Erfaren og kompetent Mechanical Engineer til R&D
Curia
Lokation: Arden
Körber Business Area Supply Chain er en del af den internationale teknologigruppe Körber med omkring 13.000 medarbejdere og mere end 100 lokationer verden over. Körber Business Area Supply Chain tilbyder unikt et bredt udvalg af gennemprøvede, end-to-end løsninger til forsyningskæden, der passer til enhver virksomheds størrelse, strategi eller vækstambition. Kunderne overvinder kompleksiteten i Supply Chain takket være Körbers portefølje, der omfatter komplette Warehouse løsninger herunder, conveyor-systemer, racking, pallekraner, shuttle-systemer, softwareløsninger, automatisering på alle niveauer, post- og pakkeløsninger, voice-picking, robotteknologi og materialehåndtering – samt ekspertisen til at binde det hele sammen. Körber Supply Chain er med kunden hele vejen fra analyse til implementering, og sikre dermed at kunden får en konkurrencedygtig og tidssvarende løsning.
Læs mere her
Erfaren og kompetent Mechanical Engineer til R&D
Deler du Körbers passion for produktudvikling? Ønsker du at vise vejen til udvikling af produkter af høj kvalitet og se resultaterne af dit arbejde?
Til Körbers R&D afdeling i Arden søger vi en erfaren og faglig dygtig Mechanical Engineer til at slutte sig til deres engagerede Team i R&D. Du vil hjælpe Körber med at udvikle produkter fra koncept til frigivelse til produktion og salg. Måske er det dig?
Udvikling og design af automationsløsninger i et velfungerende team
Som mechanical engineer hos Kôrber spiller du en nøglerolle i, at udviklingen innovative løsninger og produkter.
Du kommer til at arbejde i et team med højt kvalificerede og motiverede kolleger i tværfaglige projekter. Det er udfordrende og sjovt – og kræver dygtige personer med en dokumenteret evne til at levere produkter af høj kvalitet. R&D-afdelingen er kendetegnet ved, at næsten alle deres produkter kommer på markedet.
Du vil få unikke muligheder for at arbejde med alle aspekter af mekanisk udvikling både som mekanisk udvikler og koordinator af den mekaniske udvikling i projektet. Som Mechanical Engineer vil du have det overordnede ansvar for at udvikle det mekaniske design og være dybt involveret i designprocessen.
Du vil være en del af alle projektfaser i produktudvikling, lige fra koncept- og systemdesign til udvikling og test, samt overførsel til produktion, salg og service.
Du kommer til at arbejde i en matrixorganisation og værdsætter professionel udvikling højt. Du vil også være en del af Mechanical Group, hvor du finder det mekaniske fundament i vores professionelle fællesskab, sammen med alle mekaniske ingeniører, der arbejder i andre projekter og programmer.
Stærk indsigt og højt fagligt niveau i mekaniske systemer - og lysten til at lære mere
De agile projektgrupper sikrer hurtig beslutningstagning og unik fremdrift på projekterne, hvilket giver dig mulighed for at se de direkte resultater af dit arbejde. Du elsker mekanisk udvikling og ønsker at udvikle dig og hele tiden få større og større ansvar.
Som person er du kommunikativ, velstruktureret, engageret og en stærk holdspiller. Vi forventer, at du har en positiv indstilling, selv når tingene udfordrer dig, og deadlines er stramme. Endelig skal du dele Körbers værdier og passion for mekanisk og teknologisk udvikling på et meget højt professionelt niveau.
Du kommer med et højt fagligt niveau inden for de fleste af følgende områder:
- Tværfaglige produktudviklingsprocesser i alle udviklingsfaser
- 3D CAD (Autodesk Inventor)
- Planlægning, koordinering og kommunikation
- Agil udvikling og kontinuerlig design og gennemgang
Du kommer med en baggrund som ingeniør, og det er en fordel, men ikke et krav, hvis du allerede har erfaring fra en tilsvarende stilling.
Det vigtigste er, at du er nysgerrig på processer, og at du har en velfunderet forståelse af mekaniske systemer. Du er vant til at arbejde med R&D. Ligeledes er det afgørende, at du har stærke it-kompetencer og lyst til at dygtiggøre dig, hvor AutoCAD og Inventor bliver dine primære arbejdsredskaber.
Som person er du struktureret og fokuseret på deadlines og høj kvalitet i det arbejde, du leverer videre, og det er naturligt for dig at tage ejerskab for dine projekter. Du har gode kommunikations- og koordineringsevner og kan begå dig på alle niveauer af organisationen.
Körber tilbyder en række attraktive medarbejdervilkår
Den rette kandidat tilbydes en spændende og central rolle i en virksomhed i vækst og med mulighed for at være i samspil med virksomheder over hele verden. Du vil i høj grad få mulighed for at påvirke og skabe dit eget job og dine evner og resultater vil være en vigtig del af succesen.
Desuden:
Tryghed & Sundhed: I tillæg til en konkurrencedygtig lønpakke, bliver du tilmeldt vores obligatoriske pensionsordning, der også inkluderer både Sundhedsforsikring og Tandforsikring samt mulighed for fysioterapi. Du bliver desuden en del af vores frokostordning, hvor vores kantine hver dag sørger for sund og spændende mad.
Udvikling: Virksomheden tilbyder kontinuerligt uddannelse og kurser, da succesen bygger på tilfredse og kompetente medarbejdere. Derfor er der fokus på både personlig og faglig udvikling.
Sociale arrangementer: Virksomheden har en stærk virksomhedskultur, som der bliver investeret meget i at fastholde og udvikle. Det indebærer en lang række arrangementer, samt en aktiv personaleforening, der arrangerer forskellige events som f.eks. fredagsbar, julefrokost, en årlig skitur, kulturarrangementer og meget mere!
Søg stillingen
Ansøgning
Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: