Get latest jobs before others

Adjunkter eller lektorer til diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi

Professionshøjskolen Absalon



Permanent
Campus Kalundborg 4, 4400 Kalundborg, Danmark

Motiveres du af at dele din faglige viden i samspillet med studerende? Har du allerede erfaring med eller lyst til at udvikle dig som underviser af studerende inden for bioteknologi og naturfag – så kan det være dig, der er vor nye underviser til vort team i Kalundborg, der lige som dig, brænder for god undervisning.

Vi er godt i gang med at skabe Danmarks bedste biotekingeniøruddannelse, i tæt samspil med Biotekbyen og biotekindustrien i Region Sjælland, og med et internationalt outreach. I den forbindelse udvider vi vores team. Du kan læse mere om vores uddannelse som både udbydes på dansk og engelsk her og om Biotekbyen her.

Stillingens indhold
Den primære opgave vil være undervisning på både vores danske og internationale linje. Du skal selv, eller sammen med kolleger, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen – og være med til løbende at udvikle undervisningen både fagligt og didaktisk. Herudover kan der også være opgaver som praktik- og bachelorprojektvejleder, samt udvikling og deltagelse i brobygningsaktiviteter rettet mod ungdomsuddannelserne.

På sigt kan der også være deltagelse i udviklings- og forskningsprojekter til gavn for ingeniøruddannelsen og i samarbejde med virksomheder og andre vidensinstitutioner. Hertil undervisnings- og udviklingsopgaver inden for efter- og videreuddannelse.

Vi gør meget ud af at vores uddannelser er professions- og anvendelsesorienteret. Undervisningen er en kombination af teori, laboratorie og projektopgaver og foregår i et tæt samarbejde med virksomheder.

I samarbejde med resten af vores underviserteam vil dine undervisningsopgaver tilrettelægges alt efter dit fagområde og din interesse. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med eller lyst til at undervise inden for et eller flere af disse områder: Matematisk modellering, Kemiske enhedsoperationer, Praktisk regulering og instrumentering og Programmering (Python).

Absalons studerende skal mærke deres uddannelse fra første dag. Når de træder ind ad døren, skal de mærke den profession, de er på vej ind i. De skal mærke en særlig uddannelseskultur, hvor fællesskabet med undervisere og andre studerende står stærkt, og endelig skal de mærke en samlet organisation, der sætter studerende først, og som har en stærk og tydelig uddannelsesprofessionalisme.

Din profil
Det er vigtigt for os, at de studerende møder undervisere, der er vidende og dygtige både fagligt og didaktisk. Du skal derfor kunne se dig selv i nedenstående:

  • En motiveret underviser der er engageret i de studerende og kan gøre teori nærværende – fx gennem laboratorieforsøg og cases fra praksis.
  • Du bidrager sammen med dine kolleger til at skabe et aktivt, fagligt og socialt studiemiljø.
  • Du har lyst til at indgå i et arbejdsfællesskab om at videreudvikle ingeniøruddannelserne. Det kræver holdånd og lyst til at bidrage konstruktivt til fællesskabet. Du engagerer dig i dine kolleger, og medvirker til at få såvel det faglige som det praktiske til at fungere godt.
  • Det er en fordel at du har erhvervserfaring, gerne fra en eller flere danske eller internationale virksomheder inden for Bioteknologi-branchen.
  • Alternativ erfaring med undervisning på gymnasie eller universitetsniveau og med interesse for integrationen af dit fagområdes teoretiske og anvendelsesorienteret aspekter.
  • Du har en faglig nysgerrighed, og er teoretisk velfunderet inden for dit fagområde - enten fra relevant erhvervserfaring eller som underviser på gymnasiet eller universitetsniveau.
  • Du har et godt fagligt netværk, hvilket både kan være til industrien og ungdoms- og videreuddannelsesområdet.

Derudover forventer vi os, at du:

  • har en relevant lang videregående uddannelse f.eks. ingeniør eller naturfaglig kandidat inden for kemi og bioteknologi eller lignende.
  • kan undervise på engelsk.

Dine kolleger
Ingeniøruddannelsen er organisatorisk placeret i Kalundborg i Centre for Engineering and Science, som blev etableret i 2017. Vi er derfor stadig i gang med at tilpasse uddannelsen, skabe vores kultur samt traditioner både blandt medarbejderne og de studerende.

Du bliver en del af et center med en centerchef, fire uddannelsesledere, samt indtil videre 35 medarbejdere. Du indgår i biotek-teamet, der sætter holdånd og faglighed højt. Teamet består af 12 adjunkter og lektorer, to laboranter, en laborantpraktikant, en brobygningskoordinator og en uddannelsesleder.

Vi brænder for uddannelse og for ingeniørfaget og løser vores opgaver og udfordringer i fællesskab.

Sådan ansøger du

  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er på fuld tid og ønskes besat pr. 1. december 2024.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte centerchef Conni Simonsen på mail [email protected] eller telefon 7248 2119.
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest mandag d. 11. november 2024.
  • Vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 46 og 47.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor
På Absalon er adjunkturet på ingeniøruddannelserne en 3-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder.

Afdeling: Sdr. Stationsvej 30, Slagelse

Lokation: Kalundborg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Professionshøjskolen Absalon



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Professionshøjskolen Absalon

Slagelsevej 7, 4180 Sorø

Professionshøjskolen Absalon er en af de syv professionshøjskoler, som blev etableret i august 2007. Vi er godt 800 medarbejdere, 9.000 fuldtidsstuderende og 3.500 i efteruddannelse.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2667292//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.