættende for det daglige pædagogiske arbejde.

Dit arbejdsområde vil være pædagogisk leder for vuggestue, børnehave og SFO.

Du skal være drivkraften der møder os, der hvor vi er og ønsker at fortsætte vores pædagogiske udvikling, samt implementeringen af de styrkede pædagogiske læreplaner og AULA.

Ledelsesteamet består af landsbyordningsleder, stedfortræder og dig. Du refererer til leder af Landsbyordningen.

Som pædagogisk afdelingsleder vil du være med til at videreudvikle den pædagogiske praksis samt definere, dagsordensætte og udvikle Landsbyordningens profil - både på kort og lang sigt.

Jobbet indebærer mødeledelse og facilitering af både personalemøder, forældremøder/samtaler, møder med tværfaglige samarbejdspartnere og lignende.

Hvem er du
Vi forventer, at du:

  • er uddannet pædagog, er fagligt velfunderet og har erfaring fra 0-9 års området
  • har ledelseserfaring/uddannelse eller mod på at få det
  • er synlig og nærværende blandt familier, personale og ledelse, og kan indgå i anerkendende, involverende og konstruktivt samarbejde
  • vil udøve tydelig faglig ledelse og kan sætte retning i forhold til Verninge Landsbyordnings profil, kerneopgaven og den faglige kvalitet
  • brænder for at være pædagog og evner både at være selvledende og samarbejdende
  • kan se potentiale i de enkelte medarbejdere og understøtte deres videre udvikling
  • ikke er bange for at tænke nyt, lave prøvehandlinger og være åben over for at justere og ændre undervejs
  • kan organisere og bevare overblik, både for dig selv og andre, også i pressede situationer
  • har gode kommunikative evner
  • har fokus på den evaluerende praksis
  • på sigt kan omsætte institutionens og kommunens strategier og målsætninger til pædagogisk praksis i samarbejde med ledelsesteamet
  • samarbejder loyalt både med den lokale og centrale ledelse i overensstemmelse med Assens Kommunes ledelsesgrundlag.

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig:

  • et spændende og ansvarsfuldt job med mange facetter på en værdibaseret arbejdsplads
  • en landsbyordning med en engageret og aktiv Fællesbestyrelse, forældrekreds og lokalsamfund
  • en gruppe engagerede medarbejdere, som har fokus på fællesskab og nærvær
  • en stilling med spændende og varierende muligheder for udvikling
  • en landsbyordning, som vægter lethed og godt humør i samarbejdet
  • samarbejde i et udviklingsorienteret partnerområde
  • en organisation, der trives med at sige VI og ikke JEG
  • en landsbyordning, som glæder sig til at byde dig velkommen.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for dagtilbud og skole, Espen Fossar Andersen, på tlf. 20 13 09 77.

Ansættelsesproces
Ansøgningsfristen er mandag den 21. oktober 2024.

Ansøgere, der indkaldes til samtale, får besked mandag den 22. oktober 2024.

Der afholdes ansættelsessamtale onsdag den 23. oktober 2024.

Flyt til Vestfyn
Tænker du på at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling:
Rådhus Allé 5, Assens

Rådhus Allé 5, Assens

Rådhus Allé 5, Assens

Langstedvej 1, Tommerup

Lokation: Tommerup

Ansøgningsfrist: 21 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Assens Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Assens Kommune

Rådhus Allé 5, 5610 Assens

Vi har fokus på udvikling, skaber rammer & muligheder for en god livskvalitet for borgere & tilflyttere samt understøtter, at alle i kommunen får en uddannelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2666344//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.