Get latest jobs before others

Skal du være med til at sikre sundhedsvæsnet i krisesituationer?

Region Midtjylland



Beredskabskonsulent til Afd. for Sundhedsberedskab søges!
Har du lyst til et job, hvor du er med til at sikre behandling og pleje for borgere i Region Midtjylland, selv når planlagte og uforudsete hændelser finder sted? Har du samtidig et stærkt blik for koordinering og samarbejde på tværs af faggrupper og myndigheder? Så er du måske den profil, vi søger i Afdelingen for Sundhedsberedskab i Præhospitalet, Region Midtjylland.

Vi er lige nu på jagt efter en sundhedsberedskabskonsulent, der skal være med til at understøtte vores kerneopgave med at sikre, at sundhedsvæsnet kan omstille og udvide sin behandlings- og plejekapacitet ved både varslede og uvarslede hændelser - som f.eks. forsyningssvigt, større ulykker og epidemiudbrud samt sikring af sundhedsberedskab ved events, herunder festivaller.

Du vil få en vigtig rolle i forhold til at koordinere og facilitere øvelser og uddannelser, der er med til at forberede beredskaberne til krisesituationer, så borgere kan være trygge uanset situationen.

Arbejdsopgaver
Som beredskabskonsulent i Afdelingen for Sundhedsberedskab vil du blandt andet få ansvaret for:

  • Event-sagsbehandling
    Du bliver ansvarlig for sagsbehandling af events og begivenheder i Region Midtjylland, som kan medføre en øget belastning af sundhedsberedskabet. Du skal deltage i møder med arrangører og myndigheder samt med medarbejdere fra AMK (Akut Medicinsk Koordinering)
  • Øvelsesvirksomhed
    Du bliver medansvarlig for planlægning og koordinering af øvelser i regi af sundhedsberedskabet, oftest i samarbejde med eksterne myndigheder
  • SINE-Kommunikation
    I samarbejde med AMK-Vagtcentralen samt hospitalerne gennemføres uddannelse i brugen af radioer og øvelser i kommunikation. Du vil blive ansvarlig for SINE-koordinationsgruppen i Præhospitalet
  • Beredskabsplan
    Du skal bistå arbejdet med revidering af Præhospitalets beredskabsplan samt sundhedsberedskabsplanen
  • Træning og uddannelse
    Du deltager løbende i planlægning og bidrager til sundhedsberedskabets uddannelsesportefølje
  • Koordinering med øvrige beredskabspartnere
    Du skal kunne fungere som stedfortræder ved møder samt deltage i udvalg og lign. med samarbejdspartnere på det operationelle og taktiske niveau i LBS-regi
  • Risiko- og sårbarhedsvurdering
    Du deltager i løbende vurdering af sundhedsberedskabet og tilpasning af dette
  • Øvrige administrative opgaver samt ad hoc

Dine kvalifikationer
Det er en stor fordel, at du har erfaring med sekretariatsarbejde i en politisk ledet organisation. Derudover ser vi gerne, at du har/er:

  • Solidt kendskab til beredskab i Danmark og med fordel fra redningsberedskab og sundhedsberedskab
  • Bekendt med den nationale krisestyringsmodel
  • Sekretariatsbetjening, herunder erfaring med sagsbehandling og planlægningsopgaver
  • Kendskab til REFIL
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret - også når der er travlt
  • Udadvendt og samarbejdssøgende med gode navigationsevner i et komplekst miljø, eksternt og internt
  • Organisatorisk og politisk indsigt
  • Beredskabsbaggrund fra beredskabsmyndighed i Danmark er en fordel
  • Solidt kendskab til SINE på brugerniveau
  • Er i stand til selv at prioritere din tid og dine opgaver
  • Er energisk, ansvarlig og fleksibel
  • Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsegenskaber

Din nye arbejdsplads
I Afdelingen for Sundhedsberedskab har vi højt til loftet og korte beslutningsprocesser i selvledende teams, hvor fokus er på kerneopgaverne.

Afdelingen består, udover beredskabschefen, af en AC-medarbejder, en teamkoordinator samt to beredskabskonsulenter, hvoraf den ene er den vakante stilling. Derudover har Afdelingen flere deltidsansatte kolleger fra andre afdelinger; læger, sygeplejerske, teknisk kørselsdisponent samt ambulancemedarbejder.

Afdelingen er ansvarlig for det beredskabsmæssige område under Præhospitalet samt understøtter og agerer samarbejdspartner for det øvrige sundhedsberedskab i regionen, herunder hospitalerne. Vi løser opgaver både regionalt, tværregionalt og nationalt. Derudover er Afdelingen for Sundhedsberedskab samtidig Præhospitalets repræsentant i Den Lokale Beredskabsstab (LBS).
Afdelingen har også ansvaret for beredskabs-AMK.

Afdelingen for Sundhedsberedskab hører under Præhospitalet, der er den driftsorganisation i Region Midtjylland, der har ansvaret for ambulancer, akutlægebiler, m.v. Præhospitalet huser også sekretariatet for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning. Som arbejdsplads er Præhospitalet kendetegnet ved stort socialt sammenhold og samarbejdskultur samt en høj grad af selvstændigt ansvar.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er en 37 timers fast stilling, som ønskes besat med tiltrædelse d. 1. januar 2025 efter gældende overenskomst (HK).
Stillingen er klassificeret som uden højeste tjenestetid, hvilket betyder, at øvelser og akutte beredskabshændelser ikke nødvendigvis vil ligge indenfor normal arbejdstid.

Du skal have kørekørt til kategori B.

Du skal derudover også kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt niveau (HEM) samt opretholde din godkendelse gennem hele ansættelsen.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål eller behov for yderligere information kan beredskabschef Kenneth Ravnholt kontaktes på tlf. 2159 8210.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 1. november 2024.

1. samtale afholdes d. 7. november 2024.
2. samtale afholdes d. 14. november 2024.

Afdeling: Præhospitalet, Sundhedsberedskab

Ansøgningsfrist: 01 November 2024

Placering: Olof Palmes Allé, 34, 8200, Aarhus, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2667224//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.