Get latest jobs before others

Idrætsansvarlig til DGI Cykling

DGI - landskontor



Vil du være en del af en stærk organisation, som understøtter idrætsforeningerne i Danmark. Har du en faglighed indenfor idræt kombineret med en stærk foreningsforståelse. Og kan du se dig selv i et udadvendt job i en ambitiøs idrætsafdeling? Så er du måske vores nye Idrætsansvarlige i DGI Cykling.

I DGI tror vi på at idræt skaber glæde og styrker fællesskabet. Vi tør faktisk godt skrive, at det ved vi!
Vi hjælper børn til at lykkedes, voksne til at være sunde og foreningerne til at blomstre. Vi er stolte af vores bidrag hertil og tager vores ansvar og opgave i samfundet alvorligt. Vi arbejder på at understøtte breddeidrætten og foreningsfællesskabet i Danmark og vi gør det sammen på landsplan og med vores landsdele samt vores mange frivillige.

Til idrætsafdelingen søger vi en Idrætsansvarlig konsulent til DGI Cykling, som kan præge udviklingen af motionscykling på landevejene, på grusstier og i skovene. Vi skal have flere ud på cyklen og flere til at cykle i fællesskaber og i vores foreninger.

Afdelingsleder Kristoffer Riddersholm fortæller om stillingen: "Jobbet består i at skabe udvikling og samarbejde i et idrætsstrategisk perspektiv indenfor cykling. I DGI arbejder vi med cykling indenfor landevej og mountainbike og ser et stort potentiale i gravel. I hverdagen arbejder du sammen med dygtige og passionerede kollegaer både på landsplan og i landsdelene”.

I DGI Cykling samarbejder vi med 450 danske cykelklubber om at skabe motiverende cykelmiljøer. Det gør vi blandt andet ved en struktureret tilgang til foreningsudvikling og er yderligere nysgerrig på at skabe brobygning fra andre aktører til vores idrætsforeninger. Et arbejde, som understøttes af vores fællesfunktioner i DGI. Vi er ved at implementere en ny udviklingsstruktur for arbejdet med vores idrætter, hvorfor du vil skulle indgå i tæt samarbejde med et team i udviklingen af cykling, som består af udviklingskonsulenter fra vores lokale enheder. Her vil det være din opgave at lede arbejdet som idrætsansvarlig ved at:

  • Udvikle strategi for cykling og eksekvering heraf.
  • Sikre udvikling, forankring og udbredelse af koncepter i et tværgående samarbejde.
  • Planlægge udviklingsopgaven og sikre behovsafdækning, evaluering og vurdering af værdiskabelse.

I jobbet vil du have en stor berøringsflade på tværs af hele DGI. For at du lykkes bedst er det en fordel at du besidder følgende kompetencer:

  • Idrætsfaglig viden med særlig indsigt i cykling
  • Stærke kompetencer indenfor procesledelse, samt udviklings- og læringsprocesser
  • Stærke analytiske evner og en god arbejdsstruktur
  • Kan opfange tendenser ift. udvikling og have faglig opmærksomhed
  • Stærk på relationer, samarbejde og kommunikation
  • Beslutningsdygtig og evne til at sætte retning
  • Kender til de selvorganiserede cykelmiljøer og har blik for hvad vi kan tilbyde dem

Som kollega bliver du en del af et stærkt fællesskab i afdelingen for Idrætter på landskontoret. Du vil indgå i tæt samarbejde med teamet omkring Cykling, som udover dig består af en cykelkonsulent og en koordinator. Derudover vil du indgå i et fast og tæt samarbejde med de øvrige idrætsansvarlige i Idrætter på landsplan.

I DGI har vi gode personaleforhold med bl.a. kantine, medarbejdermotion, betalte pauser og pensionsordning. Dit primære arbejdssted er på landskontoret i Vingsted. Du skal forvente at arbejde ud i hele landet med vores landsdele.

Vi håber, du vil med på holdet og ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning senest den 6. november kl. 12.00. Vi afvikler første samtale d.15. november og anden samtale d.27. november 2024.
Stillingen er med forventet opstart d. 1. januar 2025.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kristoffer Riddersholm på tlf. 25 46 66 37.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at DGI - landskontor



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


DGI - landskontor

Vingstedvej 27, 7182 Bredsten

DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Sammen med de lokale idrætsforeninger udvikler vi koncepter og aktiviteter, der tager udgangspunkt i dine behov og muligheder. Det gør vi, fordi vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2666881//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.