Get latest jobs before others

Region Nordjylland søger en IT Service Manager til Digitalisering og IT - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Brænder du for at koordinere og sikre fremdrift på tværgående opgaver? Har du flair for at få organisation, processer og mennesker til at spille sammen? Vil du arbejde med Problem Management og forvalte dokumentationsløsningen Confluence i et team af dygtige, ambitiøse og erfarne kolleger? Så har vi jobbet til dig!

Hvad indeholder stillingen?
Teamet varetager IT Service Management i Region Nordjylland, herunder vedligeholdelse og optimering af politik, proces og procedurer inden for ITIL rammeværket. Derudover har teamet forvaltningen af ServiceNow, Jira og Confluence. Teamet arbejder med udgangspunkt i ITIL ud fra en fælles procestankegang og sparrer løbende for at udvikle best practice og brug af processerne i Digitalisering og IT.

Du bliver forvalter på Confluence og Manager på Problem processen.
Dine opgaver som Problem Manager er at finde årsagen til, hvorfor incidents er opstået og facilitere, hvordan man undgår disse i fremtiden. Du bliver ansvarlig for at vedligeholde og være udførende på Problem Management processen.

Som forvalter af Confluence, skal du have det store overblik i forhold til, hvordan organisationen anvender løsningen med hensyn til de gældende retningslinjer. Det betyder, du skal kunne guide og vejlede øvrige kollegaer i brugen af Confluence, samt have et vågent øje på datastrukturen.

Som team har vi fokus på opgavedeling og du vil, derfor også, komme til at arbejde sammen med dine kollegaer i teamet omkring nogle af de andre processer og løsninger, som vi varetager.

Hvem leder vi efter?
Du kan f.eks. have erfaring med at forvalte IT-løsninger, erfaring som projektleder eller lignende. Det vigtigste er, at du kan arbejde systematisk, analytisk og problemløsende. Det vil være en fordel, hvis du er certificeret i ITIL og har relevant erfaring med Problem Management eller erfaring med forvaltning af dokumentationsløsninger.

Vi forventer, at du er struktureret og kan koordinere og håndtere samarbejdet mellem mange interessenter, samt at du har gode kommunikationsevner, både i skrift og tale. Du skal kunne arbejde selvstændigt og være i besiddelse af en evne til at holde overblik og se procesunderstøttelse på tværs i Digitalisering og IT.

Hvad tilbyder vi?
En spændende, udviklende og afvekslende stilling, hvor du selv har mulighed for at præge og tilrettelægge din arbejdsdag. Du får en travl hverdag, hvor de færreste dage er ens – dette i et tæt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer, hvor der arbejdes uformelt og loyalt, med brede samarbejdsrelationer både internt og eksternt. Rummelighed og humor er nøgleord for os.

Du bliver en del af IT Service Management teamet, som hører til kontoret Sikker og Stabil Drift. Teamet består af 8 medarbejdere og en Vicekontorchef.

Om Digitalisering og IT:
Digitalisering og IT er Region Nordjyllands centrale it-afdeling med 250 medarbejdere, hvis kerneopgave er at it-understøtte og videreudvikle regionens sundhedsydelser, samt at bidrage til sammenhæng, effektivitet og kvalitet i den samlede opgaveløsning.

Digitalisering og IT favner it-løsninger inden for både Sundhedssektoren, Specialsektoren, Regional udvikling og Administrationen, men størstedelen af regionens it-indsats er koncentreret inden for Sundhedssektoren.

Du kan læse mere om Digitalisering og IT her samt læse medarbejderportrætter af nogle af dine mulige kommende kollegaer her.

Ansættelsesforhold:
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Yderligere oplysninger:
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfristen er d. 6/11-24.
Forventet samtaler d. 11/11-24.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Vicekontorchef Jane Bak på tlf. +45 23 28 39 78.

For at komme i betragtning til stillingen, skal du søge jobbet ved at klikke på SØG JOB.
Kun ansøgninger som er sendt via vores hjemmeside tages i betragtning.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2667694//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.