Get latest jobs before others

TEKNIK OG MILJØ SØGER TRAFIKKOORDINATOR

Aarhus Kommune



Er du fagligt velfunderet og klar til at løse opgaver i et tværfagligt samarbejde? Evner du at sætte dig op i ”helikopteren” for det forkromede overblik? Er du Team Vejmyndigheds trafikkoordinator på Marselistunnel-projektet?
Team Vejmyndighed varetager myndighedsopgaver på vejområdet i form af gravetilladelser, trafikkoordinering, grundejerforpligtelser samt opgaver vedr. vedligeholdelse af private fællesveje.

Om jobbet
Brænder du efter at få lov til at sætte dit fingeraftryk på Aarhus, så er stillingen noget for dig.
I området omkring Marselis Boulevard/Marselistunnellen kommer der til at forgå mange projekter indenfor ganske få år og det er her vi har brug for dig! Projekter omfatter blandt andet ledningsflytninger i forbindelse med og anlæg af Marselistunnellen, omdannelse af Kongelunden og anlæg af nyt stadion samt anlæg af et nyt rensningsanlæg og en ny lystbådehavn foruden kloakseparering i kvartererne omkring. Det bliver din opgave at holde styr på ønsker og krav i de forskellige projekter samtidigt med at borgerne generes så lidt som muligt. Det er vigtigt, at du er i stand til at finde gode løsninger til fordel for alle samt sikre, at alle aktører bidrager ind i et godt samarbejde.

Du skal være med til at skabe fremkommelighed, tilgængelighed, trafiksikkerhed og tryghed gennem myndighedsarbejde og din ageren som trafikkoordinator. Af arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Agere trafikkoordinator på Marselistunnel-projektet
  • Koordinering af trafikafvikling af anlægs- og vejarbejder
  • Koordinering af planlagte ledningsarbejder
  • Agere løsningsorienteret - være med til at skabe et godt samarbejde og finde løsninger med forskellige aktører
  • Godkende afmærkningsplaner, tidsplaner og kommunikationsplaner
  • Fører tilsyn med afmærkning ved vejarbejder
  • Sikre koordinering med bl.a. kollektiv trafik og beredskab

Vi tilbyder et udviklende job og godt kollegaskab
Det er vigtigt for os, at du oplever, at dit bidrag i Teknik og Miljø gør en forskel i Aarhus. Vi tilbyder ansættelse i et inspirerende, afvekslende og til tider travlt miljø. Som arbejdsplads har vi tillid til dig og dit arbejde og står klar, når du er i tvivl. Vi sparrer om de udfordringer, vi oplever i hverdagen, og hjælper hinanden med at blive bedre.

Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling og drøfter gerne muligheden for, at du kan videreuddanne dig inden for områder, der bidrager til at gøre dig endnu bedre til dit arbejde.

Hvem er du?

  • Du er fagligt velfunderet, med en baggrund fra fx politiet, rådgiverbranchen, entreprenørfaget m.fl.
  • Du har erfaring med vejområdet, gerne med erfaring fra anlægsarbejder, trafik med fokus på færdselsloven og afmærkningsbekendtgørelse og offentlig myndighed.
  • Du er god til at formulere dig både i tale og skrift og er fortrolig med IT.
  • Du er handlingsorienteret og rationel – også i vanskelige situationer.
  • Du søger muligheder frem for begrænsninger, er omstillingsparat og er god til at samarbejde.
  • Du er systematisk, stabil og har overblik.
  • Du har en naturlig autoritet og er imødekommende, samtidig med at du er robust.
  • Du er indstillet på at tilegne evt. nye kompetencer og evner at dele din viden med andre.
  • Du har kørekort til personbil.

Vil du med på holdet?
Så tryk på ansøgningsknappen nedenfor og send os ansøgning og CV senest den 18. november 2024. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi forventer at holde de første samtaler den 21. - 22. november 2024.

Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte teamleder René Gerstrøm Helbo på tlf. 4187 4525.

Der er tale om en projektansættelse varende i 3 år med mulighed for forlængelse. Ansættelse snarest eller senest den 1. januar 2025.

Ansættelsen sker efter gældende relevant overenskomst med KL.

Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår her.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Vejmyndighed

Ansøgningsfrist: 18 November 2024

Placering: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2669202//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.