Get latest jobs before others

Dedikeret teamleder til arbejdsmiljø (HSE/ OHS)

Fjernvarme Fyn



Har du erfaring med ledelse af forandringer? Er du fagligt stærk indenfor arbejdsmiljø og især sikkerhed? Og vil du have en central rolle i en virksomhed, der er frontløber indenfor grøn omstilling?

Stillingen som teamleder til arbejdsmiljø er nyoprettet som led i en opprioritering af vores arbejdsmiljø. Den skal understøtte en udtalt ambition om, at Fjernvarme Fyn ikke går på kompromis, når det kommer til sikkerhed.

Vores topledelse har store ambitioner for arbejdsmiljøarbejdet, som du skal være med til at indfri ved at sætte den strategiske retning. På den baggrund bliver du den drivende kraft bag de forandringer, der kræves, når ord skal gøres til konkrete handlinger.

Du bliver faglig leder af arbejdsmiljøarbejdet på tværs af en arbejdsplads med mere end 340 medarbejdere; herunder også arbejdsmiljøleder for Fjernvarme Fyn samt personaleleder for et mindre team af arbejdsmiljøkoordinatorer. Du får reference direkte til HR-Chefen med gode muligheder for faglige fællesskaber i en afdeling, som både rummer HR konsulenter, lønfunktion, kommunikation og direktionsbetjening.

Med en velfungerende ISO450001 certificering, et stærkt AMO-samarbejde og passionerede arbejdsmiljørepræsentanter i hele organisationen har du gode forudsætninger for at lykkes med følgende udviklingsopgaver indenfor det første år af din ansættelse.

Opgaver

  • Sætte en strategisk retning for arbejdsmiljøarbejdet hos Fjernvarme Fyn og sikre, at ord bliver til konkrete handlinger
  • Gøre arbejdsmiljø og sikkerhed til en topprioritet ved at drive udviklingen fremad - og samtidig balancere hensyn og interesser i organisationen
  • Konsolidere arbejdet med vores fysiske arbejdsmiljø så praktisk opgaveløsning og dokumentation går hånd i hånd
  • Understøtte og udvikle vores proces for audits og derigennem sikre løbende læring
  • Styrke sammenhænge og snitflader mellem fysisk og psykisk arbejdsmiljø i tæt samarbejde med både AMO, HR, samarbejdsudvalg og alle lokale AMR
  • Koordinere ressourcer i forhold til arbejdsmiljøunderstøttelse på projekter

For at lykkes i jobbet kommer du sandsynligvis med følgende faglige baggrund:

  • En relevant uddannelse
  • Erfaring med ledelse og med ledelse af forandringer – for eksempel fra projektledelse, faglig ledelse og personaleledelse
  • Faglig erfaring der matcher forsyningsbranchens kompleksitet – måske er du allerede indenfor forsyningsbranchen eller har arbejdet med offshore arbejdsmiljø.
  • Et stærkt blik for værdikædeansvar

Din faglighed er vigtig. Men vi har i lige så høj grad brug for, at du som menneske:

  • Hviler i at arbejdsmiljø er en ledelsesmæssig prioritering, som du både kan og skal handle på, uanset hvor i organisationen du færdes
  • Evner at samle forskellige fagligheder henimod fælles mål og skabe engagement omkring fælles arbejdsgange
  • Begejstres af den høje faglighed blandt vores ansatte og derfor formår at lytte, inddrage og bringe forskellige fagligheder i spil til gavn fælles målsætninger
  • Er tydelig, har beslutningskraft og nyder at lade fællesskabet få æren af og glæden ved de succeser, I sammen lykkes med

Vi tilbyder
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med formål, faglighed og fleksibilitet i forhold til opgaver såvel som dit øvrige liv. Du får mulighed for at præge arbejdsmiljøet i en fremadskuende organisation omgivet af kollegaer, der deler din arbejdsglæde.

Som led i din onboarding får du en mentorordning med vores nuværende arbejdsmiljøleder, der er overgået til en anden jobfunktion hos Fjernvarme Fyn.

Vil du høre nærmere, så er du velkommen til at kontakte HR-Chef Katrine Kabza Andersen på tlf. nr. 30913652 eller [email protected]

Er du klar til at trække i arbejdstøjet sammen med os?
Send os dit fyldestgørende CV med en kort profiltekst. Det gør du ved at trykke på knappen ”Ansøg”. Vi ser frem til at høre fra dig og indkalder løbende til samtaler.

Fjernvarme Fyn ejer de største kraftvarmeværker på Fyn, er Danmarks 3. største varmeforsyning og godt i gang med grøn omstilling henimod målet om klimaneutralitet i 2030. Vi dækker cirka 97 % af varmebehovet i Odense og omegn svarende til mere end 100.000 boligenheder.
Vi er mere end 340 ansatte og kendetegnet ved formål, faglighed og fleksibilitet. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.dk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Fjernvarme Fyn



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Fjernvarme Fyn

Havnegade 120, 5000 Odense C

Fynsværket er et dansk kraftvarmeværk, der er beliggende ved Odense Kanal og landsbyen Skibhusene nordøst for Odense. Værket, der blev opført i 1953, har en effekt på 433 MW el og 624 MJ/s fjernvarme. Det producerede i 2004 netto 1.997 GWh el og netto 8.564 TJ fjernvarme.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2666793//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.