Get latest jobs before others

Contract Manager - Stor mulighed for at sætte præg på en nyoprettet funktion

Brøndby Kommune



I Brøndby Kommune arbejder vi kontinuerligt på at forbedre vores indkøbs- og kontraktstyringsprocesser, så vi kan levere de bedste ydelser til vores borgere. Som led i denne indsats opretter vi nu en ny stilling som Contract Manager, hvor du vil få stor mulighed for at præge kommunens nye funktion.

Om stillingen
Dette er en unik mulighed for dig, der brænder for at skabe strukturer og processer fra grunden og som trives i en rolle med stort ansvar. Som Contract Manager vil du være nøglepersonen i at udvikle og implementere en helhedsorienteret tilgang til kontraktstyring i Brøndby Kommune. Du vil i samarbejde med din nærmeste ledelse udarbejde og etablere procedurer og systemer, som skal sikre, at Brøndby Kommune opnår en effektiv kontraktstyring.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udvikling og implementering af kontraktstyringsprocesser: Du vil designe og strukturere, hvordan kommunen håndterer kontrakter med leverandører og kollegaer på tværs af afdelinger.
  • Effektivisering: Løbende gennemgå kontrakter, fakturaer og leverancer, så det aftalte serviceniveau og pris overholder kontrakterne.
  • Optimering af eksisterende aftaler: Løbende evaluering og optimering af eksisterende kontrakter og aftaler for at sikre de bedst mulige vilkår for kommunen (inden for udbudslovens rammer).
  • Samarbejde på tværs af kommunen: Arbejde tæt sammen med fagområder og den øvrige Økonomiafdeling, herunder Udbud & Indkøb for at skabe en effektiv og koordineret kontraktstyring.

Om dig
Vi søger dig, der har lyst til at tage ansvar og skabe fremdrift i en nyoprettet stilling. Du er struktureret og har både strategisk overblik og sans for detaljer, samtidig med at du har evnen til at samarbejde bredt med forskellige interessenter.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med kontraktstyring, indkøb, jura eller lignende fra en offentlig eller privat organisation.
  • Har gode forhandlingsevner og kan sikre, at kommunens interesser varetages bedst muligt.
  • Er struktureret og systematisk i din tilgang til opgaverne.
  • Har gode kommunikationsevner og kan samarbejde med mange forskellige afdelinger og interessenter.
  • Har erfaring med offentlig forvaltning og forståelse for de særlige krav, der gælder her (er en fordel, men ikke et krav).

Vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling med stort ansvar og indflydelse, hvor du vil være med til at udvikle de processer og systemer, som du mener vil være de mest effektive. Vi lægger vægt på fleksible arbejdsforhold, et godt arbejdsmiljø og faglig udvikling.

Om os:
Udbud og Indkøb & Kontrol er ét af tre teams i Økonomiafdelingen. Teamet består af 2 grupper, Udbud & Indkøb og Kontrol. Du vil blive en del af gruppen Udbud & Indkøb. Vi har et godt sammenhold både i Udbud & Indkøb og Kontrol og på tværs af Økonomiafdelingen.

I Udbud & Indkøb er der fire engagerede og dygtige medarbejdere, som varetager opgaver inden for udbud, tilbudsindhentning, e-handel, compliance, controlling og bæredygtighed, herunder bæredygtige indkøbsmål.

Løn- og ansættelse sker efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er senest den 4. november 2024 og samtaler vil blive afholdt løbende.

Vi ønsker stillingen besat den 1. januar 2025.

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Afdeling: Udbud og Indkøb

Ansøgningsfrist: 04 November 2024

Placering: Park Alle 160, 2605, Brøndby

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Brøndby Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 04 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Brøndby Kommune

Park Allé 160, 2605 Brøndby

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2669116//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.