Get latest jobs before others

Leder til Sundhedsplejen i Odder Kommune

Odder Kommune



I en tid, hvor børn og unges sundhed og trivsel er vigtigere end nogensinde, søger vi en visionær leder til vores dedikerede medarbejdere i Sundhedsplejen i Odder Kommune.

Er du en nærværende og udviklingsorienteret leder med en stærk faglig baggrund, der brænder for at fremme sundhed og trivsel blandt børn og unge, og kan du inspirere, engagere og samarbejde med både medarbejdere og samarbejdspartnere, så er du måske den leder, vi søger.

Sundhedsplejen
Sundhedsplejen i Odder Kommune samarbejder med familier og andre fagprofessionelle om at fremme den fysiske, mentale og sociale sundhed hos børn og unge fra graviditet til 16 år gennem forebyggelse og tidlig indsats.

Sundhedsplejen er en central afdeling under fagområdet Børn, Unge og Familier. På området er der høje ambitioner, og der arbejdes på at skabe de bedst mulige betingelser for, at alle børn og unge kan udvikle sig til livsduelige mennesker gennem en tryg tilknytning til primære omsorgspersoner. Sundhedsfremme og forebyggelse udgør i den forbindelse et væsentligt grundlag.

Sundhed og sundhedsvaner grundlægges tidligt i livet, og i Sundhedsplejen arbejder vi med afsæt i Børne- og Ungepolitikken på at udvikle et fælles fundament for en tidligere forebyggende indsats på tværs af hele børne- og ungeområdet. Fokus er på at styrke den tværfaglige samarbejdspraksis.

Stillingen
Som leder af Sundhedsplejen får du ansvaret for den daglige ledelse af afdelingen, som består af i alt ni fagligt kompetente og ambitiøse medarbejdere - otte sundhedsplejersker og en børnefysioterapeut.

Du får reference til fagchefen for Børn, Unge og Familier, og du bliver et vigtigt medlem af en stærkt ledergruppe bestående af engagerede og fagligt dygtige ledere. I ledergruppen ser vi forskellighed som en styrke, og vi er optaget af at oplyse, supplere og udfordre hinanden for herved at spille hinanden gode.

I Odder Kommune bliver du en del af en lille organisation med korte beslutningsveje, og du får mulighed for at komme helt tæt på beslutningerne og påvirke meningsdannelse, mål og retning. Vi har et tæt samarbejde på tværs af kommunens områder med det formål at sikre helhed og sammenhæng i alle indsatser over for børn, unge og deres familier.

Ledelsesopgaven
Du skal som leder af Sundhedsplejen sætte en tydelig faglig retning og være garant for et højt fagligt niveau. Gennem en stærk faglig ledelse skal du sikre, at der er en tydelig sammenhæng mellem den overordnede strategi og daglige praksis, og du skal skabe et fagligt miljø, hvor vi gennem sparring, nytænkning og udvikling hele tiden blive dygtigere til arbejde sundhedsfremmende og forebyggende og til at sætte tidligt og tværfagligt ind.

Du får personaleansvar, og du skal gennem en tydelig personaleledelse og i dialog med medarbejderne skabe gode og retningsgivende rammer, som frisætter medarbejderne til på tværs af fagligheder at skabe gode løsninger sammen med familierne og deres netværk. Desuden skal du ledelsesmæssigt understøtte den fortsatte udvikling af et stærkt arbejdsfællesskab og et godt arbejdsmiljø i afdelingen.

Du får eget budget og dermed ansvaret for at balancere en helhedsorienteret indsats af høj kvalitet med en effektiv udnyttelse af ressourcerne og overholdelse af budgetterne. Du skal lede dagligdagen, og med faglig indsigt skal du hjælpe medarbejderne med at prioritere, dokumentere og optimere driften. Idet der er tale om en lederstilling med driftsopgaver, skal du også selv indgå i driften. Dine præcise driftsopgaver vil afhænge af din profil og erfaring.

Du bliver et vigtigt bindeled til vores interne og eksterne samarbejdspartnere. Du skal sammen med de øvrige ledere på området bidrage til den fortsatte udvikling af en tværfaglig samarbejdspraksis, og du skal bringe det sundhedsfaglige perspektiv i spil i det tværfaglige samarbejde. Du skal desuden sikre en høj grad af koordinering og samarbejde med øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere, og du skal deltage i tværsektorielle samarbejdsforaer såsom det regionale fødeplansudvalg og klyngesamarbejdet.

Din profil
Vi søger en leder, der har følgende faglige kompetencer og erfaring:

  • Er uddannet sundhedsplejerske eller har anden relevant sundhedsfaglig uddannelse
  • Har en høj faglighed inden for det tidlige forebyggende arbejde
  • Har ledelsesfaring og gerne en formel lederuddannelse
  • Har et tværfagligt blik og motiveres af en tværfaglig ledelsespraksis
  • Har økonomisk og administrativ indsigt og gerne erfaring med kommunal forvaltning
  • Har erfaring med at samarbejde med civilsamfundsaktører og foreninger

Vi lægger desuden vægt på, at vores nye leder besidder følgende personlige kompetencer:

  • Er en tydelig leder, der kan sætte en meningsfuld retning og opnå følgeskab
  • Er en nærværende personaleleder med blik for både den enkelte og fællesskabet
  • Leder tillidsbaseret og giver medarbejderne mulighed for at udøve deres faglighed
  • Har fokus på kompetencer og er optaget af at bringe dem i spil
  • Har en analytisk og refleksiv tilgang og ser helheder og sammenhænge på tværs
  • Har et godt overblik og evner at bevare det i tilspidsede situationer
  • Er nysgerrig og innovativ, men samtidig optaget af at omsætte til praksis
  • Er udadvendt, relationel og kommunikativ stærk
  • Er engageret og udstråler en energi, som smitter positivt af på andre

Ledelse i Odder Kommune
Odder Kommunes ledelsesgrundlag sætter rammen for, hvordan vi arbejder med ledelse i Odder Kommune. De konkrete krav og forventninger til ledere i Odder Kommune er beskrevet i

lederprofilen.

Desuden stilles der en række krav og forventninger til god ledelsesadfærd med udgangspunkt i Odder Kommunes personalepolitiske værdisæt.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt 1. januar 2025. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den relevante faglige organisation i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fagchef for Børn, Unge og Familier Mette Nautrup Bruun på telefon 30519014.

Ansøgning
Hvis du ønsker at søge stillingen, skal det ske ved upload af ansøgning med relevante bilag senest mandag den 11. november 2024.

Vi forventer at afholde første samtale mandag den 18. november 2024 og anden samtale tirsdag den 26. november 2024.

For kandidater, der går videre til anden samtale, vil der blive gennemført test samt indhentet referencer.

Afdeling:
Rådhusgade 3, Odder

Vitavej 57, Odder

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Odder Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Odder Kommune

Rådhusgade 3, 8300 Odder

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2668065//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.