Direktør/skovrider søges til Skovdyrkerne SYD
JobAdvice Management ApS
Ambitiøs og stærk lederprofil søges til at inspirere og supportere det topfaglige team af 16 specialister samt udvikle medlemsforretningen yderligere, da den afgående skovrider for Skovdyrkerne SYD er udnævnt som adm. direktør for hovedforeningen De Danske Skovdyrkerforeninger.
Skovdyrkerne SYDs skovrider skal tillige sikre professionalismen og at de kommende samfundsmæssige klimatilpasninger for natur og miljø bliver formidlet til medlemmerne i foreningens område fra Horsens-Brande-Esbjerg til den dansk-tyske grænse. Fremdrift og udvikling
De Danske Skovdyrkerforeninger trækker på 120 års erfaring og har siden den første forening blev etableret og frem til i dag altid haft den højt specialiserede skovfaglige og uvildige rådgivning som adelsmærke.
Dette kvalitetsmærke og brand skal synliggøres endnu mere i fremtiden, hvor fokus fastholdes på glæden i det faglige fællesskab mellem skovejerne i Danmark og de landsdækkende rådgivningsaktiviteter.
Fremdrift og udvikling hos Skovdyrkerne SYD vil ske med udgangspunkt i det nuværende medlemsantal på1300 skov- og naturejere samt juletræsproducenter, der tilsammen besidder et areal på 18.000 ha. Relationer og opgaver
Som skovrider for Skovdyrkerne SYD, refererer du til lokalbestyrelsens formand og indgår i De Danske Skovdyrkerforeningernes ledergruppe bestående af direktionen i De Danske Skovdyrkerforeninger, 5 skovridere fra landets lokalforeninger og direktøren for Green Product A/S. Hjemsted for stillingen er foreningens kontor i 7080 Børkop. De primære formål
Som skovrider vil dine primære formål være, at:
Styrke organisationen og medarbejderne i samarbejdet med og rådgivningen af eksisterende og kommende medlemmer inden for kerneområderne skovdrift, jagt og naturforvaltning samt de fremtidige behov for klima- og samfundstilpassede løsninger tillige med sikring af samarbejdet med underleverandører af skovtekniske ydelser.
Udvide medlemsskaren, opbygge relationer, kontakter og uformelle samarbejder samt iværksætte markedsføringstiltag og faglige aktiviteter i lokalområdet samt sikre en høj medlemstilfredshed.
Balancere vækst og økonomi, foretage økonomisk opfølgning og rapportering, deltage i indkøb af fx planter og salg af råtræ og flis.
Opgaverne generelt bliver dermed at holde fokus på formål og dagligt være retnings- og udviklingsorienteret ved at give den enkelte medarbejder og teamet den support og opbakning, der skal til for at fastholde og udvikle fællesskabet med skovejerne.
Det betyder, at du er proaktiv, synlig og nærværende, både ved aktiviteter, nye lovgivnings- og tilskudsmuligheder for skovejerne samt især ved indledende samarbejde med nye medlemmer, handel og særlig medlemspleje. Faglige og personlige egenskaber
For at indgå som direktør og udførende skovrider i den højfaglige kultur forventes det, at skovrideren for Skovdyrkerne SYD har en solid, faglig uddannelse som fx skov- og landskabsingeniør, forstkandidat, teknolog i natur- og miljø eller lign. og i flere år har virket i en ledende driftsstilling med budgetansvar i privat eller offentligt regi samt har et godt kendskab til skovejere og deres forskellige behov og interesser.
Af personlige egenskaber forventes det, at du er helhedsorienteret og en samlende leder med gode indlevelses- og kommunikationsevner til brug i samarbejdet med erhvervsfolk, faglige specialister og kolleger. Tillige forventes et særligt godt overblik og personlig styrke til at kunne tegne foreningen, stå i spidsen, gå forrest og medvirke til at udleve foreningens ambitioner og visioner. Vil du være direktør/skovrider?
I stillingen er der rig mulighed for at udfolde et stort engagement, sætte retningen, få indflydelse i topledelsen og i lokalområdet. Stillingen honoreres på et attraktivt niveau og med individuelt tilpassede vilkår.
Er du interesseret, bedes du HER uploade ’Letter’ med din motivation for stillingen, CV og relevante bilag.
Ansøgere kan forvente løbende samtaler med rekrutteringsbureauet i forbindelse med kvalificering og match til stillingen.
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan stilles til Executive Consultant Anni Kohl, JobAdvice Management, som kan kontaktes på e-mail: [email protected]. Som ansøger og interesseret
Som ansøger og interesseret kan du være helt tryg ved processen og dialogen gennem JobAdvice Management, da diskretion er sikret frem til mødedagen med Skovdyrkerne. Dine digitale oplysninger forbliver ligeledes fortrolige og er alene til internt brug for JobAdvice Mangement.
Klik og besøg Skovdyrkernes hjemmeside.
Se website (kopiér og indsæt):
skovdyrkerne.dk
Arbejdssted:
Brejning Søndergade 26
7080 Børkop
Status:
Ledig
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: