Get latest jobs before others

Handlingsorienteret konsulent der vil være med til at forbedre vores psykiske arbejdsmiljø og ledelseskvalitet

Næstved Kommune



Næstved Kommune er en af de største og mest komplekse organisationer i Region Sjælland, og vi har store ambitioner for vores ledelses- og organisationsudvikling. Derfor søger vi en ambitiøs konsulent der skal arbejde med at omsætte vores strategier til reelle forandringer.

Vores vision er at “Vi er sammen om at skabe den mest attraktive offentlige arbejdsplads i hele Danmark” og i den kommende tid fokuserer vi særligt på følgende områder:

  • Ledelseskvalitet
  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Fleksible arbejdsforhold

Vi er i fuld gang med arbejdet, men vi har brug for dig for kunne nå i mål. Omdrejningspunktet for alt hvad vi gør, er vores lærende mindset, som betyder, at vi er modige, at vi sætter prøvehandlinger i gang og ikke er bange for at fejle.

Det er en stor fordel hvis du har erfaring fra praksis med at arbejde med psykologisk tryghed, forandringsledelse og/eller kender til den bæredygtige og regenerative tankegang.

Dine opgaver vil bære præg af din profil og erfaring og kan bl.a. være:

  • Udvikle koncepter, workshops, målinger, kurser mm. der skal være med til at sikre en høj grad af psykologisk tryghed
  • Arbejde for at ledere i kommunen har et godt psykisk arbejdsmiljø
  • Sikre at vores ideer bliver omsat til forbedringer i de enkelte afdelinger i kommunen
  • Gå forrest og deltage i arbejdet med de tre områder i Den Attraktive Arbejdsplads
  • Sikre løbende opfølgning på prøvehandlinger i organisationen samt sikre vidensdeling af data herfra
  • Understøtte sammenhængen mellem Den Attraktive Arbejdsplads og den øvrige organisationsudvikling

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og kan begå dig i politisk styrede organisationer. Det er et plus, hvis du har kendskab til arbejdet i en kommune, men det vigtigste for os er, at du kan dit faglige håndværk og er drevet af at udvikle vores kommune for borgernes skyld.

Vi lægger stor vægt på, at dine faglige færdigheder er matchet af dine personlige og relationelle kompetencer. Du vil derfor også blive vurderet på, om du:

  • Har situationsfornemmelse og forstår den virkelighed vores ledere og medarbejdere manøvrerer i
  • Ser din opgaveløsning ind i helheden med dine kollegers og formår at skabe sammenhænge ud over egne opgaver
  • Får tingene ud over rampen, og er god til selv at tilrettelægge dit arbejde og din hverdag
  • Trives med at arbejde med projekter der strækker sig over lang tid, men samtidig kan løse opgaver der opstår her og nu

Du skal helt grundlæggende kunne trives med rollen som rådgiver og sparringspartner inden for dine ekspertisefelter, og samtidig forstå at tilpasse din tilgang til den helhed, som du indgår i.

Om os
Du vil blive en del af delteam Ledelse og Organisation, hvor du får kolleger der arbejder med hele paletten indenfor ledelses- og organisationsudvikling, klassisk udviklingsorienteret HR, arbejdsmiljø, trivsel mm.

Det er afgørende for os at være en professionel og pålidelig samarbejdspartner for resten af organisationen. Vores rolle er todelt, idet vi både skal kunne bidrage med faglig ekspertise på konsulentbasis, og samtidig medvirke til at sætte retningen for resten af organisationens virke.

Vi er en centralt placeret stabsfunktion, og en del af Byråds- og Direktionssekretariatet. Vi er organisatorisk og fysisk placeret tæt på Direktionen og Borgmesteren. Dit kommende team består af syv andre konsulenter og en leder. Vi har et uformelt kollegialt fællesskab med forskellige, stærke fagligheder, der arbejder på tværs og har godt humør. Det giver os energi at lykkes sammen.

Dit kommende arbejdssted er Næstved Rådhus, Teatergade 8, 4700 Næstved.

Vi tilbyder

  • en dynamisk og spændende arbejdsplads i en organisation baseret på værdierne ”Tillid, helhed og dialog”
  • en hverdag tæt på den strategiske topledelse og med mange kontakt- og samarbejdsflader i hele organisationen
  • en stilling, hvor du selv i høj grad tilrettelægger din arbejdsdag samt har mulighed for at udfolde og videreudvikle dine kompetencer
  • en arbejdsplads der giver plads til balance mellem arbejde og privatliv med flekstid og mulighed for at arbejde hjemmefra, i det omfang opgaverne tillader det. Herunder har vi fleksibel fredag, hvor de fleste vælger at arbejde hjemme

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Lønnen vil afspejle dine færdigheder.

Tiltrædelse senest 1. januar 2025.

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen eller få afklaret eventuelle spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte Leder for Ledelse, Organisation og Jura, David Schjelde på telefon 2159 1345. Vi vil også anbefale, at du orienterer dig i kommunens vision, værdier, ledelsesgrundlag og medarbejdergrundlag, som du finder på vores hjemmeside.

Ansøgningsfrist tirsdag den 5. november 2024. Ansøgningen skal indeholde 2-3 spørgsmål til stillingen, hvor du gerne må udfordre os.

Ansættelsessamtaler: Vi afholder ansættelsessamtaler i to runder. Første runde finder sted mandag den 11. november 2024 og kandidater, der udvælges til anden samtale, vil vi gerne se igen torsdag den 14. november 2024.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vi ser rigtig meget frem til at modtage din ansøgning – god skrivelyst.

Afdeling: Byråds- og Direktionssekretariatet

Ansøgningsfrist: 05 November 2024

Placering: Teatergade 8, 4700 Næstved

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Næstved Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 November 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Næstved Kommune

Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2667383//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.