FULDTIDSHANDICAPHJÆLPER – VIL DU VÆRE MINE FORLÆNGEDE ARME OG BEN?
DUOS
FULDTIDSHANDICAPHJÆLPER – VIL DU VÆRE MINE FORLÆNGEDE ARME OG BEN?
Overview
Du kommer til at være en del af et team (tre på fuld tid og et par deltidsansatte), og da en af vores faste medarbejdere stopper er der brug for dig og din hjælp fra d. 1. december.
OM MIG
Jeg er en mand på 46 år og bor i Roskilde. Er i midterstadiet af ALS (amyotrofisk lateral sklerose), benytter elektrisk kørestol udenfor hjemmet og går med rollator indendørs.
Jeg er som person social og udadvendt, og har tidligere arbejdet som rejseleder, med turisme og er uddannet cand.soc.sem fra CBS. Sidder for nuværende i to bestyrelser, heraf en i boligafdelingens afdelingsbestyrelse og en i foreningen 1939/1945. Har dog de seneste 10 måneder været nødt til at lukke ned for aktiviteter på grund af min sygdom.
I min fritid ser jeg mange film, dokumentarer og spiller computerspil. Ellers prøver jeg at vænne mig til at lytte til lydbøger, nu hvor jeg ikke selv har mulighed for at læse en bog.
Jeg har en datter på 15 år, som går til ridning, og jeg deltager gerne en gang om ugen. Jeg arbejder tre dage om ugen i Region hovedstadens HR-afdeling, hvor jeg sidder som vagtplanlægningskonsulent.
OPGAVER
Praktiske opgaver i hjemmet som:
- Hjælp til personlig hygiejne
- Rengøring
- Vaske tøj
- Tilberedning af måltider
- Daglige ture ud af hjemmet enten med kørestol og/eller med flextrafik
Praktiske opgaver på mit arbejde (to gange om ugen):
- Hjælp til personlig hygiejne
- Diverse opgaver såsom, diktering af mails, tryk på diverse elektroniske knapper og ifm. transport via FlexTrafik
- Tilberedning af måltider
Arbejdstid
Arbejdstiden vil være fra kl. 7 – 24, alle ugens dage - fast to gange om ugen - med mulighed for flere timer.
OPSTART
- dec., 2024
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: