Sygeplejerske til midlertidige pladser - Ældrecentret Nygårds Plads i Brøndby.
Brøndby Kommune
Sygeplejerske til midlertidige pladser
På Flexpladserne i Brøndby arbejder sygeplejersker, social og sundhedsassistenter samt terapeuter med høj faglighed for at tilbyde forskelligartede visiterede forløb til kommunens borgere.
Flexpladserne(de midlertidige døgnpladser) er en afdeling i Brøndby kommune med plads til 24 borgere, der har behov for et midlertidig tilbud i kommunen da deres pleje ikke kan varetages i eget hjem. Vi varetager f.eks. observationsophold og genoptræningsophold efter endt hospitalsindlæggelse, aflastningsophold, terminale forløb, ventepladser eller akutpladsophold som visiteres af kommunens akutteam. Vores hverdag er i stor grad præget af tværprofessionelt arbejde, og vi samarbejder bl.a. med kommunens praktiserende læger, udskrivningskoordinatorer, hjemmesygeplejen og egne terapeuter for at yde den bedste pleje til borgeren. Vi arbejder løbende med spændende projekter og opkvalificering af kompetencer hvorfor der udbydes både obligatoriske og frivillige kurser, bl.a. kommunens eget kursus i demens.
Når du starter hos os, bliver du en del af et dynamisk og fagligt stærk team. Vi har en normering, der gør at vi kan yde nærværende sygepleje til den enkelte borger og tilpasse borgeres forløb og hverdag så de oplever mest mulig livskvalitet. Som sygeplejerske på Flexpladserne er det vigtigt at kunne bevare det store overblik og kunne omprioritere sin arbejdsdag efter borgernes vekslende tilstand. Du skal kunne udvise klinisk lederskab samt sparre med, og vejlede afdelingens SSA’er i komplicerede borgerforløb. Vi har et stort pårørendesamarbejde og grundet afdelingens høje flow stiller det krav til ens kommunikationsevner. Som sygeplejerske vil du kunne se frem til en udfordrende hverdag hvor sektorovergange, patientsikkerhed og udvikling er i fokus.
Vi leder efter dig som:
- Har relevant erfaring og mener at du kan byde ind i teamet med dine kompetencer.
- Synes at udvikling og opretholdelse af patientsikre arbejdsgange er spændende.
- Trives i vekslende opgaver og hverdag.
- Vil varetage komplekse og sub-akutte borgerforløb.
- Vil yde omsorgsfuld helhedspleje.
- Har en klinisk vejleder uddannelse (dog ikke et krav)
- Har kendskab til dokumentationssystemet Nexus (dog ikke et krav)
Vi Tilbyder:
- 37 timer ugentligt i dagvagt og weekenddagvagt hver 4. weekend. Der kan tages højde for individuelle ønsker.
- Et personligt tilpasset opstartsforløb baseret på dine erfaringer og kompetencer.
- Et anerkendende arbejdsmiljø, hvor medarbejderne inddrages og har medindflydelse.
- Gode kollegaer med omsorg for hinanden og godt humør.
- Et højt fagligt niveau i den basale og komplekse sygepleje.
- Fokus på din faglige udvikling.
Flexpladserne har sin afd. på Ældrecenteret Nygårds Plads som er meget velrenommeret ældrecenter, kendt for at være visionære, moderne og fagligt dygtige. Vi får ros for en åben, imødekommende og god stemning fra både borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Vi er stolte af at have opnået en af de højeste MTU’er (medarbejdertilfredshedsundersøgelse) i Brøndby. Du skal have lyst til at bidrage til at fastholde dette, så også du får en arbejdsplads, du trives i - og er stolt af.
Vi glæder os til at høre fra dig
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og din ansøgning skal være sendt senest den 8. november 2024.
Ansættelse snarest muligt eller efter aftale.
Du får løn efter principperne i Ny Løn.
Ønsker du at vide mere, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Betina Krantz på mobil21196364 eller mail: [email protected]
Vores virksomhedsplan samt yderligere oplysninger om Ældrecentret Nygårds Plads kan hentes på vores hjemmeside www.brondby.dk/nygaardsplads
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
Afdeling: Flexpladserne
Ansøgningsfrist: 08 November 2024
Placering: Nygårds plads 20, 2605, Brøndby
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: