Get latest jobs before others

Erfaren og nysgerrig leder til Bygningsdrift på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole



Er du en erfaren leder med stærke byggetekniske og driftsmæssige kompetencer, og har du lyst til at stå i spidsen for en reorganisering af bygningsdrift og vedligehold? Brænder du for at skabe effektive, strukturerede arbejdsgange og udvikle et team af højt specialiserede medarbejdere? Så kan det være dig, vi søger som leder af enheden Bygningsdrift i Facility Management (FM) hos Københavns Professionshøjskole (KP).
Bygningsdrift står over for en reorganisering, der indebærer, at opgaver relateret til service og bygningsdrift vil gå fra at være lokationsorganiseret til funktionsorganiseret. Drift og service bliver forankret i enheder med kompetencer, der knytter sig til opgaven. Vi forestiller os, at du har bred erfaring med personaleledelse og kompetencer inden for drift og vedligehold og interesse for at præge denne reorganisering, som skal bidrage til KP’s strategi om at sikre veldrevne campusmiljøer.

Om jobbet
Som leder af bygningsdrift får du ansvaret for at sikre optimal vedligeholdelse og drift af KP’s bygninger og tekniske anlæg. Du vil være en nøglespiller i reorganiseringen, der fokuserer på at bringe medarbejdernes tekniske og byggefaglige kompetencer i spil i teamet. Med et team af dygtige medarbejdere vil du arbejde for at skabe en høj kvalitet og effektivitet i de daglige driftsopgaver og samtidig sikre overblik og systematik på tværs af KP’s campusser.

Dine ansvarsområder vil blandt andet inkludere, at:

  • motivere og lede et specialiseret team, hvor vidensdeling og samarbejde er centralt for succes
  • samarbejde på tværs af KP’s organisation og repræsentere bygningsdriftens interesser i forhold til strategiske udviklingsprojekter
  • drive og koordinere vedligeholdelsen af tekniske anlæg samt sikre optimale driftstilstande
  • implementere strukturerede arbejdsgange og standarder, der sikrer kontinuitet og kvalitet i bygningsdriften
  • sikre løbende overblik over igangværende og kommende vedligeholdsprojekter med fokus på ressourcestyring og tidsplaner
  • analysere bygningsdata og bruge dem i en styringsmæssig sammenhæng.

Du bliver personaleleder for cirka 20 medarbejdere i Bygningsdrift, som arbejder på tværs af KP’s lokationer på Campus Nordsjælland, Nyelandsvej, Kronprinsesse Sofies Vej og Campus Carlsberg.

Om dig
Vi søger en leder med en solid byggefaglig baggrund og bred erfaring med bygningsdrift og teknisk vedligehold. Måske er din baggrund maskinmester, ingeniør eller anden relevant uddannelsesbaggrund. Du har erfaring med transformations- og reorganiseringsprocesser og er vant til at navigere i en stor kompleks organisation.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har en bred erfaring som personaleleder og er dygtig til at skabe tillid og engagement i dit team
  • er beslutningsstærk, struktureret og besidder en naturlig autoritet
  • kan navigere i et både strategisk og operationelt perspektiv og er dedikeret til at skabe et tæt samarbejde med ledelseskollegerne og engageret i udviklingen af hele FM til gavn for KP
  • har en proaktiv og udviklingsorienteret tilgang til problemløsning og er engageret i at skabe langtidsholdbare løsninger, der styrker KP’s bygninger og drift
  • er tydelig i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt og bruger din nysgerrighed til at prøve nye veje – og stadig involvere relevante samarbejdspartnere undervejs.

Om ledelsesgruppen og Facility Management
Du bliver en del af et engageret ledelsesteam i FM, som refererer til chefen for FM.

Du og dine ledelseskollegaer vil i den kommende tid være i gang med en reorganisering, hvor der er brug for gensidig støtte, når processen kræver det. Opgaveløsningen vil i praksis ofte skulle løses på tværs af enhederne og indebærer en stor vilje til at hjælpe hinanden med, at opgaven løses på tværs af den erfaring og faglighed, I repræsenterer. Sammen tager I ansvar for udviklingen af FM, og du får en vigtig rolle i samarbejdet på tværs af FM og KP. Den samlede ledelsesopgave for denne transformation af FM indebærer en høj grad af standardisering af opgaveløsningen på tværs af KP’s campuslokationer.

På KP er ambitionen at ledelse udøves professionelt med udgangspunkt i det fælles ledelsesgrundlag, så alle medarbejdere på KP oplever ledelse, der udvikler og understøtter deres arbejde. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i vores 6 ledelsesprincipper og har interesse for at udfolde din ledelsesopgave i denne ramme.

FM har til opgave at drive, vedligeholde og udvikle KP’s bygninger samt sikre velfungerende og repræsentative rammer for KP’s studerende og ansatte. Vi har aktuelt ca. 140.000 m2. fordelt på otte lokationer. FM er organiseret i fem enheder med ansvar for henholdsvis campusdrift, frontservice og udvikling samt en stabsfunktion, som leverer ledelsesunderstøttelse på tværs af FM. Afdelingen har også ansvaret for beredskab og sikkerhed samt for større servicekontrakter på bl.a. rengøring og kantinedrift.

FM udgør sammen med HR, Økonomi, IT og Studieservice det samlede Ressourceområde, og sammen servicerer vi KP’s ca. 20.000 studerende.

I Ressourceområdet arbejder vi på - i tæt samarbejde med uddannelserne - at skabe sammenhængende rammer for fremragende undervisning. Vores fokus er således først og fremmest på helheden fremfor de enkelte afdelinger.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som leder for afdelingen Bygningsdrift i FM med start den 1. januar 2025.

Ansættelse og aflønning sker som udgangspunkt efter aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Stillingen er en fast stilling uden højeste arbejdstid.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799, København V, og der vil forekomme mødeaktiviteter på KP’s øvrige adresser på Frederiksberg, Nørrebro og i Hillerød.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Facility Management Søren Høffner på tlf.: +4523322643​​.

Interesseret?
Send din kortfattede ansøgning og dit CV via ansøgerknappen senest den 04-11-2024.

Vi forventer at afholde første runde samtaler d. 11. november efterfulgt af anden runde samtaler d. 25. november. Der vil være en personlighedstest i rekrutteringsprocessen.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Afdeling: FMC

Ansøgningsfrist: 04 November 2024

Placering: Humletorvet 3, 1799, København V

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Professionshøjskole



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 04 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Professionshøjskole

Humletorvet 3, 1799 København V

Københavns Professionshøjskole udvikler og udbyder praksisnær videregående uddannelse og forskning, der styrker såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.

Workplace has right now 1.500 employees with higher educational background. In last periode they hired 100 candidates and 20 students and interns.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2669345//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.