Get latest jobs before others

Assisterende leder søges til Plejecenter Møllegården

Favrskov Kommune



Har du en sundhedsfaglig baggrund og trives med at være tæt på praksis? Som assisterende leder på Plejecenter Møllegården vil du spille en central rolle sammen med afdelingslederen på plejecentret, hvor du med nærværende ledelse og høj faglighed er med til at skabe en forskel for både beboere, pårørende og medarbejdere.

Om os
Plejecenter Møllegården ligger centralt i Hadsten og består af 43 boliger, heraf 13 demensboliger i et skærmet afsnit. Beboernes hverdag understøttes af et dedikeret team af social- og sundhedspersonale, centersygeplejerske og frivillige. Udover dig som assisterende leder er der på plejecentret en afdelingsleder af Møllegården.

Vi søger
- en assisterende leder med en sundhedsfaglig uddannelse, som har erfaring fra ældreområdet, og som har et stort ønske om at være tæt på medarbejderne. Du skal kunne være tydelig i din kommunikation, være dygtig til at skabe relationer og aktivt arbejde med at skabe følgeskab. Ledererfaring er en fordel, men vigtigst er din lyst til at skabe faglig udvikling og trivsel. På ældreområdet i Favrskov Kommune arbejder vi med faglig ledelse, hvor kurs, koordinering og commitment er vigtige elementer i vores ledelsesopgave.

Stillingen er ledig fra 1. januar 2025 og er på 37 timer, fortrinsvis i dagvagt, men der kan forekomme arbejde enkelte aftenvagter og weekendvagter, hvis ledelsesopgaven kalder på det. Daglig mødetid vil være fra kl. 7.00, da det er der, dagen starter på plejecentret.

Dine nøgleopgaver

  • Være en nærværende assisterende leder i tæt samarbejde med beboere, pårørende og medarbejdere og afdelingsleder.
  • Understøtte medarbejdernes kompetenceudvikling og udføre faglig sparring i praksis.
  • Sikre opfølgning på tilsyn og omsætte handleplaner til praksis i samarbejde med afdelingsleder og centersygeplejerske.
  • Udvikle og sikre korrekt sundheds- og plejefaglig dokumentation.
  • Facilitere, at udviklingstiltag bliver implementeret i den daglige drift.
  • Sikre gode uddannelsesforløb af elever og studerende.
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø i samarbejde med TRIO-gruppen.
  • Pårørendesamarbejde.
  • Koordinering af daglig vagtplanlægning sammen med arbjedstidsplanlægger.

Dine kompetencer

  • Du er handlings- og løsningsorienteret og ser muligheder i stedet for begrænsninger.
  • Du kan stå fast, også selvom din beslutning medfører modstand.
  • Du evner at bevare overblikket i komplekse situationer.
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du er god til at lytte.
  • Du er fleksibel og stabil.
  • Du har et godt humør.

Vi tilbyder

  • tæt samarbejde og sparring med afdelingsleder
  • en god onboarding med støtte fra ledelsen og erfarne kolleger
  • mulighed for faglig og personlig udvikling i en lederrolle tæt på praksis
  • individuel udviklingsplan med faglige og ledelsesmæssig fokus
  • et stærkt fællesskab om ledelse på ældreområdet
  • dygtige og engagerede medarbejdere.

Ansøg nu og vær med til at skabe fremtidens pleje og omsorg på Plejecenter Møllegården.

Yderligere information
Stillingen er omfattet af løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for dit fagområde, og lokalaftalen for ledere på ældreområdet i Favrskov Kommune.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om jobbet, eller har spørgsmål til job- og personprofilen, kan du kontakte leder Camilla Vejlgaard på tlf. 20 42 03 94, [email protected]. I uge 42 kan du kontakte områdeleder Anette Eriksen på tlf. 60 54 84 05, da Camilla er på ferie.

Du er også velkommen til at sende en SMS, og vi ringer tilbage til dig – du kan også få en aftale, hvis du ønsker at se huset.
Alle henvendelser behandles fortroligt.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Læs mere i job- og personprofilen https://favrskov.dk/assisterende-leder-paa-plejecenter-moellegaarden-i-hadsten

Ansøgningsfristen er den 29. oktober 2024, hvor ansøgningerne skal være modtaget via vores hjemmeside.

Der afholdes første samtale mandag den 4. november 2024 og anden samtale tirsdag den 12. november 2024 om eftermiddagen. De kandidater, der går videre til anden samtale, skal gennemføre en personlighedstest.

Testtilbagemeldingen finder sted fredag den 8. november 2024 om formiddagen. Der vil blive indhentet referencer efter aftale med kandidaterne.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Favrskov Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 29 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Favrskov Kommune

Skovvej 20, 8382 Hinnerup

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2666422//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.