Get latest jobs before others

Medarbejdere med stort servicegen til ny administrativ funktion i Administrative Fællesskaber i Børne- og ungdomsforvaltningen | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Medarbejdere med stort servicegen til ny administrativ funktion i Administrative Fællesskaber i Børne- og ungdomsforvaltningen
Har du et stort servicegen, og kan du jonglere med mange bolde i luften? Har du lyst til at være med til at udvikle en ny funktion og være med til at understøtte vores mange skoler og dagtilbud?
Så er dette jobbet for dig.

Baggrunden
De københavnske skoler og dag- og fritidstilbud arbejder hver dag på at give alle kommunens børn og unge de bedste muligheder for at indfri deres potentiale og udleve deres drømme. Det kræver en forvaltning, der reducerer kompleksitet, løfter administrative opgaver og finder løsninger, der understøtter kerneopgaven.

For at sikre den bedst mulige administrative understøttelse af skoler, dag- og fritidstilbud har Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune samlet understøttelsen i fem administrative fællesskaber, der er fysisk forankret i hvert af forvaltningens geografiske områder. De Administrative Fællesskaber har til opgave at servicere områdets skole- og klyngeledere med administrative opgaver. I regi af de Administrative Fællesskaber vil vi med en ny stifinder-funktion understøtte vores ledere endnu mere, bl.a. ved at gribe de opgaver, som falder uden for det normale support-setup.

Om jobbet
Som vores nye stifinder skal du sammen med en anden ny kollega være med til at opbygge og udvikle stifinderfunktionen, som skal agere på vegne af vores ledere på decentrale enheder. I vil fungere som bindeled mellem vores ledere og de øvrige dele af forvaltningen med de spørgsmål og opgaver, som den decentrale leder ikke umiddelbart selv kan løse. I skal derfor sammen opbygge et stort netværk på tværs af Børne- og Ungdomsforvaltningen og de øvrige dele af Københavns Kommune, som skal udnyttes, når vores ledere har brug for hjælp.

I det daglige vil du særligt i starten opleve, at der er mange spørgsmål og opgaver, du ikke umiddelbart kender svaret på, men i takt med at opgaverne løses, vil du og din nye kollega langsomt blive klogere på vores store organisation. Du skal derfor have modet til at kaste dig ud i nyt og ukendt farvand igen og igen og have evnen til at tilegne dig ny viden og strukturere den.

Vi sørger selvfølgelig for relevant oplæring, og sikrer at I bliver klædt så godt på som muligt. I vil ydermere være omgivet af en masse gode kollegaer, der alle har et stort kendskab til Børne- og Ungdomsforvaltningen samt de øvrige dele af Københavns Kommune

I de Administrative Fællesskaber har vi et godt arbejdsmiljø med højt til loftet, fagligt dygtige og dedikerede kollegaer samt en uformel omgangstone. Som medarbejder i et nyt team får du sammen med dine kollegaer muligheden for at være med til at præge kulturen og kollegaskabet positivt.

Hvem er du
Din uddannelsesbaggrund og erfaring er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har mod på at lære nyt, evne til hurtigt at tilegne dig ny viden om både forretningen og systemerne og kompetencer, der gør. at du formår at skabe struktur og overblik. Sidst men ikke mindst skal du være en god kommunikator og forstå vigtigheden af god service.

Du kan fx være kontoruddannet eller have en professionsbachelor i offentlig administration, og du har gerne nogle års erfaring med almen administration og direkte understøttelse af ledere. Har du kendskab til skole- og/eller daginstitutionsområdet samt erfaring med København Kommunes systemer vil det naturligvis være en fordel.

Ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Lyongade 25, 2300 København S.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingerne besat den 1. december 2024.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte AF-leder Benjamin Høj-Jørgensen på 40 41 87 33.

Søg via linket senest onsdag den 30. oktober 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Søg jobbet
Område: Politik og administration

Andre arbejdsområder

Ansøgningsfrist: 30.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2669495//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.