Get latest jobs before others

IT-førstehjælper i Børn og Unge

Holstebro Kommune



Børn og Unge

Kan du både give IT-mæssig førstehjælp til dine kolleger og bidrage til digitaliseringen i Børn og Unge?

Kan du løse enkle udfordringer for andre, når IT ikke fungerer? Kan du bidrage til IT-udviklingen i Børn og Unge? Har du lyst til at være projektleder på implementeringen af IT-systemer og projekter? Vil du gerne være medansvarlig for risikovurderinger i forhold til GDPR af vores IT-systemer?

Så er denne stilling sikkert noget for dig!
Hvad er opgaverne?
Sammen med din kollega på området er du den første behagelige stemme man møder, når man har brug for IT-hjælp i Børn og Unge som administrativ bruger.

Opgaverne spænder bredt inden for IT support og digitalisering og er blandt andet

  • Introducere nye brugere til kommunes IT set up, informationssikkerhed m.m.
  • Daglig support af brugere f.eks. i forhold til Citrix platform, Office365 programmer, SBSYS, Dynamic Template, IT-sikkerhed, GDPR, Webex, samt Børn og Unge specifikke programmer som f.eks. DUBU.
  • Ansvarlig for risikovurderinger af IT-programmer i Børn og Unge, hvilket kræver både systematik og overblik. Her tilbydes oplæring og introduktion.
  • Børn og Unges superbruger på SbSys – Holstebro Kommunes journaliseringssystem
  • Udarbejde og gennemføre IT undervisning af brugergruppen – gerne i samarbejde med IT-afdelingen
  • At have selvstændigt blik for hvor organisationen har brug for et IT-løft, hvor vi bedre kan udnytte vores eksisterende systemer eller hvor vi med fordel kan tage nye digitale værktøjer i brug
  • Sikre korrekt brug af offentlige mapper, postkasser og distributionslister
  • Løbende oprydninger i diverse systemer
  • Tovholder på de systemmæssige ændringer ved organistionsforandringer
  • Inspirere til bedre IT-brug og smart anvendelse af vores administrative systemer

Foruden den daglige support vil du også være tovholder på digitaliserings- og IT-projekter. Det kunne f.eks. være at understøtte en medarbejdergruppe i at løfte deres IT-færdigheder, udarbejde systematik og gode arbejdsgange i forhold til hjælp til selvhjælp på en god og nudgende måde. Vi har indtil videre brugt udtrykket at arbejde med Smart Support.

Du vil i det daglige være bindeleddet mellem Børn og Unges administrative brugere og IT-afdelingens supportafdeling. Du vil derfor skulle være i stand til at agere oversætter mellem specifikke udfordringer og behov på Børn og Unge området og mulighederne set ud fra et fælles kommunalt IT-perspektiv.
Hvem leder vi efter?
Vi leder efter en holdspiller med stort IT-flair. Uddannelsesmæssigt kan du komme med forskellig baggrund. Vi forventer slet ikke, at du kan alle opgaver på forhånd, men regner med, at du har lyst til at lære og udvikle dig.

Vi prioriterer særligt følgende

  • Du er struktureret og kan bevare det kølige overblik
  • Du er født med stor tålmodighed, lyst til at hjælpe og brænder for at få andre til at vokse i opgaven med at se IT som en medspiller frem for en modspiller
  • Du er selvstændig i din opgaveløsning og kommer i mål både på de små og de store opgaver
  • Du evner at søge hjælp, når du har brug for det
  • Du har et udviklingsorienteret gen og næse for hvornår IT og digitalisering kan skabe værdi i opgaveløsningen
  • Du er vild med detektivarbejdet med at finde IT-fejlen og den gode brugerløsning
  • Du vil dykke ned i GDPR og IT-sikkerhed, kan formidle din viden og bruge den i udarbejdelse af databehandleraftaler og risikovurderinger m.m.
  • Du har erfaring med at supportere IT-brugere på mange forskellige niveauer
  • Du har kørekort, da du af og til vil skulle køre ud til kolleger på skole-, dagtilbud- og familieområdet

Det vil bestemt være en fordel, hvis du har kendskab til kommunal virksomhed, opgaverne og de systemer, vi benytter.
Hvad tilbyder vi?
Du bliver i det daglige en del af Børn og Unge Sekretariatets Digitalisering, udvikling og kommunikations-team, som foruden dig består af tre andre kolleger. Supportopgaven deles med en af dine kolleger i teamet. Teamet har også opgaven med support af vores egen skole- og dagtilbudsplatform Hk-cloud. Vi er fokuseret på, hvordan vi hele tiden understøtter gode og sikre arbejdsgange mellem de to platforme, så vores kollega rundt omkring i kommunen har nemt ved at samarbejde om opgaverne omkring børn og unge. Det kommer du også til at bidrage til.

Derudover får du et netværk af IT-førstehjælpere rundt om i organisationen, og du vil deltage i IT-førstehjælpermøder drevet af den centrale IT-afdeling.
Så afsted til tasterne og grib chancen for at blive en del af Børn og Unge sekretariatet – vi glæder os til du vil sætte dine IT-kompetencer i spil hos os!
Det praktiske
Teamet er en del af sekretariatet i Børn og Unge og har kontor på Rådhuset, Kirkestræde 11.

Løn efter gældende overenskomst og afhænger dermed af din uddannelsesmæssige baggrund.

Stillingen er på 37 timer.
Ansøgningsfrist
15. november 2024.
Ansættelsessamtaler finder sted tirsdag den 19. november 2024.

Stillingen refererer til Sekretariatschefen i Børn og Unge, hvor Karsten Binderup tiltræder som ny chef den 1. november 2024. I perioden indtil varetages ledelsen af teamet af skole- og rådgivningschef Peter Fogde Mikkelsen.

Ved spørgsmål til stillingen kan du rette henvendelse på telefon 21 80 33 71.

Deadline for ansøgning
15. november 2024 23:59

Medarbejder i Holstebro Kommune
Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Holstebro Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Holstebro Kommune

Kirkestræde 11, 7500 Holstebro

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2666561//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.