Get latest jobs before others

Erfaren forsker til arbejde med klimatilpasning og fremtidens ekstreme vejr i Danmark

DMI - Danmarks Meteorologiske Institut



Har du stor erfaring og viden om klimaforandringer og klimatilpasning? Ønsker du at forske i fremtidens danske klima og omsætte den viden til at understøtte klimatilpasning i Danmark? Kan du bidrage til at bringe viden og data fra Nationalt Center for Klimaforskning i spil i endnu flere samarbejder, der skaber samfundsværdi i Danmark? Så kunne denne stilling som klimaforsker i Nationalt Center for Klimaforskning være noget for dig.

Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) er en forskningsafdeling på DMI og fungerer som regeringens klimavidenskabelige rådgiver. Vi forsker i fysiske klimaændringer nu og i fremtiden, og formidler klimavidenskab – både data og viden – til omverdenen. Vi har en ambition om at gøre klimaforskningen endnu mere relevant og anvendt i samfundet, og koble vores ekspertise sammen med andre fagområder, for at belyse de mangesidede konsekvenser af klimaforandringerne. Derfor søger vi en erfaren forsker, der både kan bidrage til vores forskning i klimaforandringer, samt opbygge samarbejder, der kan tilvejebringe et forbedret beslutningsgrundlag for at planlægge klimatilpasning i Danmark.

Dine kommende ansvarsområder
Du vil have tre centrale ansvarsområder:

    • Som erfaren forsker vil du tage del i NCKF’s forskning i klimaforandringer i Danmark, og derigennem blandt andet bidrage til de løbende udvidelser og opdateringer af Klimaatlas (www.klimaatlas.dk).
    • Du vil få en central rolle i at opbygge samarbejder med andre forsknings- og vidensinstitutioner med henblik på at NCKF’s viden og data, samt viden fra f.eks. FN’s klimapanel IPCC, bringes i endnu større anvendelse som beslutningsstøtte i samspil med andre ekspertise og fagligheder – særligt med fokus på klimatilpasning og effekter af ændrede vejrekstremer.
    • Du vil bidrage til NCKF og DMI’s klimavidenskabelige rådgivning og formidling. Her vil du også skulle omsætte viden fra IPCC, DMI’s Klimaatlas og den internationale forskning til risikoanalyser og konkrete vurderinger af hvordan det danske samfund bedst kan imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne.
    Din arbejdshverdag
    Stillingen er i NCKF, der er organiseret som en afdeling på DMI. Du vil blive en del af enheden Rigsfællesskabets Klima, der arbejder tæt sammen med NCKF’s tre øvrige enheder: forskningsenhederne Globalt Klima og Satellitter & Arktis samt Sekretariat, Projekter & Klimarådgivning, der huser NCKF’s projektledere og generalister. Derudover vil der være et tæt samarbejde med andre dele af DMI, f.eks. om ekstremt vejr, oversvømmelse og varsling. Du vil derfor både på og uden for DMI skulle anvende dine gode samarbejdsevner og evne til at sætte dig ind i andre fagligheder, ligesom du skal samarbejde med både forskere, generalister, pressemedarbejdere, administrative medarbejdere og ledere.

    Din arbejdshverdag er præget af et miljø med fokus på anvendelsesorienteret klimaforskning, herunder klimamodeller på både regional og global skala, som danner grundlag for at vurdere fremtidige klimaforandringer. Relevant for denne stilling arbejder vi bl.a. med at kortlægge fremtidens ekstreme vejr og understøttelse af dansk klimatilpasning, hvor vi og vores samarbejdspartnere arbejder for at skabe viden om, og forberede rigsfællesskabet på, konsekvenser af klimaforandringerne.

    Vi tilbyder en afvekslende og udfordrende arbejdsdag i et fagligt og dynamisk miljø. NCKF består af mere end 80 medarbejdere: størstedelen er klimaforskere og ph.d.-studerende, mens afdelingen også har et hold af generalister, projektledere, administrative medarbejdere og studenter. Dine kommende kolleger i afdelingen er kendetegnet ved høj faglighed, nysgerrighed og lyst til formidling, og NCKF har en bred international profil med både engelsk og dansk som arbejdssprog.

    Hvem er du?
    Vi forventer, at du har en relevant forskeruddannelse og omfattende forskningserfaring med klimaforandringer og klimatilpasning. Det vil være en fordel med stærke statistiske kompetencer, samt erfaring med at vurdere og kvantificere effekterne af klimaforandringer og ekstremt vejr.

    Vi forventer samtidig, at du:

    • er proaktiv, dynamisk og har evnen til at påtage dig ledende og koordinerende opgaver
    • er motiveret af at tilvejebringe ny viden, og kombinere klimavidenskab med andre fagligheder
    • har et netværk med relevante samarbejdspartnere, særligt inden for forskellige aspekter af klimatilpasning
    • har erfaring med og kompetencer til at opdyrke ekstern forskningsfinansiering
    • er skarp, analytisk og god til at formidle – både skriftligt og mundtligt

    Om DMI
    DMI er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. DMI er regeringens klimavidenskabelige rådgiver, som skaber og formidler viden om vejr, klima og hav til rigsfællesskabet. DMI’s varsler, vejrudsigter og services sikrer liv og infrastruktur og skaber grundlag for planlægning i et klima under forandring. Som myndighed inden for vejr, klima og hav varetager DMI den meteorologiske betjening af Forsvaret, Beredskabet samt den civile luft- og skibsfart i Danmark og Grønland. DMI er en af de ældste statslige institutioner i Danmark og kunne i 2022 fejre 150 års jubilæum.

    Vi er ca. 390 medarbejdere, hvoraf de fleste arbejder i Sankt Kjelds Gård på Østerbro. Her har vi boet siden november 2023 i ny istandsatte lokaler, der understøtter en aktivitetsbaseret arbejdsform.

    Løn- og ansættelsesvilkår
    Ansættelse og aflønning sker som chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst i staten. Der kan forhandles individuelt løntillæg afhængig af dine kvalifikationer.

    Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedsleder Rasmus Anker Pedersen på telefon 20467938 eller mail [email protected].

    På DMI er mangfoldighed en vigtig værdi for os, da vi tror på, at et inkluderende og alsidigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi arbejder aktivt med mangfoldighed i vores medarbejdersammensætning, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at vi har en rummelig arbejdsplads med balance mellem arbejdsliv og familieliv. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

    Ansøgning
    Send din motiverede ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. andre relevante bilag, så vi har det senest søndag d. 27. oktober 2024. Invitation til samtaler og yderligere information vil blive udsendt via mail.

    For at søge stillingen skal du klikke på linket "Søg stillingen" og følge instruktionerne. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

    Afdeling: Sankt Kjelds Plads 11, København Ø

    Lokation: Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø

    This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

    view full ad at DMI - Danmarks Meteorologiske Institut



    save
    save deadline
    print
    mail me
    Application deadline 27 October 2024
    Geographic location

    Applicant interest

    How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



    Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

    Apply
    View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
    Get latest jobs before others


    DMI - Danmarks Meteorologiske Institut

    Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø

    På DMI betjener vi samfundet med meteorologisk viden og data inden for rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum. Vi har ca. 250 medarbejdere. De fleste arbejder på Lyngbyvej i København. DMI's historie begyndte allerede for ca. 200 år siden, og DMI er derfor en af de ældste statslige institutioner i Danmark.

    We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

    More info for this company

    Talent demand All current jobs

    Follow and explore


    https://jobbank.dk/en/job/2668463//
    Karriereprofil i Jobbanken
    Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.