Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til Naturstyrelsens Økonomienhed

Naturstyrelsen



Kunne du tænke dig at prøve dine studiekompetencer af og få erfaringer fra en politisk styret organisation? Har du gåpåmod, god økonomisk og/eller samfundsfaglig/politologisk forståelse? Har du lyst til at lære, hvordan det er at arbejde med finanslov og økonomistyring i en stor statslig styrelse? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Naturstyrelsens økonomienhed.

Økonomienheden
Naturstyrelsen er en del af det nye Ministerium for Grøn Trepart, og varetager opgaver i statens skove og naturområder. Du bliver en del af Budgetteamet i Økonomi, men skal løse opgaver for hele Økonomikontoret, som ud over Budgetteamet består af Regnskab samt Bygningscenteret. I Økonomi har vi en uformel omgangstone og et godt socialt miljø. Budgetteamet består af ti dygtige og engagerede medarbejdere med forskellige baggrunde (statskundskab, økonomi, skov- og naturressourceplanlægning) samt to studentermedhjælpere.

Af typiske opgaver i Økonomi kan nævnes finanslovsarbejde, budgetlægning, budgetopfølgning, ledelsesinformation, udformning af aktstykker og notater mv., controlling, regnskab, bygningsadministration, grønne regnskaber og finansiering af store natur- og friluftsprojekter. Opgaverne løses i tæt samarbejde med de andre kontorer på hovedkontoret og styrelsens 16 lokale enheder rundt om i hele landet.

Om opgaverne
Dine opgaver vil være mangeartede, men alle have det formål at bidrage til en sikker drift og udvikle Naturstyrelsens økonomistyring.

Typiske opgaver, der løses af studentermedhjælperen:

  • Hjælpe til med budgettering, budgetopfølgning og regnskab og årsafslutning på Naturstyrelsens bevillinger.
  • Håndtere data og bidrage til analyser af Naturstyrelsens økonomi.
  • Udarbejdelse af grønne regnskaber.
  • Omsætte økonomisk data til overskuelige tabeller og grafer til brug for styrelsens øvrige enheder.
  • Lave skriftlige udkast til økonomisager.
  • Understøtte teamet med administrative opgaver.
  • Regnskabsmæssige opgaver som eksempelvis kontering af købsfakturaer og momsopgørelser.

Om dig
Du er i gang med en lang videregående uddannelse sandsynligvis inden for samfundsvidenskab eller økonomi. Derudover har du gåpåmod, er analytisk stærk og har interesse for økonomistyring i en statslig organisation.

Vi forventer, at du:

  • Har god økonomisk og talmæssig forståelse.
  • Behersker Excel på højt niveau.
  • Er god til at formulere dig på skrift og tale.
  • Er lærenem og opsøgende ift. arbejdsopgaver – også de praktiske.
  • Har gode samarbejdsevner og arbejder struktureret.
  • Kan lide nye udfordringer og synes om at arbejde med forskelligartede opgaver.

Vi tilbyder
Som studentermedhjælper i Naturstyrelsen bliver du en del af en stor arbejdsplads med mange samarbejdsflader. Du får indsigt i arbejdsgangene i en politisk ledet organisation og mulighed for at få erfaring med det økonomiske og skriftlige håndværk i en kompleks styrelse. Kontoret i Randbøl råder også over en god kantine, som serverer lune retter og salater til en overkommelig pris, samtidig tilbydes der gratis frugt og snacks.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Naturstyrelsens hovedkontor, Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Arbejdstiden er i gennemsnit ca. 10-15 timer pr. uge. Arbejdet tilrettelægges fleksibelt ift. din undervisning og eksamener.

Der kan potentielt være mulighed for at arrangere samkørsel med kollegaer.

Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Julie Rubow på tlf. +45 21 80 38 83 eller fuldmægtig Nikolaj Emil Ravn Aarestrup på tlf. +45 20 37 43 19.

Du kan også læse mere om Naturstyrelsen på www.nst.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, herunder dokumentation for igangværende uddannelse og beståede eksamener (inkl. karakterer) samt oplysninger om tidligere beskæftigelse m.v. senest 28. oktober 2024.
Rekrutteringsforløb
Samtaler forventes gennemført løbende.

Tiltrædelse hurtigst muligt efter konkret aftale.

Afdeling:
Førstballevej 2, Randbøl

Lokation: Randbøl

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Naturstyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 28 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Naturstyrelsen

Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl

Naturstyrelsen er en styrelse i Miljø- og Fødevareministeriet, der varetager opgaver i skove, naturområder og langs kysterne i Danmark. Naturstyrelsen forvalter cirka 200.000 hektar statslige skove og naturområder, så der skabes størst mulig værdi for samfundet i form af gode rammer for friluftslivet, beskyttelse af naturen og effektiv drift af styrelsens skove og andre naturområder.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2668774//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.