Get latest jobs before others

Forskningsassistent/ph.d.-studerende ved Psykiatrien Syd - Region Sjælland

Region Sjælland



En tidsbegrænset stilling som forskningsassistent/ph.d.-studerende ved Psykiatrien Syd i Region Sjælland er ledig til besættelse pr. 1/1-2025 i 3 år og 3 mdr. til 31/3-2028.
Der søges en kandidat med lægefaglig baggrund til et forskningsprojekt der følger og udvikler den integrerede dobbeltdiagnose behandling i Region Sjælland.

Forskningen vil være del af et større projekt med både implementerings-, uddannelses- og kliniske parametre, og kandidaten forventes indskrevet som ph.d. studerende i år. Kandidaten kan selv være med til at vælge det primære spor for sin interesse i et større projekt. Forskningen vil kunne være kvalitativ og kvantitativ, og der må også påregnes arbejde med fondsansøgninger.

Projektet er vejledt af overlæge og forskningslektor Signe Wegmann Düring, og resten af vejledergruppen kan udvælges i samarbejde med den ph.d.-studerende.

Den ph.d.-studerende vil i RS være tilknyttet Psykiatrisk Forskningsenhed i Vordingborg og vil kunne have felt arbejde ved alle Psykiatriens matrikler.

Den ph.d. studerende tilknyttes tillige forskningsmiljøet i Psykiatrisk Forskningsenhed i Slagelse, hvor man vil tage del i ph.d.-forskningsfælleskabet og kan drage fordel af en række forskningsstøttefunktioner.

Psykiatrien Syd varetager behandlingen af patienter fra Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner. Alle sengeafsnit er beliggende på hospitalet i Vordingborg. Vores ambulatorier er beliggende i de 4 kommuner og derudover har vi en on-line klinik beliggende på H.C Andersens Boulevard i København. Vi arbejder tværfagligt, og i behandlingen har vi udover den medicinske behandling fokus på kreative og meningsfulde aktiviteter, naturterapi og andre recovery understøttende initiativer.

Psykiatrien Syd er en innovativ og udviklingsorienteret afdeling og der er kort vej fra ide til handling.

Yderligere oplysninger om stillingen og stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres fra klinisk forskningslektor Signe Düring - [email protected]

Det forventes at du har lægefaglig baggrund, og ansættelsen er fuld tid, med henblik på ph.d. afhandling og deltagelse i udviklings- og kvalitetsarbejde på dobbeltdiagnose området.

Psykiatrisk Forskningsenhed (PFE) er en selvstændig afdeling med reference til Psykiatriens sygehusledelse. PFE udfører forskning og forskningsstøtte samt innovationsopgaver på tværs af Region Sjællands Psykiatri. Et aktuelt strategisk mål er udvikling af digital innovation og forskning på dobbelt diagnose området.

PFE personalet omfatter tre professorer og to lektorer, to seniorforskere, flere ph.d.-studerende og forskningsassistenter, en forskningsbibliotekar og to sekretærer, i alt 30 personer. Tværfagligt samarbejde prioriteres højt, og forskerne har forskellig uddannelse: medicin, psykologi, sygepleje, sundhedsøkonomi, folkesundhed osv.

Løn i henhold til gældende overenskomst.

I henhold til Region Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22).

I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.

PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagram profil: Psykiatrien_Syd.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Signe Wegmann Düring

Email
[email protected]

Stilling
Overlæge

ARBEJDSSTED
Psykiatrien

QUICKNR.
037772

SPECIALE
Psykiatri

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
10. oktober 2024

ANSØGNINGSFRIST
25. oktober 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 25 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2666431//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.