Get latest jobs before others

Trafiksikkerhedsmedarbejder

SAM International



For vores gode kunde Rudersdal Kommune – ”Vej & Parkafdelingen”, søger SAM International en dygtig trafiksikkerhedsmedarbejder til at drive og videreudvikle trafiksikkerhedsområdet, samt varetage sagsbehandling på trafiksikkerhedsområdet i Rudersdal Kommune.

Rudersdal Kommune kan med stolthed, kalde sig Danmarks første organisation, der er blevet certificeret i henhold til trafiksikkerhedsledelsesstandarden ISO 39001. Hermed er det også sagt, at trafiksikkerhed er højt prioriteret i kommunen.

Der er kæmpe fokus på den grønne omstilling, hvorfor der allerede er søsat nogle spændende projekter, der omhandler grøn mobilitet, delebiler og udrulning af El-lade standere i kommunen.

Brænder du for trafiksikkerhed? Elsker du ar være del af et team, der ligesom dig ønsker at gøre en forskel for kommunens borgere og vores dagligt besøgende trafikanter? Så er det DIG, vi søger!
Vejteamet består af 12 engagerede medarbejdere, der har et fantastisk godt sammenhold og i øvrigt en god anciennitet i afdelingen.

Afdelingen løser mange forskellige opgaver på vej- og trafikområdet, der har som mål ”at få antallet af trafikdræbte og alvorligt tilskadekomne på kommunens vejnet nedbragt til nul”.

Vej & park er en del af Teknik & Miljø, som består af ca. 90 administrative medarbejdere fordelt på 4 afdelinger, der har et tæt samarbejde på tværs af de daglige opgaveløsninger.

Vej- og trafikopgaver er meget ”udadvendte” og ”borgernære”. Der er stor berøringsflade til kommunens borgere og politikere. Det er derfor et ”must” at du har en udadvendt profil og lysten til at kommunikere og skabe forståelse, både internt og eksternt i organisationen, med borgerne og andre interessenter.

Opgaverne omfatter blandt andet trafikplanlægning, trafiksikkerhed, anlægsprojekter, vejmyndighedsopgaver, kollektiv trafik samt strategisk drift og vedligeholdelse af det kommunale vejnet.

Virksomheden:
Rudersdal Kommune har omkring 55.500 indbyggere, og kommunens to store byområder er Birkerød og Holte. Kommunen er hovedsagelig præget af en række byområder og landsbyer med store landskabelige herlighedsværdier.

Kommunen kan først og fremmest karakteriseres som en velfungerende kommune, der har visioner om at være Danmarks bedste bo-kommune. Hos Rudersdal Kommune bliver borgerne mødt, der hvor de er, og inddragelse er en vigtig faktor i forhold til at danne nye visioner.

Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og i nærheden af Furesø, Sjælsø og Øresund.

Rådhuset er placeret i gåafstand fra S-tog stationen, hvilket er en stor fordel for både borgere og medarbejdere.

Læs meget mere om Rudersdal Kommune på: www.rudersdal.dk

Stillingen
Dine arbejdsopgaver vil primært omhandle trafiksikkerhed og trafikplanlægning, herunder behandling og opfølgning på henvendelser fra borgere, lokale politikere og andre interessegrupper om trafiksikkerhed på kommunens veje.

  • Samarbejde med skolerne om trafiksikre skoleveje
  • Være med til at prioritere kommunens årlige trafiksikkerhedspulje
  • Projektledelse af trafiksikkerhedsprojekter
  • Arbejde med kommunens hastighedsplan, samt bidrage til borgermøder vedrørende trafiksikkerhed og trafikale forhold
  • Godkendelse af skilteplaner og trafikale omlægninger som følge af forsyningsarbejder på det kommunale vejnet
  • Bestilling af ydelser hos eksterne rådgivere og styring af disse

Dine opgaver vil blive tilpasset til dine kvalifikationer og afdelingens ressourcer, hvor der også er mulighed for at indgå i afdelingens øvrige opgaveløsning.

Du går aktivt ind i udviklingen af området, bidrager med sparring til kollegaerne i teamet og opretholder et stærkt samarbejde med kommunens andre afdelinger og ledelsen, - for at finde de gode løsninger til gavn for både kommunen og borgerne.

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en profil der matcher ovennævnte opgaver. Din uddannelses-mæssige baggrund er ikke afgørende - Vigtigere er din flair for sagsbehandling og kendskab til trafiksikkerhed og trafikplanlægning.

  • Du har erfaring på trafiksikkerhedsområdet
  • Du trives i en politisk organisation med politikerbetjening og borgerdialog som integreret del af opgaveløsning

Personligt:

  • Du er engageret og ansvarsbevidst
  • En stærk kommunikator, både skriftligt og mundtligt
  • Udadvendt, har godt humør og en positiv indstilling
  • Du er en teamplayer og har stor lyst til at arbejde tværfagligt
  • Struktureret i din arbejdsform
  • Du har stærke samarbejds- & koordineringsevner

Du tilbydes
Et spændende job, på en attraktiv arbejdsplads der er præget af solidt fællesskab og en stolthed over arbejdspladsen.

Virksomheden er kendt for at fokusere på medarbejders trivsel, arbejdsmiljø, kvalitet og kompetenceudvikling. Der satses yderligere på en høj grad af medarbejderindflydelse og ansvar.

Afdelingen bærer præg af et utroligt godt tværgående samarbejde, spændende opgaver, et højt tempo og i særdeleshed grin og godt humør.

God løn og pension.

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via mail af hensyn til GDPR.

Afdeling:
Øverødvej 2, Holte

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at SAM International



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


SAM International

Bødkervej 7B, 2. (Snoghøj), 7000 Fredericia

SAM International har mere end 25 års erfaring med headhunting, executive search/ search, rekruttering, forretningsudvikling, onboarding og outplacement.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2669837//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.