Get latest jobs before others

Fysioterapeut til fast stilling indenfor det urogynækologiske område i Center for Genoptræning Vanløse | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Fysioterapeut til fast stilling indenfor det urogynækologiske område i Center for Genoptræning Vanløse
Brænder du for borgernært arbejde og for derigennem at udvikle rehabilitering og genoptræning i samarbejde med borgerne? Så er det måske noget for dig at blive en del af Center for Genoptræning Vanløse
Vi søger en fysioterapeut med erfaring og interesse inden for det urogynækologiske område til en fast stilling på 37 timer ugentligt. Ansættelse er fra den 1. januar 2025.

Lidt om os
Center for Genoptræning Vanløse er et af Københavns Kommunes fem genoptræningscentre.

Vi består af 32 engagerede medarbejdere med stærke faglige kompetencer og et indbyrdes samarbejde, der er præget af gensidig tillid. Centret varetager tidsbegrænsede genoptræningsforløb efter Sundheds- og Serviceloven inden for geriatri, ortopædkirurgi og artrose træning.

Derudover er vi specialested for genoptræning efter benamputation samt for borgere med urologiske/gynækologiske diagnoser.

Vi har fokus på, at man som terapeut kan se sig selv som en del af en bredere opgavevaretagelse, da der i perioder er behov for at hjælpe hinanden på tværs af fagområder.

Om stillingen
Vi søger en fysioterapeut til at varetage genoptræning af patienter med urologiske og gynækologiske problematikker.

Din primære opgave vil være målrettet fysioterapi til borgere, der har behov for behandling og genoptræning af bækkenbunden i relation til inkontinensproblematikker efter fødsler eller operationer.

Vi har fokus på faglig udvikling, og der afholdes ugentlige sparringsmøder. Du vil få en grundig introduktion til det urogynækologiske speciale, og der er ansat en udviklingsterapeut indenfor området.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte

  • vejledning og træning af borgere med urologiske og gynækologiske gener såsom inkontinens, prolaps eller smerter i underlivet.
  • tilrettelæggelse af individuelle genoptræningsforløb efter operationer (f.eks. prostatakirurgi, gynækologiske indgreb) og fødsler.
  • arbejde med manuel terapi, bækkenbundstræning og andre relevante behandlingsformer.
  • samarbejde med læger, sygeplejersker og andre sundhedsfaglige kollegaer for at sikre helhedsorienterede patientforløb.
  • patientundervisning i korrekt bækkenbundstræning og forebyggelse af tilbagefald.

Vi søger en fysioterapeut, der

  • har uddannelse inden for urogynækologisk fysioterapi.
  • er empatisk, lyttende og har en god evne til at kommunikere med patienter med intime problemstillinger.
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret med egne patientforløb.
  • har lyst til at bidrage til udviklingen af vores behandlingstilbud og indgå i et tværfagligt samarbejde.
  • er åben for at varetage opgaver indenfor andre fagområder, i perioder hvor der er behov for det.

Vi er en arbejdsplads, der prioriterer trivsel, nærvær og motivation højt. Vi tilbyder gode og engagerende kollegaer, som gerne finder tid til sociale aktiviteter efter arbejdstid.

Arbejdspladsen har fokus på, hvordan fagligheden kan folde sig ud i samarbejde med borger og i samarbejde med de andre fagligheder omkring borgeren.

Løn– og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst med Københavns Kommune.

Stillingen er fast og arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Ansættelse er fra den 1. januar 2025.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
For nærmere information om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Charlotte Syvertsen på 2170 1643 eller udviklingsterapeut Signe Harpelunde på 2381 5543.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest onsdag den 6. november 2024
Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag den 19. november 2024.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Søg jobbet
Område: Andre arbejdsområder

Ansøgningsfrist: 06.11.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2668254//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.