Get latest jobs before others

Director til Network Strategy & Development

Curia



Lokation: Silkeborg

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, internet, tv og mobiltjenester til danskerne.

Vi ejer landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne og cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler og solcelle- og vindmølleparker.

Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et bæredygtigt og digitalt Danmark.

Norlys Fibernet ejer, drifter og vedligeholder Danmarks største fibernet målt på antal husstande, der har adgang til nettet. Fibernettet er tilgængeligt for mere end 880.000 adresser. Norlys Fibernet udruller og opgraderer fremtidens infrastruktur. Som markedsleder, vil Norlys Fibernet de kommende år fokusere på at få endnu flere slutkunder på Norlys’ fibernet.

Læs mere om Norlys her

Director til Network Strategy & Development
Er du den erfarne leder, der motiveres af at skabe de bedste forudsætninger for dine medarbejdere? Og trives du med at udvikle og implementere strategien? Dét er blot nogle af de mange spændende opgaver, du får i stillingen hos Norlys Fibernet.

Strategiopgaver og ledelsesrolle
Som Director for afdelingen ”Network Strategy & Development”, vil du stå i spidsen for en afdeling bestående af 12 fagligt og teknisk, stærke specialister, som er yderst selvkørende. I afdelingen har I ansvaret for udvikle, implementere og eje netværksstrategien, ligesom I overordnet set har systemansvaret for Norlys Fibernets infrastruktur.

Som Director for Network Strategy & Development i Norlys fibernet vil du være ansvarlig for netværket og alle dets komponenters livscyklus, dvs. sikre, at der rettidigt bliver etableret og finansieret ind- og udfasnings planer, at netværket altid er på forkant med forretningsbehovene, samt at der til alle tider er et godt og sundt samarbejdsmiljø mellem dine mange nøgleinteressenter på tværs af hele værdikæden - som du naturligvis formår at holde vel orienteret.

For at sikre den gode kundeoplevelse vil Norlys Fibernet kontinuerligt udvikle det bedste og grønneste gigabit fibernetværk, som er simpelt og nemmere at drifte. Du vil herunder også være ansvarlig for unit-cost baseline og mindske systemfejlrater.

Du bliver desuden en del af ledergruppen i IT & Technology i Norlys Fibernet, der, udover dig, består af to Directors med hver sit ansvarsområde samt en VP, som du vil referere til.

Du får ansvaret for:

  • at definere det strategiske og langsigtede roadmap for netværksstrategien, herunder sikre en forretningsbaseret tilgang til netværksudbygning og udvikling.
  • kompetenceudvikling af medarbejderne, og sikre høj trivsel og et godt arbejdsmiljø.
  • at sikre fokus på udvikling af de grønne bit, samtidig med at netværkskvaliteten overstiger kundernes forventninger.
  • at være platformsejer på vores netværksinfrastruktur – aktive og passive komponenter.
  • udviklingsansvarlig og system life-cycle managment. Ind og udfasning af netværkskomponenter.
  • at sikre compliance mod bl.a. NIS2 og lign.
  • med kyndig sparring fra vores Sourcing Manager at blive ansvarlig for sourcing af vores netværks-komponenter – han har det faglige overblik, men du er beslutningstageren.
  • at udvikle indstillinger til investment boards og bliver derfor afsender på strategiske budskaber, og du vil deltage på både leder- og evt. bestyrelsesmøder.

Derudover får du en central rolle i at sikre implementeringen af vores nuværende strategi, som vi kalder ”One Network”, hvor vi arbejder på at få alle vores kunder over på ét netværk.

Du vil få base på hovedkontoret i Silkeborg, men medarbejderne i din afdeling er fordelt mellem vores lokationer i Silkeborg og Sønderborg, hvorfor du må forvente at skulle besøge afdelingen i Sønderborg af og til.

Den erfarne og motiverende leder
Vi forventer, at du er en erfaren leder, som er vant til at stå på egne ben og træffe selvstændige beslutninger – og trives med det. Gennem din solide ledelsesmæssige erfaring, har du desuden lært at balancere høj medarbejdertrivsel og sikre fremdrift.

Som en ansvarlig og nytænkende Director formår du at lede og transformere området, udfordre “status quo” og sikre, at der arbejdes strategisk og koordineret mod ét fællesmål. Vores netværk, dets udvikling og sikkerhed er nøglen til en lønsom forretning i Norlys Fibernet – derfor forventes det, at du har en holistisk og forretningsorienteret tilgang til teknologiernes muligheder, de strategiske valg og opgave prioritering. Det forventes, at du formår at lede denne agenda overfor dine lederkollegaer, medarbejdere og i de styregrupper, hvori du bliver en central spiller.

Du har erfaring med at have eget budgetansvar og forecast.

Vi forestiller os, at du har en baggrund som ingeniør eller lignende og har siddet i en tilsvarende lederstilling, hvor du har oparbejdet en solid erfaring med ledelse af tekniske specialister, ejet eget roadmap og evne til at se sit område i forretningsmæssig kontekst samt erfaring med drift og udvikling af større netværk – gerne SP netværk, eller som minimum kendskab til SP leverandør landskabet. Hvis du har erfaring med ITIL er det et plus men ikke et krav.

Som person er det vigtigt, at du;

  • har stærke kommunikative evner og formår at formidle svære tekniske løsninger i et forståeligt sprog – på både dansk og engelsk.
  • har stærke menneskelige egenskaber og formår at skabe stærke og langvarige relationer.
  • har et naturligt strategisk mindset og evner herigennem at omsætte forretningskrav til teknologiske løsninger – og omvendt.
  • er nytænkende og forretningsorienteret.
  • kan stå fast og være ansvarlig og en afslutter.

Et job i konstant udvikling
Norlys Fibernet er i konstant udvikling – og det skal du selvfølgelig også være. Derfor investerer Norlys FIbernet i dig, og giver dig plads til at fejle, lære og vokse. Har du lysten og evnerne, så er Norlys Fibernet klar til at give dig mulighederne.

Både dit arbejds- og privatliv skal gå op i en højere enhed. Derfor er det naturligt for Norlys Fibernet, at du tilrettelægger din arbejdsdag, så den passer bedst muligt til dine møder og opgaver, dit team og din hjemmefront.

Trivsel og resultater går hånd i hånd – Norlys Fibernet måler årligt på arbejdsglæden i hele koncernen, og ligger top in class. Som medarbejder kan du slet ikke undgå at bemærke den gode stemning og de mange smil i løbet af en arbejdsdag. Trivsel er derfor også et parameter, som din leder bliver målt på. Norlys Fibernet tror nemlig på, at god trivsel vokser frem af god ledelse.

Koncernen er født ud af andelstanken, så uden fællesskabet havde der slet ikke været noget Norlys. Som medarbejder vil du mærke sammenholdet gennem den gode, faglige sparring med dine kolleger, den livlige summen ved kaffemaskinerne og en fælles værdi om, at alle tager ansvar for mere end sig selv. Vi kan løfte mere i flok, end vi kan hver for sig.

Norlys Fibernet kæmper hver dag for et grønnere og mere digitalt Danmark. Norlys Fibernet investerer i vedvarende energikilder, fordi de tror på et Danmark på 100 % grøn energi i fremtiden. Norlys FIbernet udbreder fibernettet, så alle danskere får bedre digitale muligheder – i byerne og på den yderste markvej. Norlys udvikler vores fælles elnet, så det kan imødekomme fremtidens krav, efterhånden som verden bliver mere og mere eldrevet. Samtidig danner Norlys meningsfulde partnerskaber og sætter strøm til grønne og digitale projekter. Vil du være med? Så lad os skabe forandring gennem fællesskab.

Søg stillingen

Ansøgning
Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Curia



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Curia

Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Øst

Curia er en landsdækkende rekrutteringsvirksomhed med kontorer i Aalborg og København. Vi har i mere end 25 år rekrutteret tusindvis af specialister, ledere og direktører til dansk erhvervsliv samt hjulpet flere tusind afskedigede medarbejdere videre på arbejdsmarkedet gennem outplacementforløb.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2666708//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.