Get latest jobs before others

Spændende stillingsopslag – Oversygeplejerske til Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg

Region Hovedstaden



Har du erfaring med ledelse indenfor psykiatri, og brænder du for at udvikle faglige indsatser og skabe trygge rammer for patienter og personale? Så har vi den perfekte mulighed for dig! Vi søger en oversygeplejerske til det kommende fusionerede Psykiatrisk Ambulatorium på Lygten, hvor du sammen med et stærkt ledelsesteam skal være med til at forme fremtiden for vores ambulatorium.

Om os
Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg flytter pr. 1. april 2025 til spritnye og topmoderne lokaler på Lygten. Her vil vi sammen med Ambulatoriet fra Griffenfeldsgade skabe et stærkt og fagligt miljø, der tilbyder behandling til mennesker med psykoser, depression og alvorlige personlighedsforstyrrelser. Vi arbejder efter F-ACT modellen (Flexible Assertive Community Treatment), som giver os muligheden for at tilbyde skræddersyet støtte til den enkelte patient.

Med 6 teams fordelt på to ambulatorier får du ansvaret for de 3 teams (to psykose og et ikke psykose) fra Bispebjerg og kommer til at spille en central rolle i sammenlægningen af ambulatorierne. Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø og en tværfaglig indsats, som omfatter sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, recoverymentorer ergoterapeuter, læger og sekretærer .

Din rolle som oversygeplejerske
Som oversygeplejerske vil du i tæt samarbejde med den ledende overlæge stå i spidsen for både den faglige og personalemæssige udvikling. Dine hovedopgaver vil inkludere:

  • Ledelse og udvikling af de tre teams i ambulatoriet
  • Optimering af patientforløb med fokus på kvalitet og effektivitet
  • Daglig personaleledelse for ca. 40 medarbejdere fra forskellige faggrupper
  • Sikre overholdelse af økonomiske rammer og ressourceudnyttelse
  • Fremme af tværfagligt samarbejde og aktiv deltagelse i forskningsprojekter

Hvad vi tilbyder

  • En spændende ledelsesopgave med stor indflydelse på det faglige miljø
  • Faglig udvikling i et stærkt tværfagligt team med tæt sparring og samarbejde
  • Mulighed for at præge sammenlægningen af to ambulatorier
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og læring gennem løbende undervisning

Vores forventninger til dig
Vi søger en oversygeplejerske med:

  • Ledelseserfaring inden for psykiatri og gerne en relevant lederuddannelse
  • Evne til at arbejde struktureret og fremme et tværfagligt arbejdsmiljø
  • En tillidsvækkende og motiverende ledelsesstil
  • Lyst til at bidrage til både den kliniske og organisatoriske udvikling
  • Fokus på at videreudvikle faglige indsatser med respekt for både patienter og medarbejdere

Ansættelsesforhold
Du ansættes i henhold til overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, Tiltrædelse pr.01.01.2025.

For yderligere oplysninger kan du kontakte chefsygeplejerske Charlotte Pelch på 4021 3821 eller ledende overlæge Signe Skammeritz på 20743664

Vi ser frem til at modtage din ansøgning via linket senest 4.11.24 kl. 12.00
Vi forventer at afholde samtaler d. 8.11.24.

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 04 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2666531//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.