Get latest jobs before others

Ansøgningsfrist: 3. november 2024 Bibliotekar med fokus på unges fællesskaber og studieliv

Gentofte Kommune



Gentofte Hovedbibliotek søger en engageret voksenbibliotekar til at styrke vores tilbud for 16 til 25-årige
Gentofte Kommune har seks biblioteker, som alle fungerer som kulturhuse med plads til fordybelse, borgerdrevne aktiviteter, fællesskaber og kulturoplevelser med litteratur og viden i centrum. Gentofte Hovedbibliotek varetager en bred vifte af opgaver, der går på tværs af alle vores biblioteker og det bredere kulturområde i Gentofte, som er kendetegnet ved stærke kulturinstitutioner og et rigt foreningsliv. Gentofte Bibliotekerne har også en national rolle gennem centralbiblioteksfunktionen.

Gentofte Kommune har et strategisk og politisk fokus på at understøtte unge i deres studieliv og fællesskaber. Hovedbiblioteket besøges dagligt af mange unge, både i skoletiden og fritiden. Kommunen har fem gymnasier, en ungdomsskole og tolv folkeskoler, som vi samarbejder med. Du skal være med til at skabe tilbud for og sammen med unge og andre fagpersoner omkring unge. Du vil ikke gøre det alene, men i samarbejde med dine kollegaer. Du vil blive en del af voksenafdelingen i Viden & Formidling, på Hovedbiblioteket.

Vi har en ambition om fortsat at have et tidssvarende og attraktivt studiemiljø for unge. Som bibliotekar vil du også arbejde tæt sammen med dine kollegaer om at skabe attraktive studiefaciliteter. Du vil være med til at udvikle læringsforløb for studerende på ungdomsuddannelserne med udgangspunkt i bibliotekets kerneydelser: forståelsen for nye teknologier, informationssøgning, kildekritik og litteraturformidling med lystlæsning som drivkraft.

I unges fritid har vi desuden populære tilbud som bordrollespil, Klub Magic the Gathering og meget andet. En del af dit arbejde vil være at fortsætte dette og udvikle andre faste tilbud/fællesskaber for og sammen med unge.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte

  • Udvikling og gennemførelse af læringsforløb
  • Udlånsvagter i voksenbiblioteket herunder 1-2 aftenvagter om ugen til kl. 18 eller kl. 20 samt weekendvagt hver fjerde weekend
  • Bidrage til at styrke unges fællesskaber gennem bibliotekets tilbud og aktiviteter
  • Formidling af både fag- og skønlitteratur
  • Materialepleje

Vi tilbyder

  • Et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø med ambitiøse og engagerede kollegaer
  • Mulighed for at gøre en forskel i unges liv og studieliv
  • En spændende arbejdsplads med mange muligheder for udvikling og tværfagligt samarbejde

Om dig

  • Du er uddannet bibliotekar DB, cand. scient. bibl. eller lignende relevant uddannelse
  • Du har konkret bibliotekserfaring herunder betjening af brugere, materialepleje m.v.
  • Du er åben og udadvendt og er komfortabel med at være opsøgende og formidle til både voksne, unge og grupper
  • Du brænder for at arbejde med ungetilbud og har erfaring med at skabe læringsforløb
  • Du har en stærk interesse for faglitteratur og lyst til at udvikle aktiviteter omkring dette
  • Du er glad for og trives i et samarbejdende miljø

Vores arbejdsplads
I Gentofte Kommune er vi sammen om opgaven. Vores fælles strategi “Sammen om Gentofte” bygger på tre værdier:

  • Vi er kompetente. Vores organisation er fyldt med fagligt stolte og ambitiøse medarbejdere
  • Vi er ordentlige. Vi møder hinanden med tillid og respekt
  • Vi er rummelige. Vi har højt til loftet og plads til at være forskellige

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er til besættelse 1. januar 2025.

Ansættelsessamtale
Ansættelsessamtale afholdes den 11. november 2024.

Vil du vide mere
Find mere information om Gentofte Bibliotekerne på genbib.dk, om kulturområdet i Gentofte på gentofte.dk/kultur og om vores politiske grundlag i Gentofteplanen på gentofte.dk/det-lokale-demokrati.

Du er velkommen til at kontakte leder af Viden & Formidling Pauline P. Raff på [email protected] eller telefon 2929 9246, hvis du vil høre mere om stillingen.

Ansøgningsfrist: 3. november 2024 klokken: 23:59

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Gentofte Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Gentofte Kommune

Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2667783//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.