Get latest jobs before others

Ungecenter Rådgivning og Visitation søger to matchningskonsulenter, der kan finde det gode match til unge mellem 15 og 29 år, som har brug for at bo i

Aarhus Kommune



Er du en stærk og konstruktiv forhandler? Er du god til at finde de bedste og mest bæredygtige løsninger for unge, som har brug for at bo i en boform? Kan du samtidig arbejde selvstændigt og systematisk? Så er det nok dig, vi leder efter til én af vores stillinger på Ungecenter Rådgivning og Visitation – socialt myndighedscenter for unge mellem 15-29 år.

Om jobbet
Som matchningskonsulent skal du matche unge borgere mellem 15 og 29 år med relevante boformer. Ift. målgruppe spænder opgaven over unge med psykiske/fysiske funktionsnedsættelser, herunder udviklingshæmning og autismespektrumforstyrrelse, unge med psykiatriske problemstillinger samt udsatte unge i mere bred forstand. Du vil sikre, at de unge placeres i rammer, der er udviklingsfremmende og bæredygtige for deres trivsel. Derudover vil du indsamle informationer om behov og udvikling i målgrupperne, som kan anvendes til videreudvikling af tilbud.

En vigtig del af din rolle er tæt samarbejde med den ansvarlige myndighedsrådgiver, da rådgiveren har kontakten til borger, familie, læge og øvrige interessenter. Du fungerer som sparringspartner, når der skal findes den rette boform og har ansvaret for at forhandle med boformerne om vilkår og faglige retninger.

Som konsulent på Ungecentret forventes du også at støtte Ungecentrets ledelse og øvrige opgaveløsninger, når relevant.

Som matchningskonsulent arbejder du med følgende opgaver:

  • Matchning og forhandling: Matchning af unge med relevante boformer og forhandling med boformerne om faglige og økonomiske vilkår.
  • Opfølgning og samarbejde: Sikre, at den valgte boform fortsat matcher den unges behov, i tæt samarbejde med boformen og rådgiveren.
  • Rådgivning og sparring: Du fungerer som sparringspartner for både myndighedsrådgivere og ledelsen i forhold til at opnå de bedste løsninger for den unge.
  • Analyse og vidensindsamling: Indsamling af data og viden om målgrupper og deres udvikling til videreudvikling af tilbud.

Vigtige samarbejdspunkter:

  • Du har respekt for fagligheden i de teams, du indgår i, og sager løses altid i samarbejde med den relevante ungerådgiver.
  • Du er i løbende dialog med afdelingslederen om brug af boformer, indgåelse af aftaler og økonomiske forhandlinger.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet socialrådgiver, socialformidler, pædagog eller har en anden relevant uddannelse.
  • Har viden om og erfaring med unge inden for den beskrevne målgruppe
  • Har gode forhandlingskompetencer, stærk gennemslagskraft og arbejder selvstændigt.
  • Er en stærk kommunikator og en kvalificeret sparringspartner for ledelse og kollegaer.
  • Har erfaring med at arbejde tværfagligt og danne relationer på tværs af områder.
  • Har kendskab til boformers arbejdsgange og beslutningsprocesser.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med fokus på unge borgere.
  • En udviklingsorienteret arbejdsplads med fleksibilitet og mulighed for indflydelse på dagligdagen.
  • Gode kollegaer og et stærkt fagligt miljø med faglig sparring.

Om Ungecenter Rådgivning og Visitation
Ungecentret samler det specialiserede udsatte- og handicapområde for unge mellem 15-29 år. Vi yder støtte til unge med funktionsnedsættelser eller andre problemstillinger, som har behov for hjælp efter Serviceloven eller Barnets Lov. Ungecenter Rådgivning og Visitation er en dynamisk arbejdsplads med flere specialiserede afdelinger: TPU Autisme, TPU Special, Udsatte, Psykiatri, Modtagelsen og Administration og Økonomi. Vi samarbejder tæt for at sikre de bedste indsatser til vores unge borgere, som har behov for støtte på baggrund af psykiske, fysiske eller sociale udfordringer.

Vi er omkring 120 ansatte, der arbejder tværfagligt for at skabe gode overgange for de unge. Vores lokaler ligger på Værkmestergade 3, tæt på Aarhus Hovedbanegård, hvilket sikrer nem adgang for både de unge og vores medarbejdere.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder for Administration og Økonomi Rasmus Kold på mail [email protected] eller mobil 89 40 31 31.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingerne er til besættelse snarest muligt. Løn forhandles efter gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ansættelsen vil ske på vilkårene i den tillidsbaserede/selvtilrettelæggende arbejdstidsregistrering.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende Offentlig straffe- og børneattest
Ugentligt timetal: Fuldtid

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist d. 31. oktober 2024. Samtaler forventes afholdt d. 8. november 2024.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om os
Centeret er en del af driftsområdet Unge, Job og Uddannelse i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse.
I driftsområdet varetager vi den sociale, uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsats for unge, der er 15-29 år. Vi har både en myndighedsfunktion og indsatser for unge på tværs af social- og beskæftigelsesområdet. På vores hjemmeside kan du læse mere om driftsområdet og de forskellige Ungecentre (link til: https://aarhus.dk/om-kommunen/sociale-forhold-og-beskaeftigelse/organisation/unge-job-og-uddannelse).

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

31-10-2024

Afdeling: Ungecenter Rådgivning og Visitation

Ansøgningsfrist: 31 October 2024

Placering: Værkmestergade 3, 8000, Aarhus C, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 31 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2667172//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.